Vi udrydder de dyr, vi freder…. og kalder det for naturbeskyttelse….!

Kongepingvin King Penguins

.

Kære Bjørn

Jeg skriver for at dele en fantastisk nyhed med dig:

Vi har nået en kæmpe sejr i vores arbejde for at beskytte Det Antarktiske Ocean!

.

Krill-industrien har netop forpligtet sig til at stoppe med at fiske efter krill i store områder af Antarktis. Trods størrelsen udgør de små reje-lignende dyr fundamentet for næsten alt liv i og omkring planetens sydligste ocean – fra de mægtige blåhvaler til pingviner og sæler.

De seneste måneder har vi arbejdet benhårdt på at få krill-industrien til at lytte til alle jer, der har skrevet under på at beskytte Det Antarktiske Ocean. Og det er lykkedes! En paraplyorganisation for langt størstedelen af krill-industrien er gået med til fremover at holde sig helt væk fra de mest sårbare områder, bl.a. i nærheden af pingvinernes vigtigste levesteder.

Pingviner og hvaler skal ikke konkurrere om føden med industrielle fiskeflåder. Det var 1,7 millioner personer enige i, da de deltog i vores underskriftsindsamling – heriblandt dig.

Uden den store folkelige opbakning ville vi ikke kunne opnå så vigtige resultater mod en magtfuld industri. Tak, fordi du er med i kampen!

Det er et vigtigt skridt til oprettelsen af verdens største beskyttede havområde at få sat en stopper for enhver udvidelse af krill-fiskeriet. Nu fortsætter vi arbejdet med at nå en global aftale om at beskytte det Det Antarktiske Ocean mod alle former for industrielt overfiskeri, blandt andet i kraft af verdens største beskyttede område, der kan blive en realitet allerede senere i år.

De bedste hilsner

Mads Fisker,
Fungerende chef for Greenpeace i Danmark

PS: Vil du også give et bidrag til vores Antarktis-arbejde?

Følg linket her.

Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil antallet af vilde dyr være faldet med 67 procent i 2020

.

Efter flere års tilløb er det lykkedes en lang række lande at blive enige om at oprette et såkaldt ”hav-reservat” ved Antarktis.

Reservatet, der oprindeligt, men naivt var tænkt at skulle beskytte det unikke dyreliv ved Antarktis, bliver med en størrelse på over 1,55 millioner kvadratkilometer verdens største.

Det svarer cirka til 36 gange arealet af Danmark.

.

.

Aftalen indgået i Hobart i den klimaramte australske delstat Tasmanien Video. Det er sket på det årlige møde i Kommissionen for Bevarelse af Antarktis’ Maritime Levende Ressourcer (CCAMLR).

Det oplyser det klima-ramte Video New Zealands regering, der sammen med USA har presset på for at få oprettet reservatet i Rosshavet ved Antarktis.

– Forslaget krævede nogle ændringer for at opnå enighed blandt alle 25 medlemmer af CCAMLR, og den endelige aftale har en god balance mellem beskyttelse af havet, bæredygtigt fiskeri og videnskabelige interesser, siger han ifølge AFP.

I cirka to tredjedele af det samlede areal vil der fremover være forbud mod at fiske. Det svarer til arealet af det klima-ramte Frankrig Video og klima-ramte Spanien Video tilsammen.

Netop retten til at fiske i området har været årsag til, at aftalen har ladet vente på sig. Det klima-ramte Rusland har som det sidste medlem strittet imod – indtil nu.

.

.

Ifølge The Guardian er Rusland gået med, fordi aftalen nu “kun” gælder i 35 år. Det var ellers først 50 år, der var på forhandlingsbordet.

– For første gang har lande tilsidesat deres uenigheder for at beskytte et større område i Det Sydlige Ishav, siger Mike Walker, direktør i miljøorganisationen Antarctic Ocean Alliance.

Men de accelererende klimaændringer kan man bruge reservatet til at studere de antarktiske arternes uddøende i løbet af de næste 35 år, hvor isen i mellemtiden vil være forsvundet, og dermed forudsætningerne for arternes overlevelse.

Alvorligt truet hvalart er holdt op med at få unger

I Rosshavet finder man et af de mest intakte økosystemer der er tilbage i verdens have. Det er blandt andet levested for pingviner, sæler, kæmpeblæksprutte, antarktisk isfisk, hvaler og over 10.000 andre arter.

