USA udfordrer Rusland og Kina – der teknologisk haler voldsomt ind på den skrumpende supermagt

Alle krige er som at spille skak, hvor det hele tiden gælder om at spille sine brikker sådan, at modparten tvinges til at trække på en forudsigelig måde.

Islamisk Stat kontrollerer “skakspillet” i forhold til Vesten

.

.

USA holder den mulighed åben for flere angreb i Syrien, og kalder på verden samarbejder om at få udskiftet Bashar al-Assad med en ny leder.

Talsmanden for det Hvide Hus, Sean Spicer, sagde, at præsident Donald Trump er klar til at igangsætte yderligere angreb på Syrien, hvis der igen gøres brug af kemiske våben.

.

Kan nogen have tillid til den amerikanske politik?

.

Det skete på et pressemøde mandag med formuleringer såsom, at “scener, hvor mennesker dræbes med gas og bombarderes med eksplosive tønder, bekræfter, at hvis vi ser denne form for virksomhed igen… så holder vi den mulighed åben for militært at gribe ind.”

Sean Spicer sagde videre, at han ikke kunne forestille sig “Syrien ville opnå fred og stabilitet, hvis Bashar al-Assad har magten.”

Det Hvide Hus kalder på verden til at samarbejde om at afskrække Assad’s brug af kemiske våben, og få ændret det eksisterende politiske system med et nyt.

Han sagde videre, at det Hvide Hus fortsat ser islamiske stat som det største problem, og det bedste Amerika kan gøre for at hjælpe det syriske folk.

.

Alle ved USA og Israel bruger tortur

.

I den sammenhæng fortalte amerikanske embedsmænd Reuters, at det amerikanske militær grundet de stigende spændinger efter angrebet foretager mindre ændringer af de militære aktiviteter i Syrien for at styrke beskyttelsen af sine tropper.

Den britiske udenrigsminister Boris Johnson udtalte mandag til avisen “The Sun”, at der er britisk opbakning til missilangrebet udført af amerikanske krigsskibe i det østlige Middelhavet på den syriske militære lufthavn nær Homs … “og kan gentages igen”.

Han tilføjede, at der ikke er nogen tvivl om, at de foranstaltninger, der træffes af De Forenede Stater, som vil ændre situationen i Syrien radikalt.

.

.

Syrien står øverst på dagsordenen, hos G7-landenes udenrigsministre, der startede deres møde mandag i Italien.

På mødet skal ministrene blandt andet drøfte yderligere sanktioner mod syriske og russiske militærfolk, oplyser Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

– Vi kommer til at diskutere muligheden for at indføre yderligere sanktioner, siger han i et klip på den britiske tv-station Sky News.

.

.

– I hvert fald mod nogle af de syriske militærfolk og også mod nogle af de russiske militærfolk, som har været involveret i koordineringen af det syriske militærs indsatser.

G7 er et forum, hvor verdens syv førende industrinationer mødes. G’et står for gruppe. Ud over Storbritannien er også Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA medlemmer.

Det er sidste uges formodede gasangreb mod civile i byen Khan Sheikhoun, der ligger i den syriske provins Idlib, og et efterfølgende amerikansk angreb mod en syrisk flybase, som har bragt Syrien helt i top på G7-mødet.

87 civile har mistet livet i det kemiske angreb. Cirka en tredjedel var børn.

Det er fortsat uklart, hvem der stod bag det formodede gasangreb.

USA og andre vestlige lande har peget på Syriens regime og lederen, Bashar al-Assad, som de skyldige.

Men Rusland, der er Syriens allierede, påstår, at syriske kampfly ramte et lager, hvor oprørere havde opbevaret kemiske våben.

.

.

USA’s angreb mod en syrisk luftbase i sidste uge udslettede en femtedel af det syriske regimes kampfly.

Sådan lyder konklusionen fra den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, mandag.

Vurderingen af fredagens missilangreb mod Syrien kommer, mens G7-landenes udenrigsministre er samlet i Italien.

Formålet med mødet er blandt andet at sende “et klart og koordineret” besked til Rusland på grund af landets støtte til regimet.

.

.

Fredag affyrede USA 59 Tomahawk-krydsermissiler mod en luftbase tæt på byen Homs.

Ifølge Pentagon var det fra samme luftbase, at det syriske regime lancerede et giftgasangreb mod byen Khan Sheikhoun i Idlib-provinsen sidste tirsdag.

– USA vil ikke passivt se til, mens Assad myrder uskyldige mennesker med kemiske våben, udtaler James Mattis i en erklæring fra Pentagon.

Han tilføjer i samme erklæring, at 20 procent af Assads “operationelle” kampfly blev ødelagt under angrebet.

– Det ville være uklogt af det syriske regime nogensinde igen at bruge kemiske våben, advarer forsvarsministeren.

.

.

Den amerikanske udenrigsminister har sagt, at han håber Rusland vil opgive sin støtte til Syriens præsident Bashar al-Assad, fordi handlinger som sidste uges kemiske angreb har frataget ham enhver legitimitet.

