Vi tror nok vi ved, men vi ved ikke om vi tror

2911986930_549ac21240

Vi tror nok vi ved, men vi ved ikke om vi tror

25. september 2005

Af Bjørn Holmskjold
Freudiansk-darwinist

 

At ville forstå… er jo vedvarende at stille sig selv spørgsmålet ”Hvorfor?”. Og specielt når vi taler om mennesker. Vi har med bevidstheden mange erkendelsesniveauer at ville kunne forstå virkeligheden ud fra. For vi er gode til at finde forklaringer om alt vi gør, og som passer med den virkelighed, vi selv har det bedst med.

Således også moderen, der på grund af sin egen karriere, det flotte hjem, de mange veninder, ikke er ret meget sammen med sine børn, der hver har deres far, der for øvrigt alle var noget drikfældige… o.s.v. skaber sig sin egen forestilling om hvorledes tingene hænger sammen. Og som helst skal munde ud i .. ”Jeg gør det for mine børns skyld!” 

Med tiden når hun måske nogle niveauer ned i forståelsen af sit liv. Men der er mange psykiske tråde at udrede. Og de vanskeligste af alle er ens egne!

Så derfor virker menneskene på overfladen komplekse i alle mulige retninger. Men meget ens om man forstår de psykiske faktorer, som reelt ligger til grund for det hele. Så næste spørgsmål, som du på den måde kommer til at stille dig selv er nærliggende … Hvorfor er menneskene blevet stadig mere komplekse, når jeg som ateist må antage, at vi kommer af aberne? Der jo af adfærd, herunder yngelplejeevnen, er forblevet ensartet over årtusinder! Hvad er da årsagen?

På samme måde stiller man sig analytisk spørgsmålet ”Hvorfor?” med hensyn til de religiøse energier. Selv for ateister må tingene jo være kommet et sted fra! Vi slipper derfor ikke med de overfladiske betragtninger. For kan du ikke forklare verden sammenhængende logisk med udgangspunkt i naturen… da må du erkende en skabende Gud! Du er således underbevidst erkendende en skabende Gud, dersom du ikke kan formulere en alternativ forståelsesramme.

Mit eget udgangspunkt er naturen, for den er jeg vokset op med fra jeg var 6-7 år. Jeg oplevede det nemmere at finde system i dyrenes adfærd, end tilsvarende menneskenes. I mit hjem var især min mormor den bærende kraft, hvad angår det kristne. Uden at det på nogen måder blev overbetonet. Og slet ikke på en sådan måde, at jeg følte behov for at skulle modbevise noget. Men det kristne livssyn har jeg altid haft svagt i baghovedet, uagtet jeg en dag påstod mig at være ateist. Men med naturens systemer i rygsækken var det for mig stadig om at begribe menneskets besynderlige adfærd.

For ét er at sige ”Gud findes ikke! – noget ganske andet er det at besvare spørgsmålet ”Hvorfor ikke?”

For mit eget vedkommende har jeg med min tænkning vundet en meget stor respekt overfor det at ”tro”. For det er slet ikke noget fantasifuldt noget, som ikke har nogen betydning. Det har som alt andet i naturen i høj grad betydning… blot langt dybere nede i det ubevidste. I respekt for dette forhold har jeg ikke længere som målsætning at skulle modbevise en skabende Gud. Hvad ingen jo dybest set med sikkerhed ville kunne! Derimod vil jeg begribe helheden og den menneskelige udvikling ud fra det som vi ved ér, nemlig via de allestedsnærværende naturlovmæssigheder. For de øver indflydelse på mennesket og helheden uagtet deres oprindelse!

Så det påfaldende for mig har været at opdage, at jo flere lag der er blevet afdækket i forståelsen af mennesket, jo tættere er jeg kommet til en forståelse af, at der findes en Gud. Måske i min tolkning ikke helt i den betydning, som biblen beskriver det. Men i den betydning, at havde vi ikke evnet at tro på noget ud over den øjensynlige virkelighed, da havde vi som mennesker slet ikke været her i dag!

Hvorfor også ateister tror, om blot deres tilværelse bliver barsk nok!

Af samme grund står også ateisterne med en række spørgsmål at skulle besvare…hvorfor, hvordan og hvorledes!

Derfor handler det for mig ikke om at agitere for en religion, et demokrati eller noget andet system, om dette ikke kan forsvares som værende i overensstemmelse med virkeligheden langsigtet, jfr. de psykologiske og biologiske faktorer, som netop symboliseres ved freudiansk-darwinisme.

Kan I da overhovedet anskueliggøre jeres verden sammenhængende? For det er nemt nok blot overfladisk at benægte. Men når det sker, som jeg fornemmer det, ved blot at forsvare den verden, man opvækstbetinget er blevet indkodet, som værende den rigtige, da holder virkelighedsopfattelsen ikke. For den vil da være udspringende af ubevidste følelser, der ved benægtelse blot vil fastholde… men ikke forstå!

Lad dette være jer en udfordring, at forstå verden sammenhængende!

Vi tror nok vi ved, men vi ved ikke om vi tror!

.

.

Når du som svar skriver:

.

”En anden vej er : jeg ved at jeg tror, men jeg går ikke rundt og tror, at jeg ved”

.

… så er det jo den mest almindelige måde at anskue tingene på.

.

Vi ved godt at klimaet ændrer sig, men vi ved ikke med sikkerhed, om vi selv er årsagen!

.

Derfor lader vi tvivlen komme os selv og forbruget til gode.

.

Går klimaet i selvsving ved vi ikke hvilke konsekvenser det få for de kommende generationer.

.

Derfor er der ingen grund til at gøre sig disse bekymringer!

.

Der er måske også det forhold, at der er meget vi ved, men endnu mere vi ikke vil vide.

.

For at vide for meget kan jo få den konsekvens, at vi måske så skal til at give afkald.

.

Hvilket de fleste ikke vil vide af!

.

Mange børn har sådanne forældre!

.

Hilsen Bjørn

You may also like...