Verden skal genskabe natur i mega-skala om mennesket vil overleve…!

Mennesket har svært ved at forstår, at de er sig selv den største trussel.

 

Verden skal genvinde og genskabe naturområder på størrelse med Kina for at genskabe sammenhæng i forhold til natur og klima, advarer FN, og ​​økosystemerne skal imødekommes med samme ambitioner, som man ser det indenfor rumkapløbet.

FN gør i stigende grad gældende, at den eksisterende globale naturbevaring er alt for utilstrækkelig til at forhindre udbredt tab af biodiversitet og sammenbrud af økosystemet, og har advaret om at ​​dette årti skal målrettes forbedringer af økosystemerne og understreger, at det ikke er en anmodning til verdens lande, men er en presserende opfordring, der skal omfatte genskabelse af naturen på landbrugsjorder, skove, havområder og andre økosystemer.

Regeringerne skal give tilsagn om at genoprette mindst – 1 mia. hektar natur inden 2030 – og giver et lignende løfte omkring havene, ifølge rapporten fra FN’s miljøprogram (Unep) og Fødevare- og landbrugsorganisationen (FAO).

Det handler i bund og grund om menneskets egen overlevelse.

Oil palm plantations have been blamed for growing deforestation in Indonesia

Mennesket bruger omkring 1,6 gange de naturressourcer, som naturen selv formår at genskabe hvert år, og det skyldes kortsigtede økonomiske gevinster prioriteres frem for planetens sundhed. FN opfordrer alle dele af samfundet til at gribe ind, herunder regeringer, virksomheder og borgere, for at genoprette og nyskabe natur i landområder, byområder, græsarealer, savanner og havområder.

Halvdelen af ​​verdens BNP er afhængig af naturen, og nedbrydningen af ​​økosystemerne påvirker allerede omkring 40% af verdens befolkning, hvilket truer menneskets sundhed, levebrød og fødevaresikkerhed, ifølge Uneps administrerende direktør, Inger Andersen og FAO generaldirektør, Qu Dongyu.

Varmen og tørken giver møl gode vilkår for at skabe kæmpe larve-kolonier flere steder i landet.

Rapporten bemærker, at mens videnskaben omkring genskabelse af natur er i sin barndom, er skovbrug og andre bæredygtige landbrugsmetoder allerede godt forstået, hvorfor indsatsen her kan skaleres op. FN har sagt, at de vil samarbejde med regeringerne for at fremhæve projekter, der kan inspirerer til de krævede udfordringer, som mennesket står overfor.

”Denne form for storstilet natur-genopretning er ikke set udført ofte. Der er et par eksempler i Kina og med regnskoven i Brasilien, men i det omfang, vi nu har brug for, findes der meget få eksempler,” sagde Christophersen. “Det er investeringer, der har en lignende kompleksitet som store infrastruktur-projekter.”

Lande har allerede forpligtet sig til at genoprette 1 mia. hektar nedbrudt natur – omtrent svarende til et område på størrelse med Kina – ifølge en undersøgelse foretaget af det hollandske miljøvurderingsbureau. Mange af disse løfter er afgivet af lande i Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Kina og Sydasien.

Men ikke overraskende relativt få er løfterne fra de rige vestlige lande, Rusland og Mellemøsten.

Det er sidste chance for at redde livet på planeten Jorden – OG DET HASTER!

.

.

Fra drømme til virkeligheden

”Den store grønne mur er et nyt verdensunderværk,” fortæller FNs vicegeneralsekretær, Amina Mohammed. “Det viser, at hvis vi arbejder med naturen snarere end imod den, kan vi opbygge en mere bæredygtig og retfærdig fremtid.”

Med hensyn til målområdet var fremskridtene dog langt mindre imponerende. Efter en investering på mere end $ 200 mio. Er der kun plantet 4 mio. hektar i det sidste årti. For at nå 2030-målet skal mere end dobbelt så stort område tilplantes hvert år til en årlig pris på $ 4,3 mia.

Resultaterne varierede enormt fra land til land. Etiopien, der begyndte at genplante tidligere end andre nationer i regionen, er en frontløber, der efter sigende har plantet 5,5 mia kimplanter på 151.000 hektar ny skov og 792.000 nye terrasser.

Andre lande er forsinket på grund af forskellige geografiske områder, styringsniveauer og økonomisk udvikling. Burkina Faso plantede 16,6 mio. Planter og kimplanter og Tchad 1,1 mio., Selvom begge nationer modtog mere økonomisk støtte til projektet.

Et stort problem er overvågning. Individuelle nationer giver deres egne skøn, men der er tvivl om, hvor mange af de 12 mio. træer, der for eksempel er plantet i Senegal, der er overlevet.

Climatekos, firmaet, der blev hyret til at udarbejde rapporten. “Vi ved ikke, hvor pengene går nøjagtigt, og hvordan de bruges.”

Nogle forskere har udtrykt skepsis med hensyn til at skabe mur af træer, når græsarealer kan være mere effektive i visse regioner. Skiftende klimamønstre har også bremset eller vendt udvidelsen af ​​nogle ørkener. Der er også større politisk støtte til investering i jordgendannelse og vandforvaltning af produktive områder snarere end plantning af træer i fjerntliggende, tyndt beboede områder. Dette har påvirket projektets mål, og dermed også entusiasmen og effektiviteten.

Chris Reij fra World Resources Institute sagde, at de beskedne resultater indtil nu viste behovet for mere fokus på hvad der har og ikke har fungeret.

.

.

I februar fandt en gennemgang af virkningen af de ​​menneskelig økonomisk aktiviteter, bestilt af den britiske regering, at udviklingen havde haft en “ødelæggende pris” for den naturlige verden. Ledet af prof Sir Partha Dasgupta, en økonom fra Cambridge University, konkluderede, at der var behov for radikale ændringer i produktion, forbrug, finansiering og uddannelse.

I sidste uge fandt FN’s rapport om finansiering for naturen, at verden har behov for at fordoble sin årlige investering i naturen, hvis klimaet, biodiversiteten og jordforringelseskriser skal tackles i midten af ​​århundredet. Man fremhævede et finansieringsgab på $ 4,1 t (£ 2,9 t), der skulle lukkes for at undgå nedbrydning af naturlige økosystemer som rent vand, mad og beskyttelse mod oversvømmelse.

Kilde: theguardian.com – Kilde: theguardian.com

.

Kongepingvin King Penguins

Vi udrydder de dyr, vi freder…. og kalder det for naturbeskyttelse….!

.