Vanviddet vil ingen ende tage: Skovrydning i Amazonas fortsætter med forøget styrke

Verden er befængt med alvorligt psykisk syge præsidenter af enhver afskygning.

.

Brasilien, 11. Juli 2020

Skovrydning i Amazonas fortsætter med forøget styrke

I første halvdel af 2020 er over 3000 kvadratkilometer af Amazonas-regnskoven i Brasilien blevet fældet.

 

Skovrydningen i Brasiliens Amazonas regnskov er i første halvdel af 2020 øget med 25 procent sammenlignet med samme periode i fjor.

Det viser officielle tal offentliggjort fredag, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Over 3000 kvadratkilometer af regnskoven er ryddet i perioden.

Det er det største areal, der er ryddet i løbet af et halvt år, siden satellitmålinger begyndte i 2015. Det oplyser det brasilianske rumforskningsinstitut, Inpe, ifølge AFP.

Amazonas brænder, og ilden er så voldsom, at man kan se den helt ude fra rummet. Det er alvorligt, for Amazonas er så at sige verdens lunger – regnskoven optager CO2 og spiller derfor en meget vigtig rolle i klimakampen. Samtidig ødelægges livsgrundlaget for dyr og stammefolk, i takt med at regnskoven forsvinder.

Industrien er flyttet ind i Amazonas og rydder skov for at få plads til produktion, som eksporteres til den rige verden. Det er den produktion, som ofte antænder ilden. Samtidig driver landbrugslobbyen rovdrift og fælder regnskov i stor stil for at få plads til opdræt af dyr og sojamarker.

.

Terrorangreb mod London

Specialstyrker

Det er vanvittigt, og det skal stoppes fortæller politikerne rundt om i den vestlige verden. Men det fortsætter uanfægtet. Man sender i bedste fald forhandlere, og ikke specialtrænede kommandosoldater, som da islamisterne truede de vestlige samfund. Uagtet, at det her kan få konsekvenser for hele jordens befolkning. 

.

Ulovlig tømmerhugst, minedrift og omdannelse af skov for at skabe plads til kvæghold gør de største indhug i regnskoven.

I en kommentar til udviklingen siger Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao, at regeringen begyndte sin indsats for at bekæmpe den miljømæssige ødelæggelse for sent.

Derfor vil skovrydningen sandsynligvis fortsætte med uformindsket styrke i resten af 2020, siger vicepræsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han henviser til, at Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, i maj indsatte militæret for at bekæmpe fældning af træer i Amazonas og brande.

– Indsatsen mod skovrydning skulle have været begyndt i december, siger vicepræsidenten.

.

.

I 2019 i Bolsonaros første år som præsident steg skovrydningen i Amazonas med 85 procent.

Her blev der i løbet af 12 måneder ryddet 10.123 kvadratkilometer skov, hvilket svarer til omkring en fjerdedel af Danmarks areal.

Skovrydningen satte skub i debatten om klimaforandringerne, og fordømmelser af Bolsonaro fra forskere og regeringsledere spredte sig som en steppebrand over hele verden.

Vicepræsident Hamilton Mourao forsikrer, at Brasiliens regering vil fortsætte indsatsen med at bekæmpe skovrydning.

Amazonas-regnskoven, hvoraf 2,1 million kvadratkilometer er beskyttet, er et skatkammer for biodiversitet. Således findes en fjerdedel af alle Jordens arter her.

Kilde: ni.dk

.

Jordens “lunger” er regnskovene, der trues af den menneskelige “cancer”

.

You may also like...