Vildsvinehegn: Ulven er også beskyttet mod indavl

.

Hvorfor er det egentligt ulven er fredet? eller man kunne måske spørge, ”Er det nødvendigt at ulven er fredet?

.

Ja, svaret på det sidste spørgsmål kommer jo an på hvad vi vil opnår, hvis man mener det er ligegyldig at vores arter uddør og vores natur er uden værdi og naturen sådan set kunne afskaffes, ja så er der ingen grund til at frede ulven.

Hvis man derimod syntes ”at vilde dyr og planter udgør en naturarv af æstetisk, videnskabelig, kulturel, rekreativ, økonomisk og selvstændig værdi, som bør bevares og overleveres til fremtidige generationer”, så bør man måske overveje om ikke ulven bør være fredet. (Citatet er taget fra Bern-konventionen).

Det næste spørgsmål er så om en fredning er nødvendig for at kunne nå målet om at vi kan have fritlevende ulve i Europa mange tusinde år endnu.

Det er svært at give et enkelt svar på i hvilken grad europæisk ulve er truet og hvad der skal til for at sikre artens overlevelse.

I det følgende er beskrevet en række af de problemstillinger der indgår i vurdering af artens status.

Det største og helt afgørende problem er at den nuværende europæiske ulvebestand ikke befinder sig i et naturligt leje, da den efter mange hundrede års jagt og forfølgelse i stor udstrækning lever i isolerede bestande som ikke kan overleve på lang sigt.

Grundlæggende klarer ulven sig godt i Europa og de store og mellemstore bestande er stort set alle i vækst.

Kernen er at ulven om art oprindeligt (for nogle hundrede år siden) var udbredt over store dele af Europa og bestanden var noget større end i dag. Inden da var arten ulv udviklet igennem flere hundredetusinde år.

Ulven var kort sagt fordelt ud over det meste af Europa i en stor bestand, hvor udvandrede ulve kunne komme langt omkring. Dette sikrede udveksling af friske gener og en sund genetisk variation i bestanden.

Men så for nogle hundrede år siden begyndt jagten på ulven for alvor overalt i Europa og til sidst var der kun ulve i, Spanien, Italien, Karpaterne, De baltiske lande, Rusland og på Balkan, i resten af Europa var der stort set ingen ulve.

Den samlede Europæiske bestand var omkring 5000 ulve.

.

.

I 1983 blev ulven så fredet i Bern konventionen og herfra begyndte bestanden langsomt at vokse og siden er det gået støt fremad for den europæiske ulv.

Grunden til at ulven i dag er fredet er at der forsat er en række udfordringer.

Den nuværende bestand er f.eks. mange steder smal rent genetisk, fordi bestanden har været skudt ned til et meget lille antal, f.eks. viser DNA undersøgelser at der omkring 1930 var otte genetisk stammer af ulv i den finske bestand, i dag er der kun tre af disse tilbage, de fem andre stammer er således udryddet.

Den genetiske variation er derfor meget mindre end i den historiske bestand.

Genetisk variation har betydning for bl.a. en arts modstandsdygtighed over for epidemier, klimaforandringer, ændringer i habitat og ændringer i fødekilder er blandt de væsentlige.

Når noget i omgivelserne ændre sig vil nogle varianter være bedre til at leve under de nye omgivelser end andre varianter, og artens chance for at overleve en ændring som f.eks. varmere klima vil være større.

Nogle dele af den Europæiske ulvebestand lever i bestande der helt eller delvist er isoleret fra den øvrige bestand. Dette gælder f.eks. bestandene i Norge/Sverige og Nordspanien/Portugal.

Konsekvensen er der ikke tilføres nye gener til disse bestande med øget risiko for indavl og mindre genetisk variation pga. ”genetisk drift”.

Det er et afgørende forhold at der tilføres nye gener til den Norsk/Svensk bestand via Finland eller Rusland og at den Nordspansk bestand får tilført gener fra den Franske eller Alpine bestand.

.

Det er således ikke udelukkende den samlede bestands størrelse i antal der er afgørende for hvor sund en bestand kan sige at være, sammenhængen i bestanden er et helt afgørende forhold.

Kilde: videnomulv.dk

.

Er det i virkeligheden ikke svineproduktionen… der skal bekæmpes?

Deres eksistens skal ikke være på bekostning af hverken ulvene, vildsvinene eller andre af naturens arter!

.

Udkast til Forslag til Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse.

.

Regeringens lovforslag om, at etablere et 70 km og 80 mio dyrt hegn ved grænsen mod tyskland, er meget bekymrende læsning. Det vil ikke kun stoppe vildsvinene, men også en lang række andre dyrearters fri spredning.

