USA frygter krig mellem sine “venner” Irak og kurderne

Kurdish Peshmerga forces

.

Efter irakiske styrker er rykket ind i Kirkuk-provinsen og indtaget hovedbyen Kirkuk i det nordlige Irak, er konflikten i den grad blevet fokuspunkt nummer ét for USA, der nu frygter konflikten bliver til en regulær krig mellem det kurdiske mindretal og landet centralmagt.

Byen er nemlig afgørende både økonomisk og etnisk.

De irakiske styrker har erobret gas- og oliefelter i den kurdisk-kontrollerede Kirkuk-provins.

.

Peshmerga ser det som en krigserklæring

.

Den kurdiske Peshmerga-kommando har sagt, at den irakiske regering vil komme til at betale en “tung pris” for sin militære kampagne i Kirkuk, som den betegner som “en erklæring om krig mod kurderne i Kurdistan”.

Advarslen fra Peshmerga General Command (PGC) kom mandag, hvor de irakiske føderale styrker, støttet af Shia militsen oplyste, at de havde taget fuld kontrol over det olierige Kirkuk.

PGC har også beskyldte nogle af lederne fra den Patriotiske Union af Kurdistan (PUK) for “forræderi”, idet de hævdede, at styrker under partiets kontrol havde trukket sig tilbage fra de områder, de havde ansvar for.

PUK har nægtet beskyldningerne, ifølge den kurdiske nyhedsportal Rudaw.

“Desværre har nogle embedsmænd fra … PUK hjulpet dette plot mod Kurdistan-nationen og gjort sig skyldig i et stort og historisk forræderi mod Kurdistan og martyrerne, der ofrede deres liv for Kurdistan under PUK-flag”, lød udtalelsen.

.

.

I USA er frygten for krig mellem Irak og det kurdiske selvstyre steget i takt med, at de irakiske regeringsstyrker har erobret flere centrale områder i Kirkuk.

Dels et område, der kontrolleres af kurderne. Flere oliefelter og en vigtig lufthavn er blevet overtaget.

Ifølge amerikanerne vil en krig mellem de to parter ødelægge kampen mod Islamisk Stat og destabilisere hele Irak.

– Vi er imod vold fra begge parter, siger Laura Seal, talskvinde i USAs forsvarshovedkvarter, Pentagon.

Modsat USA betragter både kurder og iraker krigen mod IS som værende ovre, hvorfor der ikke længere er en fælles fjende at bekæmpe.

.

.

Kanonføde.

Amerikanerne anser både irakerne og kurderne som allierede, der er trænet og bevæbnet af amerikanerne, hvorfor den stigende intensitet er ved at udvikle sig til et skrækscenarie for den amerikanske regering.

USA’s største og måske eneste interesse i krigen i Mellemøsten er kampen mod Islamisk stat, hvorfor det er vigtigt for dem, at irakerne og kurderne finder en fælles løsning, fordi amerikanerne ved, at det meget hurtigt kan udvikle sig til regulær krig.

USA har brug for folk der vil dø for dem på jorden, der vil kæmpe for dem i en fælles front i kampen mod Islamisk Stat.

.

.

Tilbagetrækningen af ​​peshmerga leverede afgørende militære og politiske gevinster til Bagdad, men er omvendt et ødelæggende slag for den kurdiske regions de facto-præsident, Massoud Barzani, der har sat store dele af sin politiske troværdighed på spil med en folkeafstemning, med det formål at bruge den som et vigtigt skridt i konsolideringen af den kurdisk autonomi.

Pentagons talsmand, Col Robert Manning, forsøger at pille det dramatiske ud af situationen og beskriver overtagelsen som “koordinerede bevægelser, og ikke som et angreb” og sagde, at udveksling af skud, der angiveligt har resulteret i flere dødsfald, blot var “en isoleret hændelse”.

Amerikanske kommandanter forsøger aktivt at mægle mellem de to sider i den olierige by efter at tropper, der er loyale over for regeringen i Bagdad, tog kontrollen med byen mandag.

.

.

Der er også bekymring i Washington omkrig Irans rolle i angrebet på Kirkuk.

Den irakiske hær angreb skete sammen med Shia Popular Mobilization Units (PMU), som er iransk-støttede.

“Jeg er især bekymret over mediernes rapporter om, at iranske og iranske støttede styrker er en del af angrebsstyrken. De irakiske styrker skal tage øjeblikkelige skridt til at deeskalere denne situation ved at stoppe deres fremrykning, sagde senator John McCain i en skriftlig redegørelse.

Det Hvide Hus talsmand citerede Donald Trump for at have sagt: “Vi kan ikke lide at de kommer i konflikt, men vi vælger ikke side.”

.

.

Kurderne står dog ret alene med sin symbolske støtte fra Israel.

Tyrkiet og Iran står på Iraks side i kampen. De første meldinger lyder da også på, at de kurdiske styrker relativt hurtigt har trukket sig tilbage.

Det har overrasket mange, der havde forventet kurderne ville have stået stærkere.

Stemningen i Kirkuk er nu meget anspændt og frygten for åbne kamphandlinger er stor. Folk holder sig inden døre, om de da ikke flygter for at få børnene væk fra området.

Et centralt element i stridighederne mellem Irak og det kurdiske selvstyre er de store oliefelter, som Kirkuk er rig på. I 2014 flygtede den irakiske hær fra byen, da Islamisk Stat angreb.

Sideløbende har kurderne taget magten over Kirkuk, der ellers ligger uden for den kurdiske region.

Der ingen tvivl om, at olien spiller en rolle i en eventuel forbrødring mellem de irakiske og kurdiske myndigheder.

For kurderne ville områdets olie kunne skabe en svært tiltrængt indtægt til en selvstændig stat.

Det handler meget om, hvem der skal kontrollere olien og gassen i området. Men spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen interesse eller troværdighed i forhold til kurderne tilbage hos irakerne, der skaber grundlag for at forhandle olie med kurderne?

Klima: theguardian.com – Klima: dr.dk – Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: aljazeera.com

.

Bagdad: Irakiske styrker har fuld kontrol over Kirkuk

.

You may also like...