Vi er helt konkret i en undtagelsestilstand.

Det kan være svært at forestille sig konsekvenserne, før de er blevet en ufravigelig realitet.

 

For en uge siden vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal og stående bifald en resolution, som erklærede, at klimaforandringerne er at betragte som en »undtagelsestilstand«.

Den politiske normaltilstand er i dag så at sige en slags rullende fortov, som bevæger os mod uoverskuelige klimaforandringer med helt forudsigelige konsekvenser for vores natur og samfund.

Og sådan vil det ende, hvis vi bliver ved med at føre politik, som vi plejer.

Sædvanligvis forestiller vi os en undtagelsestilstand som midlertidig. Som noget, der bliver erklæret under særlige omstændigheder og derefter ophævet igen. Men denne undtagelsestilstand vil blive permanent i årtier. Den er det nye vilkår, som vores politik, erhvervsliv, foreninger og andre aktører gør klogt i at tage højde for.

Optimistisk kan man sige, at den nye regering har gjort den grønne omstilling til sit prestigeprojekt og efter egen mening har sat historiske høje reduktionsmål. Og umiddelbart har oppositionen fra Venstre til Dansk Folkeparti givet indtryk af, at de vil hæve sig over den vanlige politiske ideologi på dette felt og gjort reduktionsmålene til en fælles målsætning for Folketinget.

Det giver et tilsyneladende indtryk af, at dansk politik er i bevægelse. 

.

.

Sidste chance før klimaet går i selvsving

Det er nu den socialdemokratiske regering  sammen med støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF skal bevise, at de er i stand til at tage de politiske konsekvenser af deres store ord. Og den finanslov, som blev præsenteret sent tirsdag, kunne overfladisk betragtet give indtryk af fremskridt for en grønne omstilling i Danmark.

Regeringen, støttepartierne og Alternativet er blevet enige om at oprette »Danmarks Grønne Fremtidsfond«, som skal sikre investeringer i »grønne løsninger og teknologier«, der kan modvirke klimaforandringerne. Staten giver gennem fonden kreditter for 25 milliarder kroner til projekter, der skal fungere på markedsvilkår og forventes at give afkast. Det er ikke bistand, men støtte gennem lån, som skal tilbagebetales.

Den kapitalistiske tilgang med evig vækst, der er hele årsagen til tingenes tilstand, er således alarmerende….!

Regeringen har desuden afsat 200 millioner kroner om året de næste ti år til udtagning af landbrugsjord, og de har annulleret den afgiftsstigning på elbiler, som ellers var planlagt i 2020. Og så er der afsat 100 millioner til oprettelse af en skovfond, hvor den inviterer erhvervsliv, civilsamfundet og kommuner til at gå sammen om at rejse skove og udtage mere landbrugsjord.

Det er således ikke bekymringen for de accelererende klimaændringer, endsige udryddelsen af biodiversiteten, der er lagt vægt på. Det skal bare se ud af noget, men må ikke koste noget. For pengene er allerede afsat til mere velfærd til blandt andet børnene, der i den grad vil få de accelererende klimaændringer at føle.

Afgiften på plastikposer og engangsservice tredobles med denne finanslov. Endelig har regeringen, støttepartierne og Alternativet afsat 150 millioner kroner til international klimabistand til de stadig flere klimaramte, som tilmed ikke tages fra den bestående udviklingsbistand.

I et klimaperspektiv er finansloven bedre end Løkke-regeringernes finanslove. Udtagning af landbrugsjord er et eksempel på noget, som de grønne organisationer længe har efterlyst, og som nu bliver gennemført i et så langsomt tempo, at det ingen væsentlig betydning får i forhold til eksempelvis opsamlingen af CO2 fra luften.

.

.

Danmarks Naturfredningsforening kalder ikke overraskende finansloven for »en af de grønneste finanslove nogensinde«, og Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger i dagens Information, at »regeringen og støttepartierne har vist, at de er mere grønne, end vi har set i mange år«.

For isoleret betragtet er finansloven 2020 et skridt fremad i dansk klimapolitik.

Men vi kan i sags natur ikke isolere dansk politik fra de accelererende klimaforandringer, som finder sted omkring os og har udløst undtagelsestilstanden. Verden står ikke stille, mens vi forbereder os på at blive klar til den grønne omstilling.

En påfaldende glædestrålende Morten Østergaard leder af De Radikales meddelte, at denne finanslov skulle reducere vores CO2-udledning medhele én procent næste år. Men det kræver groft sagt en reducering af vores udledninger på cirka 3,5 procent om året i gennemsnit, hvis vi skal nå vores målsætning om 70-procentsreduktion senest i 2030.

Finansloven 2020 udstiller således, hvor langt der er mellem det, som det politiske grønne flertal efter ugers anstrengelser og hårdt pres kan opnå, og det, som vi i fællesskab skal opnå, hvis vi vil leve op til vores eget mål.

Vi befinder os som sagt på et rullende fortov i den helt forkerte vej.

Og den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, alle godt ved, vi skal gøre. 

Finansloven er dog ikke regeringens definitive klimapolitik. Den kommer først med klimaloven og klimahandlingsplanen, og vi må så vente og se, hvordan regeringen her én gang for alle vil vise, hvordan vi møder undtagelsestilstandens faktiske konsekvenser med en radikal grøn omstilling.

.

.

You may also like...