Forskere anslår ifølge The Guardian, at Det Sydlige Ishav producerer op mod tre fjerdedele af de næringsstoffer, der er med til at understøtte livet i resten af verdenshavene.

Hvorfor man håber at kunne bevise konsekvenserne, og der med årsagen til havene over de næste 35 år tømmes for fisk.

Evan Bloom fra det amerikanske udenrigsministerium, lederen af den klima ramte amerikanske delegation til mødet, siger til The Guardian, han var “begejstret”.

.

.

“Jeg synes, det er en rigtig signifikant øjeblik,” sagde han. “Vi har arbejdet hen imod dette i mange år. Det har taget tid at få konsensus, men nu har vi etableret verdens største marine studieområde for uddøende antarktiske arter.”

Ross Havet er en dyb bugt i Sydhavet, som mange forskere anser for at være det sidste intakte marine økosystem på Jorden – et levende laboratorium velegnet til at undersøge livet i Antarktis, og hvordan klimaændringerne påvirker planeten.

Andrea Kavanagh, direktør for Antarktis og Sydhavet, arbejder for Pew Charitable Trusts, som har arbejdet i årevis for at opnå dagens resultat, sagde: “I dag har CCAMLR skrev historie ved at erklære planetens største marine som beskytte område i Ross Havet.

Forskere har overraskende fundet 1,5 million Adélie pingviner i Antarktis

“Denne beslutning er et vartegn, som repræsentere det er første gang, at nationer har aftalt at beskytte et stort område af havet, og viser, at CCAMLR ikke har taget sin rolle som beskytter af det antarktiske farvand alvorligt.”

Aftalen er på alle måder et vendepunkt i studiet af den manglende beskyttelse af Antarktis og Sydhavet. Det er vigtigt at forstår grunden til udryddelsen af den utrolige mangfoldighed af liv, som oprindeligt fandtes på jorden, men som menneskene ikke har haft lyst eller vilje til at beskytte.

“Der er et massiv momentum i verden lige nu for at beskytte vores oceaner,” siger Luis Morago, kampagneleder hos Avaaz.”

.

.

Men en kendsgerning er det, at der bliver længere mellem verdens fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr, viser nye tal fra Living Planet Report fra WWF Verdensnaturfonden.

Bestandene af verdens vilde dyr er fra 1970 til 2012 gennemsnitligt faldet med 58 procent, ifølge rapporten.

– Når bestande forsvinder eller svækkes, bliver de enkelte arter meget sårbare, og så er der overhængende fare for, at de helt uddør, siger WWF’s generalsekretær i Danmark, Peter Bonne Eriksen.

Organisationens rapport bygger på data for udviklingen i over 14.000 bestande af godt 3.700 arter. Den dækker kun såkaldte hvirveldyr, altså dyr med rygsølje og skelet.

Ofrene omfatter blandt andet gorillaer og orangutanger, næsehorn og elefanter, tigre og sne leoparder, men også arter såsom koraller – der er en afgørende hjørnesten, ikke blot for det marine liv i havene, men også for kystnære menneskelige samfund.

.

.

Fabriks-fiskeri har tømt havene for 40 procent af havets liv, og ni ud af 10 fiskerier i verden er enten overfiskede eller maksimalt udnyttet i dag.

Dele af koralrev rundt omkring på kloden har allerede blevet hvide, dræbt af opvarmning vand, forurening og sygdom.

Med den nuværende tendens, er vurderingen forudseende, at i 2020 vil bestande af hvirveldyr kunne være faldet med 67 procent fra 1970 niveauet, medmindre der træffes foranstaltninger til at vende de skadelige virkninger af den menneskelig aktivitet.

Blandt årsagerne til faldet er der kommer flere mennesker, svarende til Kinas 1.2 mia mennesker hvert 12. år,  på jorden, så flere områder skal omlægges til produktion af fødevarer.

Desuden spises der mere kød, så der skal gøres plads til dyrene samt til foder.

Det går i den sidste ende ud over de vilde dyr, der mister deres naturlige leveområder, påpeger Bo Normander, WWF-ekspert inden for biodiversitet.