Dertil, er det regeringens plan, at sætte en lang række love, der skal beskytte naturen og landskabet ud af spil.

Høringsfrist 5 april

Naturbeskyttelse.dk opfodre til, at alle som er optaget af vores natur og arterne i den, til at indgive høringsvar MOD etablering af vildsvinehegnet. Høringsfristen er 5 april.

I Afrika, har hegn haft alvorlige følger for de vilde dyrearter. Danske forskere forsøger at bremse »gigantisk tragedie« i Afrika.

Polen vil bygge vildsvinehegn – Verden fyldes med hegn uden hensyn til naturens arter.

“Udkast til Forslag til Lov om projektering og anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse og udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer (strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest)”

Adgang til materialet fåes her: Høringsportalen/vildsvinehegn

.

.

Uddrag:

I forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen skal miljø- og fødevareministeren sørge for, at Danmarks EU-retlige forpligtelser efterleves, herunder EU-regler om natur og miljøbeskyttelse samt administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Det samme gælder reglerne i det såkaldte Schengen-kodeks samt traktaten fra 1922 mellem DK og Tyskland, der regulerer forskellige grænseforhold, herunder i Overenskomst vedrørende Ordningen af Vandløbs-og Digeforhold ved den dansk-tyske Grænse.

Om lovforslag om ændring af lov om hold af dyr, lov om fødevarer og lov om foderstoffer (strafskærpelse som led i indsatsen mod afrikansk svinepest).

Konkret indebærer lovforslaget skærpede sanktioner for overtrædelser, som fremkalder fare for spredning af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr gennem foder og lign., gennem manglende rengøring og desinfektion af transportmidler samt gennem ulovlig indførsel af produkter, som kan medbringe smitte.

Der har hidtil ikke været praksis for, at hensynet til risikoen for smitte, herunder spredning, af de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme, er indgået konsekvent i overvejelserne ved udmålingen af bødestørrelsen for overtrædelse af regler, som kan indebære en risiko for smittespredning.

Dette foreslås indført ved lovforslaget.

.

.

Forslaget indebærer således, at der indføres hjemmel til, at det ved udmålingen af bødestørrelsen lægges til grund som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelse af de omfattede regler om beskyttelse mod smittespredning er fremkaldt nærliggende fare for smitte, herunder spredning af smitte med de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme hos klovbærende dyr. Dette vil medføre, at bødestørrelsen for disse overtrædelser kommer til at afspejle alvoren af overtrædelsen, da udbrud af smitsomme husdyrsygdomme i Danmark kan have væsentlige konsekvenser, både for dyrevelfærden og for eksporten.

Lovforslaget er begrænset til de alvorlige indberetningspligtige smitsomme sygdomme, som er relevante for de klovbærende dyr. Listen over de pågældende sygdomme kan findes i bilaget til denne bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184805

Sygdommene på liste 1, angår mange dyrearter, men det er kun sygdomme som kan ramme klovbærende dyr, som er relevante for lovforslaget.

I lyset af dette er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de nævnte overtrædelser bør bedømmes på samme måde som de alvorligste overtrædelser på fødevareområdet generelt. Inden for fødevareloven er der således fastsat en normalbødestørrelse på 40.000 kr. for overtrædelser, som indebærer markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer. På den baggrund er det med nærværende lovforslag hensigten, at udgangspunktet for straffastsættelsen i førstegangstilfælde i sager, hvor den nævnte skærpende omstændighed er til stede, er en bøde på 40.000 kr.

Det skal bemærkes, at denne bødestørrelse er begrænset til overtrædelser begået i relation til kommercielle aktiviteter. For privates overtrædelser finder Miljø-og Fødevareministeriet, at normalbødestørrelsen bør være lavere, og efter ministeriets vurdering kan fastsættes til 15.000 kr.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Endelig skal det bemærkes, at der i forbindelse ikrafttrædelsen af lovforslaget vil fokus være på at sikre gennemslagskraften ved en omfattende information, da dette vil være en forudsætning for at opnå den maksimale præventive effekt ved højere bødestørrelser for overtrædelser, der indebærer en risiko for smittespredning. Som led i en samlet indsats vil dette kunne medvirke til at minimere risikoen for udbrud af de pågældende sygdomme i Danmark.

For en uddybende beskrivelse af lovforslaget henvises til bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Kilde: naturbeskyttelse.dk

.

Polen vil bygge vildsvinehegn – Verden fyldes med hegn uden hensyn til naturens arter.

.

You may also like...