Vildforvaltningsrådet: Politikere skal stoppe med at opfordre til selvtægt

Den største trussel mod Danmark er ikke ulven overhovedet.

Men politikerne som grundet ulven nu viser sig som uansvarlige højreekstremister.

.

Vildforvaltningsrådet tordner mod opfordring til ulveselvtægt: Fandeme bekymrende

.

Det er hverken overraskende eller uforudsigeligt at netop Venstre er bannerfører med udtalelser, der mere eller mindre er grænseoverskridende.

Med Inger Støjberg (V) er dette slået fast med syvtommersøm.

Men med deres reaktioner mod ulven er den falske indpakning væk, og det i en sådan grad at folk nu stiller spørgsmålstegn ved de folkevalgtes egnethed som ansvarlige i det hele taget.

Har Venstre-mafiaen, som den kaldes i miljøkredse, overhovedet tænkt over, at selvtægt så også gælder modparten?

Tør de tænke på konsekvenserne?

Hvor langt er der til Polen?

.

Kampen om ulvens overlevelse kan blive en krig mellem “Dem og Os”

Vildforvaltningsrådet:

Det er langt ude, at politikere udtrykker forståelse for ulvedrabet i Ulfborg.

Det er med til at blåstemple, at folk tager sagen i egen hånd.

Det mener Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om forvaltning af ulve.

”Det er fandeme bekymrende, når selv politikere siger, det er okay, og nærmest opfordrer til det,” siger næstformand Henrik Bertelsen, der er udpeget af Landbrug & Fødevarer.

Han udlægger baggrunden for, at Vildtforvaltningsrådet netop er kommet med en udtalelse, der ”på det kraftigste” opfordrer til at stoppe ulovlige drab af ulve og opfordringer til samme.

Ifølge Henrik Bertelsen handler det om, at alt for mange udtrykker en enten direkte eller indirekte forståelse for, at en ulv for nylig blev ulovligt skudt i Ulfborg.

.

.

Lige godt pokkers

Rådet drøftede situationen på det seneste møde og blev her enige om, at man offentligt vil tage afstand til både den ulovlige nedskydning. Men også fra at der både på sociale medier og blandt politikere bliver opfordret til selvtægt og at ‘skyde ulven en kugle for panden’, som det hedder i udtalelsen.

Problemet ligger lige for, hvis du spørger Henrik Bertelsen:

”Det legitimerer, at nogen tager sagen i egen hånd, når politikere og andre udtrykker forståelse for det. Når man ser et Facebook-opslag om ulven, kan man se en hel stribe mennesker, der skriver ’bare skyd den’,” siger han og fortsætter:

”Det er lige godt pokkers, at vi er kommet dertil, hvor folk udtrykker ’gør det dog’ om noget, der kan give op til to års fængsel.”

Bidrager lokalaviserne til ulvehadet? – Ulvejægeren er dagens helt

.

Mange gør sig skyldige

Thomas Danielsen (V)

Der er ikke nævnt nogle konkrete personer i Vildtforvaltningsrådets udtalelse.

Ifølge Henrik Bertelsen handler det om, at mange gør sig skyldige i at udtrykke forståelse for ulvedrabet i disse uger, og at man helst ikke vil hænge nogen ud.

Han peger på, at man kan finde “flere nuværende og forhenværende politikere”, der er gået over stregen.

”Senest Uffe Ellemann-Jensen (V), der i TV sagde ’skyd dem og grav dem ned’,” siger Henrik Bertelsen og fortsætter:

“Det er også organisationsfolk og almindelige mennesker, der giver udtryk for, at det er i orden.”

Udover Uffe Ellemann-Jensen peger han på, at Venstres Thomas Danielsen (V) har sagt ”at et par gram bly kunne løse ulveproblemet”.

.

Det narcissistiske storhedsvanvid ligger lige under overfladen

.

Politiker: Jeg opfordrer ikke til selvtægt

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Venstres Thomas Danielsen eller Uffe Ellemann-Jensen.

Kristian Pihl Lorentzen (V)

Altinget har fået fat i Venstres Kristian Pihl Lorentzen (V), som mange gange i debatten har brugt udtrykket ”at skyde ulven en kugle for panden”, som Vildtforvaltningsrådet henviser til.

Kristian Pihl Lorentzen afviser, at det kan tolkes som en opfordring til selvtægt.

”Jeg plæderer for at lave reglerne om. Jeg er absolut ikke for selvtægt. Det vil jeg gerne understrege. Så når jeg skriver det, argumenterer jeg for, at vi ændrer reglerne, så problem-ulve kan skydes en kugle for panden. Lovligt,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Men tænker du over, om der kan være noget med retorikken?

”Jeg forholder mig ret til at have en mening om ulve ligesom alt muligt andet. Jeg ved ikke, hvad man har tænkt sig.

Skal vi politikere ikke have lov til at deltage i debatten om den bekymring, som mange, mange borgere har rejst over for mig?,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Socialdemokratiet svigter totalfredede ulv på falske forudsætninger.

.

Men er du enig i, at der er nogen, som kammer over og er med til at legitimere, at en ulv er blevet skudt ulovligt?

”Skulle vi politikere afskæres fra at deltage i en debat af frygt for, at nogen laver ulovligheder? Det er helt langt ude. Jeg tager skarpt afstand fra selvtægt, og – som jeg skriver – kæmper jeg for at ændre reglerne,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Ifølge Uffe Ellemann-Jensen citerer Henrik Bertelsen forkert:

“Jeg har ikke opfordret til bare at skyde. Jeg nævnte i en udsendelse i TV2, at man ved jagter vest for den jyske højderyg kan støde på denne parole: “Ser du en ulv – så shoot, shovel and shut up”.

.

Danmark er ikke for lille til ulven – Det er kapitalismen der fylder for meget

.

Jeg har naturligvis ikke opfordret til selvtægt. Og slet ikke til, at man begynder at drive jagt fra et bilsæde,” lyder det fra Uffe Ellemann-Jenseni en skriftlig kommentar til Altinget.

“Jeg mener ikke, ulven hører hjemme i Danmark, sådan som landet ligger i dag – og at den nuværende vildtforvaltning er hensynsløs overfor de mennesker, der er bange for at lade deres børn lege i skoven, hvor der er ulve.

Så kan man komme med alle mulige forklaringer om, at der “ikke er farligt”. Og hvis vildtforvaltningen varetages af mennesker, der plaprer videre med, hvad de tror de har hørt – som i tilfældet Henrik Bertelsen – bliver jeg bekymret,” fortsætter han.

Kilde: altinget.dk

.

Militante jæger melder sig klar til at skyde danske ulve: Vi holder med landbruget

.

You may also like...