Rex Tillerson gjorde sine bemærkninger sidst på tirsdagen på et møde mellem udenrigsministrene fra gruppen af ​​de syv (G7) såkaldte “ligesindede” lande.

“Det er klart for os at regeringstiden for Assad-familien er ved at være slut,” sagde han kort før den amerikanske delegation forlod den toskanske by Lucca nær Moskva.

“Vi håber, at den russiske regering konkluderer, at de har tilsluttet sig en upålidelig partner i Bashar al-Assad.”

Den syriske regering har nægtet de stod bag 4. april angrebet i byen Khan Sheikhoun.

Rusland har også afvist beskyldningerne om Assad brugte kemiske våben mod sit eget folk, og har ligeledes angivet, at Rusland ikke vil skære sine bånd til ham.

.

.

Nato-styrker indsættes i Polen til stor russisk irritation

Indsættelsen af Nato-styrker i Østeuropa gør forholdet mellem USA og Rusland endnu koldere.

I dag bliver en ny Nato-styrke officielt indsat i Polen. Det sker med taler af den polske præsident, Andrzej Duda, og den amerikanske general Curtis Scaparrotti, som leder Natos operationer i Europa.

Den nye USA-ledede bataljon består af 1.100 soldater fra henholdsvis USA, Storbritannien og Rumænien.

I alt skal 4.000 Nato-soldater, udstyret med pansrede køretøjer og luftstøtte, overvåge og forsvare Polen og de tre baltiske lande mod russisk indtrængen.

Det var et meget stort ønske internt i Nato-alliancen – især fra Polen, fortæller Flemming Splidsboel, seniorforsker i International sikkerhed ved DIIS.

– Før og under Nato-topmødet i juli sidste år var Polen meget højrystet og kritiserede Nato for ikke at gøre tilstrækkeligt mod truslen fra Rusland. I Polen talte man om, at der var to typer af forsikringer internt i Nato: Der var luksusforsikringen, som vi har her i Vesten, og så discountforsikringen, som man ifølge Polen har i den østlige del af alliancen, blandt andet i Polen og de baltiske lande, siger han.

.

.

Kan ikke bremse russisk angreb

Formålet med Nato-tropperne i Polen og senere hen Estland, Letland og Litauen, hvor danske soldater bliver tilføjet, er ifølge Flemming Splidsboel ikke, at tropperne skal kunne bremse et eventuelt russisk angreb.

Formålet er, at de skal få russerne til at tænke sig om i en ophedet situation.

– Man kan kalde det en form for forebyggende soldater, siger Flemming Splidsboel og fortsætter:

– Tankegangen i Estland, Letland, Litauen og Polen er, at det er nemmere for russerne at gå i krig med dem, end det er at gå i krig med amerikanerne eller briterne for den sags skyld. Der står mere på spil, og derfor er tanken, at russerne vil tage en ekstra dyb indånding, inden de kaster sig ud i et angreb.

.

.

Reaktion på russisk Krim-annektering

Ikke overraskende har Rusland taget meget negativt imod Nato-troppernes indryk i Østeuropa.

De ser oprustningen som en bekræftelse af, hvad man længe har sagt i russiske medier og politiske kredse. Nemlig at Nato rykker tættere og tættere på, og at Nato er ved at omringe Rusland.

– Så på den måde passer det godt ind i den store russiske fortælling om, at Nato anses som en trussel, siger Flemming Splidsboel.

Nato-oprustningen har også fået Rusland til at foretage sig yderligere militære skridt, fortæller Flemming Splidsboel.

.

.

– I Kaliningrad, som er klemt inde mellem Polen og Litauen, har man for eksempel set en russisk oprustning – både hvad angår øvelser, mandskab og materiel.

Den seneste udvikling i Syrien har også været medvirkende til, at Ruslands forhold til Nato og specielt det russiske-amerikanske forhold er lagt på is.

– Derfor ser vi også lige nu en russisk oprustning i Middelhavet, hvor man opruster med sine flådekapacitet, men også på jorden i Syrien, hvor man blandt andet opsætter missilsystemer, som kan bruges til at skyde fjendtlige, vestlige fly ned. Det er en uheldig og dramatisk udvikling, siger Flemming Splidsboel.

.

.

Ingen klima-erklæring

De syv udenrigsministre mødes, efter at G7-energiministrene tidligere mandag måtte opgive at nå til enighed om en fælles erklæring om klimaforandringer.

Det skyldtes USA’s minister på området, oplyste Italiens energiminister, Carlo Calenda.

USA’s forbehold handlede om G7-landenes forpligtelser i forbindelse med den aftale, der blev indgået på klimatopmødet i Paris i 2015.

Siden Donald Trump blev indsat som præsident i januar, har USA fået en ganske anderledes klimapolitik. Og der er fortsat tvivl om, hvorvidt USA vil overholde sine forpligtelser i Paris-aftalen.

.

For et år siden…!

.

I dag 2017

Klimaet: For femte år i træk stiger CO2 i atmosfæren – Og den stiger med en hidtil uset hast.

.

Kilde: aljazeera.netKilde: dr.dkKilde: dr.dkKilde: aljazeera.comKilde: theguardian.com

.

You may also like...