WWF: Året 2017 har været fyldt med alarmerende nyheder

.

2017 var året, hvor vi fik de mest bekymrende oplysninger om naturens og arternes tilstand i årtier.

Vi er derfor nødt til at gøre noget, for naturens tilstand er uhyre vigtigt for fremtiden. 

Bo Øksnebjerg, Generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden, mener 2017 på mange måder har været et fint miljøår.

Han noterer sig at verdens lande har tilsluttet sig Paris-aftalen, og FN’s 17 verdensmål bliver skrevet ind i mange landes politiske planer.

Og mener den baggrund lidt jubeloptimistisk, at der er masser af gang i det politiske landskab.

Mere interessant er det, at generalsekretæren for WWF, der tillægges at have stor viden og professionalitet, vil komme med en forsigtig forudsigelse for hvad han tror fremtiden bringer, og signalerer da også, at 2017 vil blive kendt for noget helt andet i fremtiden.

 – 2017 var nemlig også året, hvor vi fik de mest alarmerende – og veldokumenterede – oplysninger om naturens og arternes tilstand i årtier.

Og jeg tror, fortæller han, at eftertiden vil dømme vores generation på, hvad vi gjorde, når sandheden går op for dem, og rammer derved hovedet på sømmet.

Tallene er skræmmende

Det sidste års tid har forskerne for eksempel kunne fortælle os, at mængden af flyvende insekter i Tyskland er faldet med 75 procent, ligeledes at omkring omkring 70 procent af verdens havfugle er forsvundet, samt at 90 procent af verdens fiskebestande er enten fuldt udnyttet, overfisket eller på grænsen til kollaps.

Samtidig er rydningen af regnskoven at man er tilbage på nogenlunde samme niveau som i 1990’erne, og at halvdelen af vores koralrev er forsvundet på 30 år.

Forskningen fortæller også om voldsomme tilbagegange i alt lige fra geparder og elefanter til verdens abearter og næsehorn.

I Danmark er den også helt gal.

12 dagsommerfuglearter og 53 af vores bi-arter er forsvundet de seneste 50 år.

DOF kunne oplyse, at danske fuglearter som stæren, viben og sanglærken er under massivt pres. Og endelig viste den seneste NOVANA-rapport, der står for organisering og drift af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, at 11 ud af vores 17 naturtyper er i forværring.

DOF: 3 millioner fugle er forsvundet fra det åbne land

..

Snow leopard (Uncia uncia)

.

Den helt store kæberyster kom i sommerferien, hvor forskere rapporterede om udviklingen i bestandene af hele 27.000 forskellige dyrearter overalt i verden.

De konkluderede, at halvdelen af alle individer i bestandene (artsdiversiteten) er gået tabt de sidste 100 år. Og hos landpattedyrene har halvdelen af arterne mistet op til 80 procent af deres oprindelige leveområde.

Rent videnskabeligt svarer det til en massedød på linje med den, verden oplevede, da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.

.

.

Forskerne bag de mange undersøgelser råber da også vagt i gevær. I 2017 skrev mere end 15.000 eksperter således under på et opråb til os alle om, at verden reelt står ved et ’tipping point’.

De er gået sammen om at udgive en dyster artikel, som gør status over de seneste 25 års indsats mod menneskeskabte miljø- og klimaproblemer.

Første advarsel fik vi i 1992, hvor forskerne appellerede til at behandle Jorden bedre for de fremtidige generationers skyld.

I 1992 skrev 1.700 af verdens førende forskere, Union of Concerned Scientists, i en appel til menneskeheden, at »en stor ændring i vores måde at leve på Jorden er påkrævet, hvis vi skal undgå en kæmpe menneskelig tragedie«.

.

Områderne, hvor der ifølge forskerne var brug for fundamentale ændringer, var:

  • det forsvindende ozonlag
  • adgang til rent drikkevand
  • klimaforandringer
  • fortsat voksende befolkning
  • tab af skovområder
  • forurening af verdenshavene
  • døde havzoner (større havområder nær kysten, hvor mængden af ilt i vandet er så lav, at alle højere livsformer er døde eller har søgt væk)

25 år senere er kun ét område lysnet: Ozonlaget er blevet stabiliseret.

