Undersøgelser: Det jødiske folk har været hadet i årtusinder

..

Jøder har for meget indflydelse i verden, mener godt halvdelen af flygtningene fra Irak, Syrien og Afghanistan i tysk rapport. En generel trussel mod Europas jøder, siger forsker.

En markant andel af muslimske flygtninge fra Mellemøsten tager indgroet had og modvilje mod jøder med sig, når de ankommer til Europas asylcentre.

”Det er en myte, at jødehadet forsvandt med Anden Verdenskrig,” siger sociolog og ph.d. René Karpantschof, som har forsket i politisk konflikt og radikalisering:

”Antisemitismen er utvivlsomt blevet mindre blandt etniske danskere. Men den nye store faktor er had og fordomme mod jøder i især arabiske indvandrerkredse, som er markant højere end blandt etniske danskere.”

.

.

Påstanden underbygges nu i en omfattende undersøgelse blandt flygtninge i Tyskland, der viser antisemitismen er udbredt blandt mere end halvdelen af flygtningene fra Irak, Syrien og Afghanistan. Bag rapporten står tænketanken Hanns Seidel Stiftung, som er tilknyttet partiet CSU, det bayerske søsterparti til forbundskansler Angela Merkels kristeligt demokratiske CDU.

Tænketanken har spurgt næsten 800 flygtninge fra de tre lande samt det overvejende kristne nordafrikanske land Eritrea, om ”jøder har for meget indflydelse i verden”. 52 procent af syrerne svarer ja, det samme gør 54 procent af irakerne og 57 procent af afghanerne, mens kun 5 procent af eritreerne støtter udsagnet.

”Deltagerne fra de muslimske lande viser klare tendenser til antisemitiske holdningsmønstre, mens mennesker fra Eritrea ikke har nogen udtalt holdning mod jøderne. Det religiøse tilhørsforhold er den afgørende faktor,” konkluderer rapporten.

.

.

Det jødiske folk har været hadet i årtusinder.

Det jødiske folk har været vant til had og forfølgelser i årtusinder. Det er blevet en del af den jødiske identitet. De seneste århundreder er jødehadet blevet mere etableret og funderet i nationer, ideologier og folkedybet. Antisemitismen kulminerede med Anden Verdenskrig og nazismen og levede siden et nyt liv i Mellemøsten efter Israels oprettelse.

Men de seneste år har hadet over for jøder atter vist sit ansigt i Europa med chikane, antisemitisme og flere mord på jøder, begået af jihadister. Og dagen efter drabet på Dan Uzan i København lørdag nat blev flere hundrede gravsten på en jødisk kirkegård i det nordlige Frankrig ødelagt. Den danske terrorists holdning til jøder kan læses ind i en tradition for jødehad i arabiske lande både fra før og efter Israels oprettelse, fortæller Naser Khader, der ofte omtales som islamekspert og seniorforsker ved Hudson Institute, USA.

”Jødehad fandtes i islamismen før Israels oprettelse og blev hentet i passager i Koranen. Det er en del af islamismens dna. Og Det Muslimske Broderskab i Egypten i 1920’erne købte hele pakken fra den vestlige antisemitisme og bruger klassiske antisemitiske argumenter,” siger Naser Khader.

..

.

Herhjemme regnede man med, at antisemitismen stort set døde ud efter krigen, men de seneste 10 år har et nyt had til jøder vist sig, påpeger forskere i antisemitisme.

”Den registrerede antisemitisme har ikke været større siden Anden Verdenskrig,” siger Cecilie Banke, historiker og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

Mens en del af det danske jødehad kan forklares med, at der de seneste 15 år har været en voksende gruppe af danskere med palæstinensisk baggrund, er der de seneste år også opstået en ny hadsk tone over for jøder på de sociale medier. Det sker ofte i forbindelse med debatter og historier om eksempelvis mandlig omskæring og staten Israel.

.

.

Den franske sociolog Michel Wieviorka mener for eksempel, at situationen i Frankrig ikke er så ligetil, at den kan forklares med et specifikt had til jøder. Tværtimod kommer det i høj grad an på, hvad man definerer som antisemitisme. Wieviorka stod bag en større undersøgelse af antisemitisme i Frankrig, La Tentation antisémite – Haine des juifs dans la France d’aujourd’hui, der udkom i 2005. En af konklusionerne var, at antisemitisme som fænomen ikke kan undersøges så umiddelbart og entydigt, og at det måske endda er et forkert begreb at anvende for de aktuelle problemer, da det relaterer sig til en bestemt historisk situation.

.

.

Samtidig er der behov for en evaluering af den måde, politikerne hidtil har reageret på i forhold til antisemitismen, med store internationale events som den OSCE-konference, der fandt sted sidste år i Berlin, og som var en opfølgning på en tilsvarende event samme sted i 2004. De deltagende stater kunne allerede dengang blive enige om at se den nye bølge af antisemitisme som en trussel mod stabiliteten og sikkerheden i OSCE-regionen.

Eller som med den fælles erklæring, mere end 40 stats- og regeringsledere tilsluttede sig i Stockholm januar , som forpligter stater til at fastholde mindet om Holocaust blandt andet som en modvægt til antisemitisme. Om det, man har gjort hidtil – undervisning i Holocaust og bekæmpelse af Holocaust-benægtelse – stadig er den rigtige løsning. Eller om problemet skal flyttes ud af sit hidtidige politiske rum og blive del af en mere generel analyse af de religiøse, nationale, etniske og sociale spændinger, der eksisterer i Europa, og som skaber usikkerhed og splid blandt udvalgte grupper i flere europæiske samfund.

Med andre ord: om antisemitisme skal anskues som et symptom på nogle mere generelle forhold i samfundet og ikke kun som et problem, der vedrører jøder.

Kilde: hss.de – Kilde: kristeligt-dagblad.dk – Kilde: diis.dk

.

Trump i Israel: Trump kommer ikke til at gøre en forskel

.

You may also like...