Undercover-journalist forsøgt rekrutteret af Islamisk Stat til angrebet i London i 2016

I to år udgav en gruppe undersøgende BBC-journalister sig for at være jihadister.

.

Et ledende IS-medlem ønskede at lave et angreb rettet mod »masser af vantro og civile«.

Han kaldte sig »Manager« og troede, at han skrev med en 17-årig dreng, der var klar til at udføre et terrorangreb i Storbritannien.

I stedet kommunikerede det ledende medlem af Islamisk Stat med en journalist fra BBC, der var med til at indvie myndighederne i planerne.

Det oplyses i denne BBC-Video, der nu offentliggør detaljer fra dialogen mellem journalisten og IS-medlemmet.

.

.

I et forløb over to år udgav en gruppe undersøgende BBC-journalister sig for at være jihadister og kom på den måde i kontakt med en række ledende medlemmer fra Islamisk Stat på forskellige sociale medier.

Undervejs opdagede journalisterne, at Islamisk Stat angiveligt planlagde et angreb i hovedstaden London.

Én af journalisterne blev direkte involveret i planerne, da IS-medlemmerne troede, at han var en teenager, der boede hos sine forældre.

»Er du muslim?«, lød et af de indledende spørgsmål.

Siden skiftede spørgsmålene karakter.

»Westminister, kender du det sted?« spurgte IS-medlemmet »Manager«, og da BBC-journalisten svarede bekræftende, lød beskeden:

»Hvis du lykkes, vil det være stort og meget skadeligt for dem«.

Senere blev journalisten instrueret i, hvordan man kunne udføre angreb med biler og knive.

Westminister og London Bridge blev omtalt som steder, der var »fyldt med vantro og civile«.

Otte måneder efter korrespondancen blev Westminster ramt af terrorangreb, hvor i alt seks personer – inklusiv gerningsmanden – blev dræbt efter at være blevet påkørt på Westminster Bridge.

.

.

Tre måneder senere – i juni 2017 – blev otte personer dræbt efter angreb med biler og knive ved først London Bridge og Borough Market.

Angrebene havde ikke forbindelse til korrespondancen med BBC-journalisten, som myndighederne var opmærksomme på, oplyser BBC.

Kilde: bbc.com

.

Islamisk Stat: Det man tror er sidste kapital, er kun afslutningen på det første….!

.

You may also like...