Resten er kun blevet værre.

.

Derfor skriver forskerne i deres nye artikel nu for anden gang en inderlig opfordring:

»De fleste politiske ledere reagerer på pres, så forskere, medieaktører og borgere skal insistere på, at deres regeringer griber til handling straks.«

Men politikerne gør ingenting

Politikerne snakker, men gør bare ikke noget ved problemerne.

Dyr og planter uddør, forskerne råber op, men danskerne fatter intet!

 

Da det tidligere på året stod klart, at Danmark ikke er i nærheden af at nå de såkaldte Aichi-mål, der er 20 FN-mål for biodiversiteten, som Danmark har forpligtet sig til, blev Venstres såkaldte miljøminister Esben Lunde Larsen kaldt i samråd.

Her svarede han lakonisk: ”Jeg tror ikke, at der er nogen lande, der når målsætningerne. Det er det realistiske svar at give”, hvorefter han nægtede at tage nye tiltag for at nå målene.

Landets vattede miljøorganisationerne udnytter situationen og laver nogle kampagner, der i bedstefald giver dem nogle flere medlemmer.

Hvilket i sagens natur ikke presser politikerne, der kun nævner naturen og klimaændringerne i indskudte bemærkninger, hvor essensen er mere vækst, mere forbrug og velfærd.

Seneste har Danmarksindsamlingen glædestrålende oplyst, at der er indsamlet over 78 mio. kroner til støtte for overbefolkningen.

Der er svarende til Kinans befolkning hvert 12-13. år, eller omregnet til 230.000 flere mennesker i døgnet.

.

Danmarksindsamlingen går til et godt formål.

I 2018 blev det til over 78 mio. kroner, der ubeskåret går til overbefolkningen.

.

Naturens tilstand er vigtig for fremtiden

WWF’s Bo Øksnebjerg’s forudsigelse om, at verden – og ikke mindst vores ledere – står foran et skelsættende øjeblik i verdenshistorien, er en ufravigelig kendsgerning.

For mens de færreste nok i virkeligheden bekymrer sig om, hvor mange arter der er tilbage i verden, så spiller naturens tilstand og verdens biodiversitet faktisk en afgørende vigtig rolle for menneskets egen fremtid og overlevelse.

Dyrene har naturligvis en eksistensberettigelse uanset hvad. Men biodiversiteten har også stor betydning for menneskets egen overlevelse.

.

.

Koralrevene er ved at dø grundet den globale opvarmning og bliver for eksempel ikke bare mindre kønne af, at korallerne dør.

Selvom koralrevene kun udgør 0,1 procent af verdens hav-areal, og da fiskenes opvækst for en stor del sker i forbindelse med verdens koralrev, er de skabende 25 procent af de fisk, vi fanger og spiser.

Disse fisk holder 500 millioner mennesker i live og udgør en årlig økonomi på 30 milliarder dollars.

Den samme beregning kan laves for stort set alle andre naturtyper.

Ud af de 264 plantearter, vi dyrker i Europa, er 80 procent afhængige af insekter for at blive bestøvede – hvorfor det er alarmerende, at 75 procent af biomassen af flyvende insekter i for eksempel Tyskland er forsvundet.

Undersøgelser viser, at folk er mindre syge af f.eks. malaria, borrelia og diarre i områder med høj biodiversitet.  Der gør sig således også biologiske forhold gældende, der har med menneskets trivsel at gøre.

I en artikel i verdens førende videnskabelige tidsskrift Nature har et hold af forskere sat fokus på de største trusler mod 8.688 dyrearter, der er i fare for at uddø.

Her viste undersøgelserne ikke overraskende, at den største trussel er menneskets overudnyttelse af naturen som for eksempel skovhugst, fiskeri eller jagt, der truer hele 72 procent af arterne i undersøgelsen. Den næststørste trussel er menneskets landbrug (68 procent af arterne).

Klimaforandringerne er nummer syv på trussels-listen. Klimaet truer med at gøre kål på 19 procent af de undersøgte arter.

