Vesten og al-Assad er skyld i flere civile døde, end Islamisk Stat….!

flygtninge hegn

 

De kan opleves som mange, men er i virkeligheden kun ganske få i forhold til de rigtig mange, der slet ikke er begyndt at gå endnu. Men som snart vil følge i de andres fodspor…..

Klima-flygtningene!

.

 

I en fælleserklæring skrev landene under på, at flygtningekonventionen indtager »en central plads i den internationale beskyttelse af flygtninge«, og at konventionen skulle »yderligere styrkes«.

Men i de senere år er EU gået stadig længere for at holde flygtninge ude af unionens territorium.

En af måderne, hvorpå EU prøver at undslippe sig sine forpligtelser efter Flygtningekonventionen, er ifølge Martin Lemberg-Pedersen de såkaldte ’carrier sanctions’. Betegnelsen dækker over de meget store bøder, som trafikselskaber bliver tildelt, hvis de bringer flygtninge uden de nødvendige rejsedokumenter ind over grænsen til EU.

Bøderne blev indført ved underskrivelsen af Schengen-konventionen i 1990. Det vakte stor utilfredshed blandt luftfartsselskaber som British Airways, der protesterede højlydt over på den måde blive sat til at varetage EU’s grænsekontrol.

»Vi har i stigende grad lagt grænsekontrollen ud til nogle private aktører,« forklarer Jesper Lindholm, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. Han har forsket i det danske og europæiske asylsystem og er tidligere ansat i FN’s Flygtningehøjkommissariat.

Paraplyorganisationen European Council on Refugees and Exiles (ECRE) kritiserer fortsat carrier sanctions for at forhindre flygtninge i at opnå den beskyttelse, de potentielt er berettiget til.

Kos Politiet forsøger at sprede folkemængden med en skumslukkerJesper Lindholm er enig i vurderingen af, at EU i stigende grad forskanser sig for at undgå flygtninge.

»Det system, vi har i dag, fungerer ikke, og der er helt klart elementer af, at EU og de enkelte lande forsøger at undgå at aktivere Flygtningekonventionen ved at holde asylansøgere ude,« vurderer han.

Indtil 2011 havde EU desuden en aftale med den libyske diktator Muammar Gaddafi om at holde på de flygtninge og migranter, der kom til Libyen, så de ikke fortsatte rejsen over Middelhavet mod Europa. Gaddafis fald under Det Arabiske F orår er ifølge Martin Lemberg-Pedersen en undervurderet faktor i den nuværende flygtningesituation.

Moammar Gadhafi Silvio Berlusconi»De aftaler, man havde med Libyen, Egypten og Tunesien, var en måde at afholde folk fra at benytte deres ret til at søge om asyl på.

Nu er der ikke længere nogen modpart i Libyen, man kan lave aftaler med,« siger han.

EU har desuden siden 1990’erne løbende indført visumpligt for en række lande uden for unionen. Visumreglerne betyder, at borgere fra såkaldt flygtningeproducerende lande skal have gyldigt visum for at krydse grænsen til EU. Men en flygtnings chance for at få visum er stort set lig nul, hvis ikke vedkommende for eksempel har alvorligt syge familiemedlemmer eller har en særligt stærk tilknytning til det land, han eller hun vil rejse ind i.

Visumpligten er harmoniseret på tværs af EU, men det er op til de enkelte lande selv at bestemme, om en ansøger kan få visum. Uden et gyldigt visum har asylansøgere ingen lovlige kanaler ind i EU.

.

Alle vil undgår ansvaret

Båd flygtningeDen voksende kontrol i Europa har skubbet flygtninge fra lande som de borgerkrigshærgede Syrien, Irak og Afghanistan og en række afrikanske lande ud på farefulde ture over Middelhavet. I 2015 er 322.501 mennesker ankommet med båd til Europa. Derudover er mindst 2.498 ifølge FN indtil videre døde i forsøget på at nå de europæiske kyster.

I sidste uge forliste en båd fra Libyen med 400 passagerer om bord, hvoraf halvdelen menes at være omkommet, og 2015 har i det hele taget været præget af store skibsforlis i Middelhavet.

 

 

I april alene druknede mindst 1.200 flygtninge, da to tætpakkede både kæntrede med få dages mellemrum. Men også på havet gør EU sit bedste for at holde flygtningene fra døren og dermed undgå at yde dem beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. I 2004 oprettede EU grænseagenturet Frontex, og siden da har agenturet haft til opgave at patruljere EU’s ydre grænse og udvise mennesker, der opholder sig ulovligt i medlemslandene. På blot to år er Frontex’ budget steget med 21 procent til 114 millioner euro.

Stigningen dækker stort set udelukkende over de 20 millioner euro, der er blevet afsat yderligere til »operationelle aktiviteter«, herunder aktiviteter på havet.

 

 

Men økonomien bag forseglingen af de europæiske grænser er endnu langt større. I august kunne journalistgruppen ’The Migrant Files’, som journalister fra Information var en del af, afdække, at EU-landene siden 2000 har brugt over 14 milliarder kroner på grænseteknologi og missioner, der har til formål at holde migranter væk fra grænserne.

Samtidig nøjes EU ikke længere med at patruljere sine egne grænser, lyder det fra forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Kontrollen er rykket ud i Middelhavet, til fremmede landes grænser, fremmede lufthavne og helt ind i flygtninges oprindelseslande, hvor vi med visumregler og carrier sanctions forsøger at stoppe hele bevægelsen op gennem Europa,« forklarer han.

 

.

Et uklogt og farligt signal

.

flygtninge IRAQ SYRIA CONFLICT KURDS-REFUGEESMens EU forskanser sig, stiger presset på nærområdelandene. I dag er cirka 90 procent af verdens flygtningebyrde i nærområdelandene.

Libanon, som geografisk og befolkningsmæssigt er mindre end Danmark, har taget imod omkring 1,2 million flygtninge fra Syrien. Arbejdsløsheden stiger, og landet er ved at knække. Det får flere flygtninge til at søge mod Europa, selv om de europæiske lande forsøger at forsegle grænserne, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.

 

 

»Det, vi ser, i de her år, er et udtryk for, at nærområdelandene er ved at bryde sammen, fordi kapaciteten er opbrugt. At de simpelthen ikke kan løfte denne her opgave længere.

.

Det er dét, vi hører igen og igen fra asylansøgere, der kommer til for eksempel Danmark og er rejst igennem de her lande, hvor de måske i en periode har kunnet finde beskyttelse, men ikke kan de længere, og derfor ser sig nødsaget til at flygte videre,« siger han.

 

 

Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen sender EU et farligt signal til nærområdelande som Libanon, Jordan og Tyrkiet, når de ikke tager imod en større del af den globale flygtningebyrde, men derimod forsøger at holde flygtningene ude.

 

 

»Der er brug for en mere håndfast solidaritet, hvis de her lande skal blive ved med at håndtere 90 procent at verdens flygtningebyrde. Det er vigtigt at sende et signal om, at de europæiske asylsystemer ikke bare er til for syns skyld, og at vi ikke gør alt, hvad vi kan for at blokere adgangen hertil.«

 

 

.

Ungarsk minister: Flygtningene er et – MUSLIMSK KORSTOG…!

.

You may also like...