Usædvanlig varme i Sibirien burde, men er reelt ikke et wake-up call for politikerne

Socialdemokratiet er bestemt ikke et troværdig “grønt” parti

.

De seneste måneder har det været særdeles varme i Sibirien, men det bekymrer ikke verdens politikere, hvorfor klimaet ikke er en væsentlig politiske prioritering.

.

Den verdensomspændende COVID-19 epidemi har derimod førsteprioritet hos verdens politikere. Og det trods et ganske lille dødstal på omkring 500.000 over flere måneder, set i forhold til den accelererende tilvækst af mennesker i verden på mindst 200.000 flere mennesker i døgnet. En tilvækst, der er svarende til Indiens befolkning hvert 12. år. Der alle vil bidrage til endnu mere forbrug af naturens svindende ressourcer, og som konsekvens udryddelsen af biodiversiteten.

Lemurer er truet af udryddelse

I modsætning til pandemien vil de accelererende klimaændringer kunne udrydde hele menneskeheden.

Mennesket er den eneste art af alle arter, der er i stand til at udrydde sig selv og alt omkring sig.

Vi ser til stadighed, næsten dagligt, usædvanlige vejrforhold rundt omkring på kloden, og mange trækker på skuldrene i en tro på, at sådan har det jo nok altid været. Mennesket er ganske enkelt ikke i stand til at forestille sig det ragnarok klimaændringerne vil afstedkomme.

De seneste måneder har Sibirien været usædvanlig varm og forleden kom så temperaturrekorden i Verhoyansk på 38 plusgrader – så høj en temperatur er der ikke tidligere målt nord for polarcirklen. Varmen har floreret i området siden december, hvilket betyder at havisen nord for Sibirien er rekordlav ligesom permafrosten tør, hvorved den endnu kraftigere klimagas metan frigøres, foruden der er udbredte skovbrande. Netop disse forhold er en direkte konsekvens af de høje temperaturer og det tørre vejr – og de bidrager hver for sig til en selvforstærkende opvarmning af området, og hele kloden.

Det siger sig selv, at rekorden i Verhoyansk sætter gang i klimadebatten blandt klimaforskere, hvor aktiviteten på de sociale medier har været ganske høj. Og der er tilsvarende stor aktivitet blandt de, der helst vil slå det hen, og i al fald ikke lade det være en del af en klimaforandring. Ydermere har verdens politikere tilsyneladende ikke nogen oprigtig interesse i at gå ind i debatten.

For dem er samfundsøkonomien, og dermed et fortsat højt forbrug langt vigtigere.

Sandsynligheden, for at en sådan månedslang hedebølge med kulminationen i Verhoyansk kan forekomme i et klima uden global opvarmning, er nærmest ikke-eksisterende. Det udtalte Martin Stendel fra DMI til Politiken forleden, så vi må erkende, at opvarmningen er en barsk realitet, og det er alvorligt.

Vi ved at opvarmningen i Arktis sker dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit, og i den forstand er det ikke overraskende at Sibirien har det varmt. Snefaldet i den forgangne vinter var begrænset, så der skulle ikke bruges meget energi til at smelte sneen. Da sneen var forsvundet i det tidlige forår, kunne solenergien derfor tidligt bidrage til at opvarme jordoverfladen og optø den frosne jord. Det sætter gang i forrådnelsesprocesserne i jorden, hvilket udleder både co2 og ikke at forglemme, det 25 gange kraftigere metan. Smeltesæsonen i den sibiriske is begyndte tilsvarende tidligt, og det åbne vand tilfører mere varme til kystområderne.

Denne cocktail skaber en selvforstærkende proces, der bliver endda meget svær at bryde.

.

.

I 2017 var det koldt og vådt i månedsvis og året efter i 2018 var det varmt og tørt også i månedsvis. Denne stagnation kan have relation til den stærke opvarmning af Arktis, som svækker jetstrømmen. Det er et forhold, som forskerne fortsat kikker på, og spørgsmålet er, er det noget, vi kan ændre på?

Det korte svar er, at det kan man ikke på kort sigt, men at det er teoretisk muligt på længere sigt. Det kræver, vi både skal tilpasse os det, der sker lige nu, og samtidig globalt sætte gang i en særdeles omfattende og hurtigt virkende grøn omstilling, i håb om at kunne stabilisere klimaet på længere sigt. Lige så åbenlyst er det, at jo længere vi venter med at gøre noget, jo større forandringer får vi, og jo mere vil det koste at stabilisere klimaet. Hvorfor den eneste måde, det kan ske på, er at reducere udledninger af drivhusgasser markant og omgående.

Men selv i et på overfladen nok så progressive land som Danmark med et tilsyneladende politisk-grønt folketing er det tydeligvis vanskeligt at gøre noget som helst hurtigt, hvorfor det implicit bliver endnu vanskeligere at gøre noget globalt.

Men det ændrer jo ikke på det faktiske behov for meget hurtig handling!

.

Mennesket er ganske enkelt ikke i stand til at forestille sig det ragnarok klimaændringerne vil afstedkomme.

.

Coronaepidemien betød at årets COP-møde, hvor verdens politikere skulle mødes for at udstikke nye reduktionsmål i forhold til den gældende Parisaftale, blevet udsat til næste år. Vi mister derfor et år i bestræbelserne på overhovedet at kunne nå målet på en maksimal temperaturstigning på ikke blot 1,5 grad, men nu hele to grader. En halv grad, der i sig selv vil vende op og ned på den verden vi kender – så hvert år betyder noget.

Ganske vist vil vi se en med mådehold markant reduktion af udledningerne i år på grund af den nedsatte aktivitet forårsaget af epidemien, men det er jo en kunstig nedgang, som dårligt kan aflæses på klimaet, og som ikke har rod i en grundlæggende grøn omstilling.

Mange har et naivt håb om, at i takt med at aktiviteten igen går op, vil det ske på en mere grøn måde, men allerede nu er det iøjnefaldende, at det er de økonomiske spørgsmål der veje tungest. Politikerne støtter ligefrem med store beløb et øget forbrug i verden. Hvorved omkostningerne i logisk konsekvens både ved omstillingen og de klimatiske konsekvenser bliver mange gange større.

Opnår man ikke meget hurtigt en omsiggribende internationale enighed, der meget hurtigt sætter menneskehedens overlevelse før kapitalismen og forbruget, så kan vi godt skyde en hvid pind efter to-graders målet, med de helt forudsigelige dødelige risici det indebærer for vore efterkommere.

Ethvert argumentet om, at vi globalt ikke har råd til den grønne omstilling lige nu, er selvmorderisk.

.

Mennesket er den eneste art af alle arter, der er i stand til at udrydde sig selv og alt omkring sig.

.

Politikerne tager sig god tid med den såkaldte “grønne omstilling”

Den “grønne” regering er ikke mindre hyklerisk manipulerende

.

You may also like...