Videnskaben har et forklaringsproblem

Det enfoldige menneske vil sig selv det hele, og ikke med naturen dele.

.

Naturguiden Sara Wennerqvist har taget dette op. Sara sælger bjørne og ørneoplevelser og andre naturoplevelser og for det rejser turister gerne langt – meget langt – fortæller hun.

Påstanden i almindelighed er, at danskerne går virkelig meget op i klimaet – faktisk så meget, at det var det afgørende emne ved folketingsvalget – Så det er ikke fordi man ikke forstår konsekvenserne. Men derfra, og så til at handle derefter, ser man det helt modsatte ske.

Helt nye tal viser nemlig, at danskerne spiser mere kød, flyver mere, køber flere nye biler og salget på årets store shoppingdag, Black Friday, slog alle rekorder.

Der er med andre ord en enorm forskel på, hvad danskerne svarer, når de bliver spurgt om, hvor vigtigt det er at løse klimakrisen, og så at se på, hvordan de hver især rent faktisk handler. De er dygtige til at snakke om klimaændringerne, som om de mener det de siger. Men hvor de reelt er helt i kontrast til at efterleve det de siger.

De kan vanemæssigt simpelthen ikke modstå fristelserne. Og det forholder sig ikke anderledes for politikerne, der jo ikke er klogere end de, der har stemt på dem.

.

Udryddelsestruet Tapanuli orangutan

Vi er alle af samme art: Homo sapiens

Derfor gør det samme sig gældende i hele den stadig mere overbefolkede verden – dramatisk mange flere spiser kød, dramatisk mange flere flyver, dramatisk mange flere køber nye biler, dramatisk mange flere shopper – og derfor bliver de globale CO2-udslip ved med at stige: Simpel logik for børnehavebørn!

Siden Kyoto-protokollen i 1997 for alvor satte klimakrisen på dagsordenen, fordi den gjorde det klart, at der var en sammenhæng mellem det øgede CO2-udslip fra især vores forbrug af kul, gas og olie og den globale temperaturstigning, er det bare blevet værre og værre:

Klodens globale CO2-udslip er ikke faldet siden 1997 – nej, den er steget med godt 50 procent!

Klimaforskernes utallige advarsler om konsekvenserne for helheden og menneskeheden er nok blevet bragt i medierne, for snart efter at drukne i alverdens andre nyheder, intetsigende programmer som: Den store bagedyst, Hus til halsen, Skattejægerne og lignende udsendelser, som meget afspejler mennesket og dets begrænsede evne til at forstå verden omkring sig.

.

Udviklingen har direkte kurs mod et global selvmord

I år ventes det globale CO2-udslip at stige med 0,6 procent, i 2018 steg det med 1,5 procent og i 2017 med 2,1 procent. De, der optimistisk ser på tallene, at stigningen i år trods alt er lavere end de forløbne år, bør naturligvis huske, at det især skyldes faldende vækst i de store udviklingsøkonomier.

En global økonomisk krise vil med andre ord være ”livreddende for menneskeheden”, ved CO2-udledningerne den vej rundt falder drastisk. Men viser omvendt også, hvor stor indflydelse det helt ekstreme overforbrug af naturens ressourcer har på den globale klimasituation.

For at nå de mål om at begrænse den globale stigning i temperaturen med 1,5 grader, som næsten alle skrev under på med Paris-aftalen i 2015, skal det globale CO2-udslip ifølge forskerne i det anerkendte Global Carbon Project falde med 7,6 procent – om året – frem til 2030.

For at nå det mål om at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet, som næsten hele Folketinget nu er enigt om, skal vi i den grad ud af det slæbegear, som vi har befundet os i de forløbne tre-fire år. Vi kan bryste os lidt af, at vi er på vej i den retning, men der er stadig lang vej.

.

.

Det politiske hykleri

Når man lytter til politikerne taler de alle som én om vækst, sideløbende med de snakker om klimaændringer. De folkevalgte politiker, der forventes at tage ansvar på vegne af befolkningen, er således selv en væsentlig del af problemet.

For de er ligeså forhippet, som deres vælger, på at spise kød, flyve, køber nye biler, og i det hele taget shoppe naturens sidste levesteder, og dermed biodiversiteten, sønder og sammen. Hvilket bliver konsekvensen, hvad enten forbruget sker CO2-neutral eller ej.

Politisk vil man gerne være et forbillede for verdens hastigt stigende befolkning, men er det i virkeligheden slet ikke.

.

.

”Moder Natur” er ikke til sinds at vil forhandle om noget

Nu er videnskaben jo delt op i mange forskningsområder, der hver for sig søger viden på hvert deres lille fagområde. Så spørger man videnskaben om en forklaring på Homo sapiens (mennesket) adfærd og udvikling, fra det kravlede ned at træerne som primat og til i dag, så får videnskaben store problemer at sammenfatte en helhedsforklaring.

For videnskaben, og dermed psykologien, har ikke dybdegående forsket i konsekvenserne ved Homo sapiens bevidsthed om egen eksistens, der uagtet denne “færdighed” beviseligt er underlagt de samme naturlovmæssigheder, som alle andre arter, men modsat disse evner at handle imod de altfavnende lovmæssigheder, og gebærder sig, som fandtes en gud, der har ophøjet menneskeheden, som var den frigjort alle naturens love.

Svaret er naturlovmæssigt meget enkelt. Arten vil som konsekvens få naturens biologiske og psykologiske love imod sig, og vil derved nedbryder og udrydde sig selv. Men denne virkelighed er ikke det videnskaben gør gældende, for der har ikke været forskerinteresse i dette aspekt.

For også forskerne spiser kød, flyver, køber nye biler, og i det hele taget shopper naturens sidste levesteder, og dermed biodiversiteten, sønder og sammen. Og det er jo ikke påkrævet nogen at udforske noget, der forudsigeligt vil komme i modstrid ens personlige forbrugsinteresser.

Udviklingen har med andre ord, og det med videnskabens stiltidende accept, kurs mod et global selvmord på alle niveauer.

For ingen vil nøjes til fordel for helheden. Hvorfor ingen agter at forbruge mindre, om det så koster børnene livet.

 .

Vi er helt konkret i en undtagelsestilstand.

.

You may also like...