– Der bliver ryddet naturarealer i Sydamerika, Indonesien, Indien og andre steder til landbrug og plantager, og så bliver der mindre og mindre plads til dyrene, siger han.

Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil antallet af vilde dyr være faldet med 67 procent i 2020, lyder det i rapporten.

.

.

Amerikansk domstol: Dyr kan beskyttes, hvis de trues af klimaforandringer

Afgørelse fastholder at klassificere remmesælen som truet på grund af klimaforskeres forudsigelser.

Statslige myndigheder i USA må nu frede dyrearter, hvis klimamodeller forudser, at deres leveområder går tabt i de kommende årtier.

En statslig appeldomstol i USA godtog nemlig i går National Marine Fisheries Service’s (NMFS) beslutning om at beskytte remmesælen i Alaska, som truet dyreart.

Dommen omstøder en beslutning fra en anden domstol i 2014, der kaldte fredningen spekulativ. Det var staten Alaska, oliebranchen og dele af den oprindelige befolkning i Alaska, der havde udfordret NMFS beslutning.

.

.

Enstemmig afgørelse

Men de tre dommere ved 9th Circuit Court of Appeals fastslog altså enstemmigt, at fredningen støttes af sund videnskab, der forudser et stigende tab af den arktiske havis, som sælerne har brug for at overleve.

– Styrelsen behøver ikke vente på, at en arts habitat er ødelagt for at bestemme, at tabet af leveområder måske betyder artens udryddelse, skriver dommer Richard A. Paez for retten ifølge LA Times.

Rekordtemperaturer kan betyde accelererende klimaforandringer

Remmesælen er sammen med isbjørnen blandt en række arter, som den amerikanske regering har klassificeret som truet på grund af klimaforandringerne.

.

.

En afgørende beslutning

Appeldomstolens beslutning kaldes specielt afgørende af miljøorganisationen Center for Biological Diversity’s advokat, fordi den tillader beskyttelse af arter baseret på tilstande i slutningen af århundredet.

– Det her er en kæmpe sejr for remmesælen, og den viser, hvor afgørende vigtig Endangered Species Act er for beskyttelsen af arter, som er truet af klimaforandringerne, siger advokaten Kristen Monsell i en pressemeddelelse.

Det var Center for Biological Diversity, der oprindeligt ønskede at få remmesælen klassificeret som truet.

.

.

Overvejer at appellere

Staten Alaskas advokat siger til LA Times, at de overvejer at appellere sagen.

– Hvis den her holdning står fast, vil NMFS klassificere en art, der er mangfoldig og sund som truet baseret på den påstand, at klimaforandringerne vil påvirke deres habitat de næste 100 år og måske forårsage skade på arten, siger Brad Meyen til avisen.

Rovdyr og bevoksning afgør udbredelsen af planteædere i Arktis

Remmesælen lever i hele Arktis og normalt ikke længere sydpå end Grønlands sydkyst. Den lever på og omkring havisen og jager langs havbunden efter fisk, muslinger og blæksprutter.

Den er sammen med ringsælen en af isbjørnens vigtigste fødekilder.

.

Verdens største reservat ved Antarktis kan blive virkelighed

.

Havisen smelter væk

Klimaforandringerne vil gå hårdt ud over netop havisen, og det får store konsekvenser for remmesælen, der blandet andet vil være nødsaget til at amme deres unger på landjorden, hvor de er langt mere udsatte over for rovdyr.

Ifølge Center for Biological Diversity forventes remmesælens habitat i Bering og Okhotsk-havene ved Alaska og Rusland at gå tilbage med mindst 40 procent i 2050, mens sommer-isen i hele Arktis stort set forsvinder inden for de næste 20 år.

Og domstolens vurdering er klar:

– Alle parter er enige om, at isen kommer til at smelte. Den eneste usikkerhed drejer sig om omfanget af opvarmningen, hastigheden opvarmningen sker med og alvoren af effekterne, skriver de.

Afgørelsen forventes at kunne skabe præcedens, hvis den altså ikke falder ved en eventuel kommende appelsag.

Kilde: latimes.com – Kilde: theguardian.com – Kilde: aljazeera.com – Kilde: theguardian.com

.

De globale klima-konsekvenser har retning mod menneskehedens endelige

.

You may also like...