.

Interessen for at genskabe natur er stigende, for her kan vi alle være med.

Vi har ødelagt så meget natur, at vi nu må genskabe levesteder til naturens arter.

.

Mere natur og langt færre mennesker.

.

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste art der uhæmmet vokser. Det er selvsagt modstridende naturens love.

År 2100 forventes mennesket af være 11 mia. individer, der alle vil overforbrug naturens allerede nu svindende ressourcer. Det skyldes ikke Danmarksindsamlingen alene, men den er medvirkende til at skabe menneskehedens undergang.

Den teknologiske udvikling i almindelighed, og den medicinske udvikling i særdeleshed, er årsagen til ikke blot flere og flere overlever, men de også lever længere og længere.

.

.

Dertil kommer, at landene vil de fattige skal have en større levefod, men ikke de rige der skal have en meget mindre, hvorved udnyttelsen af jordens allerede svindende ressourcer blot stiger og stiger.

Sygdommene, der tidligere var bestandsregulerende, er grundet den medicinske forskning og udvikling, sat ud af spillet. Man redder nogle individer, men udrydder menneskeheden.

.

.

Helt overfladisk skal vi på verdensplan især bibeholde – og gerne frede – store sammenhængende naturområder, lægge vores landbrugsmetoder og forbrug om, og udnytte naturen på en mere bæredygtig måde.

I Danmark er princippet det samme – men med omvendt fortegn.

Her skal vi reetablere naturen og sikre store sammenhængende områder med vild natur og større biodiversitet – og lade den smule nogenlunde oprindelig natur, der er tilbage, i fred.

Og jeg har flere – og måske endnu bedre – nyheder. Hvis vi gør, hvad eksperterne anbefaler, får vi en lang række gratis fremskridt oven i hatten, fortæller Bo Øksnebjerg.

For sund natur og stor biodiversitet hjælper os også i kampen mod andre af tidens store svøber.

Ifølge Europa-kommissionens seneste rapporter sikrer mere natur og større biodiversitet os nemlig mod klimaforandringerne, ekstremregn, oversvømmelser, tørke og mange andre problemer.

Store skove optager nemlig den skadelige CO2, holder på jorden og næringsstofferne, ligesom de opsamler og renser vores vand.

.

.

Lyder det for godt til at være sandt?

Hos WWF er vi allerede godt i gang med fremtidens moderne naturbevarelse.

Tag for eksempel vores tiger-arbejde i Asien, hvor klimaet, biodiversiteten og økosystemerne også er tænkt ind. Her bevarer vi de helt rigtige skovområder, så ikke bare tigerne, men også millioner af andre dyrearter reddes.

Samtidig sikrer vi ferskvands-forsyningerne til millioner af asiater, der ellers har udsigt til massive problemer med at skaffe nok drikkevand.

Og vi hjælper klimaet, fordi skovene holder på den eksplosive mængde CO2, der er resultatet af økonomiernes fremdrift.

Alt dette er tydeligt belyst i WWF’s nye rapport Beyond the Stripes, der endegyldigt dokumenterer, at smart naturbevarelse er nøglen til en bæredygtig fremtid.

Så tiden er inde til at få biodiversitets brillerne på. Hvis vi ikke gør noget, vil eftertiden aldrig tilgive os.

Og alt, der skal til, for at stoppe vores biodiversitets-nedsmeltningen er at passe på den natur, vi har.

Som Beyond the Stribes rapporten viser, så får vi vores investeringer flere gange igen, hvis vi tænker på biodiversiteten, når vi tager beslutninger.

Kilde: altinget.dk – Kilde: videnskab.dkKilde: www.wwf.dk

.

Formand for Landbrug & Fødevarer ser helst ulven udryddet

Isbjørne kan uddø hurtigere end frygtet viser ny undersøgelse

Klimaændringerne vil skabe vandmangel, krige og masser af klimaflygtninge

Højt at flyve, dybt at falde…. For menneskeheden

.

Stærk EL-profil – Maria Reumert Gjerding – er klar til at skifte “papir-tiger” ud med “kampvogn”

.

You may also like...