Ulvens genkomst svarer til “Biens genindvandring” – Der er farligere end ulvene.

 

Blandt de ufattelig mange af verdens dyrearter (over halvdelen af artsdiversiteten), som mennesket har udryddet de sidste 100 år, er frygten i Danmark, at bierne nu også forsvinder sammen med insekterne i øvrigt, som der også er blevet meget færre af.

.

Tænk tanken bien var forsvundet, og 200 år senere dukkede op igen – Vil vi truer det?

.

Vi ved biens stik kan dræbe mennesker, der ikke tåler dens stik. Bien har flere menneskeliv på samvittigheden, end den samlede bestand af ulve i verden.

Men trods det er vel ingen det mindste i tvivl at bierne, trods risikoen for det kan koste mennesker livet, er en meget vigtig brik i naturen?

Det samme er ulven.

Så fremfor at lade sig lokke af Jyllands-Postens til en Dem og Os (muslim debat), som Jyllands-Posten tydeligvis forsøger, så handler det om en genindvandring af et ligeså betydningsfuldt dyr for naturen, som bien, nemlig ulven.

Jyllands-Posten “Vild-Leder”: Hvorfor skal ulven løbe rundt i Danmark?

Og ret beset om menneskets egen overlevelse. Der selv er truet på livet af lutter manglende respekt for naturen omkring os.

 

SF: Debatten om ulve mangler faglighed og respekt

.

DEBAT: Tonen i debatten om ulve bliver mere og mere skinger, og diskussionerne mangler besindelse, faglighed og respekt. Vi bør i stedet se på konstruktive forslag og langsigtede løsninger, skriver Trine Torp (SF). 

 

Af Trine Torp (SF)
Medlem af Folketinget

.

.

Ulven er en udfordring. Efter 200 års fravær er den vendt tilbage. Og den giver reelle og væsentlige konflikter mellem mennesker og dyr.

Ulven er hverken et “krammedyr” eller “ond”. Konflikterne om ulven skal tages alvorligt, men vi skal adskille holdninger fra fakta, uanset om man er ulve-fortaler eller ulve-modstander, og her er debatten i offentligheden polariseret og flere steder helt på vej af sporet.

Jyllands-Postens leder fra 16. februar fremstiller det som en kendsgerning, at ulven er “farlig for mennesker”, og at Naturstyrelsen skulle være i besiddelse af en “verdensfjern ambition om at naturen bør have førsteprioritet”.

Konklusion på lederen er simpelthen, at det har “udviklet sig til en kulturkamp, hvor det også handler om at vise, hvem der bestemmer”.

Dermed et godt eksempel på en afsporet debat, hvor der tilmed hersker faktuelle misforståelser. Og de eksisterer desværre også i den danske offentlighed.

Omtale af kulturkamp er skræmmende
For det første er det ikke embedsmænd i Naturstyrelsen, der bestemmer, om vi skal have ulve i Danmark.

Det gør et direktiv fra EU, som i øvrigt er vedtaget af medlemslandenes egne politisk valgte regeringer.

Altså Danmark selv. 

For det andet kan jeg blive temmelig forundret over de mange opslag på Facebook, der omtaler ulvens tilbagevenden nærmest som en “kamp” mellem jyder og sjællændere.

Men ligefrem at se et dagblad bevæge sig op i et ophedet toneleje og beskrive ulvene som centrale i en kulturkamp og sågar magtkamp mellem Vest- og Østdanmark, det finder jeg næsten skræmmende.

Diskussionen om ulve og tonen i debatten bliver mere og mere skinger, og jeg efterlyser besindelse, faglighed og respekt. Vi må se på konstruktive forslag og langsigtede løsninger.

Jeg forstår udmærket, at man kan være bekymret, hvis man bor i et område med ulve. Ulven er fredet, men ikke urørlig.

I lande omkring os fjerner man de ulve, som måtte holde op med at være sky i forhold til mennesker. For nylig er det sket i Tyskland og Sverige, hvor en ulv, som ikke var sky, er blevet fjernet.

Den mulighed bakker jeg op om herhjemme.  

Men ulven har lov til at være her. I perioder med voldsomme ulveangreb på får ser jeg i stedet et reelt behov for at styrke sikringen af husdyr under hegn.

Hegn bør styrkes
Den største risiko er naturligvis i områder, hvor ulve pludselig dukker op, og hegningen derfor ikke er ulvesikret. Man bør derfor overveje i højere grad at tilbyde at styrke hegningen på forhånd.

Særligt i de områder, forskere har udpeget som områder, hvor ulve kan forventes at slå sig ned mere permanent.

Der har nu været flere eksempler på ulveangreb i folde, der ellers skulle være ulvesikrede, men her lader det til, at hegningen ikke har fungeret.

Enten har der ikke været strøm på, eller hegnet har været ødelagt af krondyr. Der kan ulvesikres nok så meget, men ødelægger krondyrene hegnet, er man jo lige vidt.

Jeg savner, at man sammen med fåreavleren overvejer en anden eller en supplerende løsning, som kan bruges nu her og i eventuelt fremtidige lignende situationer.

Her undrer det mig, hvorfor muligheden for tilskud til vogterhunde tilsyneladende ikke er taget i anvendelse?

Vi kan finde løsninger
I denne her situation er det ikke enten ulven eller jyderne. Ulven har ikke og skal ikke have førsteprioritet, men jeg har faktisk tillid til, at vi kan finde løsninger, som sikrer husdyrene mod ulveangreb.

Det har jeg, fordi hegning og vogterhunde grundlæggende virker.

Handler det om yderligere resurser for at kunne få det til at fungere bedre i praksis, synes jeg, at vi som politikere har et ansvar for at tilvejebringe dem.

Fordi min holdning er, at ulven skal bevares, men ikke på bekostning af får og landbrugsdyr.

Kilde: altinget.dk

.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi AU

Offentliggjort den 27. feb. 2018

Hvad skal vi stille op med ulven i Danmark?

Seniorforsker Peter Sunde fra DCE ved Aarhus Universitet er rådgiver for myndighederne i spørgsmålet om ulve.

Hør hans foredrag for Danmarks Jægerforbund fra 19. februar 2017 om de aktuelle muligheder for at håndtere ulvens genindvandring i Danmark.

.

Jægere: Ulven er ikke en hellig ko…. Men det er jagt heller ikke!

.

You may also like...