Voldsomt overfald på grønthandler efter deltagelse i udsendelse om Danskernes Parti

nazi daniel carlsen

Danskernes Parti er blandt andet kendt for at ville hjemsende samtlige borgere med ikke-vestlig baggrund.

.

I går klokken 12.42 modtog Københavns Politi en anmeldelse om et voldsomt overfald på Amagerbro Torv i København, hvor seks maskerede personer overfaldt en grønthandler.

Grønthandleren, Lukas Nielsen, er overbevist om, at overfaldet er politisk motiveret, da han medvirkede og ytrede sin holdning i programmet ‘Daniel Carlsen for danskerne – Adgang med Abdel’, der blev sendt på DR2 tirsdag aften.

Daniel Carlsen havde inviteret Abdel Aziz Mahmoud til et debatarrangement på Folkemødet på Bornholm.

Her sagde partiformanden direkte, at han mente, Abdel skulle sendes ud af landet – alene på grund af sin udenlandske baggrund. Enten til Palæstina, hvor han har rødder, eller “et nærområde”, hvis det ikke kan lade sig gøre.

‘Daniel Carlsen for danskerne – Adgang med Abdel’

I programmet følger man formanden for Danskernes Parti, Daniel Carlsen, der blandt andet er kendt for at ville hjemsende samtlige borgere med ikke-vestlig baggrund, og Lukas Nielsen sympatiserer med nogle af partiets holdninger.

– Jeg er sikker på, at jeg blev overfaldet i dag, fordi jeg medvirkede i tv-programmet, der blev sendt i går aftes, siger Lukas Nielsen til DR Nyheder og fortsætter:

– Jeg stod stille og roligt og ekspederede kunder, da jeg ud af øjenkrogen ser seks maskerede personer komme direkte imod mig. De sparker mig og slår mig i hovedet, mens de råber ‘racistsvin’, og at ‘de vil slå mig ihjel.’

.

Abdel til Danskernes Parti-formand: Vi kan jo ikke være venner, når du vil sende mig hjem

.

Gerningsmændene smadrede også dele af butikken, inden de forlod gerningsstedet på cykel.

– Hvis de her personer har problemer med mig og mine udtalelser, så kan jeg ikke forstå, hvorfor de ikke venter, til jeg får fri fra arbejde, så alle kunderne ikke skulle opleve det. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Lukas Nielsen.

Lukas Nielsen siger, at han har pådraget sig en hjernerystelse og fået skrammer i hovedet som følge af dagens overfald.

.

Hvad er psykologi egentlig for en størrelse?

.

Politiet leder efter seks personer

Henrik Vedel, central efterforskningsleder ved Københavns Politi, bekræfter, at der onsdag foregik et overfald ved Amagerbro Torv i København.

– Grønthandleren er blevet slået og væltet omkuld og sparket gentagne gange, hvorefter gerningsmændene løber fra stedet. Der er også sket hærværk i form af væltede varer, siger Henrik Vedel.

Han bekræfter også, at der blev råbt politiske budskaber i forbindelse med overfaldet.

– Vi efterforsker overfaldet som politisk motiveret. Overfaldet blev begået af seks maskerede personer – fem mænd og én kvinde, siger Henrik Vedel.

Københavns Politi har endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen, og de er interesseret i at høre fra vidner, der har set og hørt noget, som kan bidrage til sagens opklaring.

Kilde: dr.dk

.

nazi Hitler

Politikerne bliver kun mere psykopatiske. Det skyldes en psykologisk lovmæssighed..!

.

You may also like...