Ulvene anklages for at true øko-køer, der er en trussel mod klimaet

I gamle dage, hvor en ko var et dyr, er den i dag en “produktionsenhed”

Som altid:
Deler du viden – spreder du viden

Karl Nielsens økologiske malkekvægsbesætning er vokset fra 35 til 350 malkekøer over de sidste 20 år.

Kvaliteten sikres blandt andet ved høj trivsel blandt de sortbrogede dyr og godt foder, som gården næsten er selvforsynende med.

Men nu er naturen med ulvens genkomst rykket tættere på, hvorfor det ikke længere en selvfølge med forårsgræsning, mener den økologiske landmand.

Om en måneds tid skal køerne lukkes på fold. Der er rigeligt grønt græs omkring Karl Nielsens gård, Havbjerg, mellem Torsted og Ørnhøj, men de åbne vidder er også levested for rovdyrene i den jyske ulvezone.

.

.

”Jeg er ikke nervøs for at miste en kalv eller to,” fortæller Karl Nielsen til Landbrugsavisen.

“Det kommer vi over. Men hele besætningen vil blive stresset og uhåndtérbar, hvis ulven angriber kalvene”, lyder det fra Karl Nielsen.

”Vi er i faget, fordi vi elsker vores dyr. Selvom jeg ville, kan jeg ikke kontrollere 250 hektar græsareal hver dag”, siger mælkeproducenten.

Ulvens tilstedeværelse er i sagens natur en stressfaktor for både dyr og mennesker i tilvænningen efter 200 års fravær.

Det er den også for Karl Nielsen, der oplever ulvens tilstedeværelse dagligt.

Man skal så huske på, at ulven er hverdag for landmændene rundt om i Europa.

.

.

Alle steder, hvor ulve lever i nærheden af husdyr, kan de tage dem, hvis de får lejlighed til det.

I Europa overordnet er det klart får, der oftest tages af ulv, men også geder og kvæg (især kalve) kan blive nedlagt.

Derimod har talrige studier i Nord- og Mellemeuropa (Tyskland, Sverige, Finland, Polen, Estland, Letland, Slovakiet og Ungarn) vist, at ulvene her relativt sjældent angriber grise og heste (hesten er med sine spark og bid et farligt byttedyr for ulven).

Visse steder i Sydeuropa i områder med stor mangel på naturlige byttedyr som i fx Portugal, Spanien og Italien samt i Mongoliet kender man dog eksempler på, at heste jævnligt bliver angrebet.

I Nordamerika angriber ulve blandt husdyr især kvæg.

Kilde: ulveidanmark.ku.dk

.

.

”Vi finder dødt vildt på marken med bid i struben og ribben, der er klippet over. Det fandt vi aldrig for 10 år siden. I går så jeg en ulv spæne over marken med råvildt foran sig,” fortæller Karl Nielsen.

Karl Nielsens observation af ulvens adfærd er muligvis præget af hysteriet omkring ulvene, der skal give befolkningen indtryk af, at ulvene udelukkende lever af får.

Fakta er derimod, at ulvens føde består for 99,5 procents vedkommende netop af vildtet i naturen, hvorfor det ikke bør overraske Karl Nielsen eller andre, at den så også jager vildtet, som beskrevet af Karl Nielsen.

Hans bekymring går da også mere på de ekstra ressourcer, ulven vil kræve i den kommende forårs- og sommersæson.

.

For landbruget er en kornmark natur.

.

Natur eller økonomi

Hvis ulven skal forsøges holdt ude efter de nuværende forskrifter, skal 250 hektar afgræsnings-areal forsynes med ulvesikret hegn, og det vil blive for egen regning.

”Det vil være uoverskueligt dyrt, men endnu værre vil det være et kæmpe indgreb i naturen at sætte så meget og så store hegn op. Det ønsker jeg ikke at se”, siger Karl Nielsen og tilføjer, at en løsning med ulvehunde vil være mindst lige så dyr.

Miljøstyrelsen udtaler, at man er opmærksomme på udviklingen, men at der i øjeblikket ikke er en støtteordning til ulvezonens 75 kvægholderne i støbeskeen.

”Hvis jeg ikke forsvarligt kan lukke mine dyr på marken, så kan jeg blive nødt til at stoppe som økolog”, lyder det fra Karl Nielsen, der er i dialog med de omkringliggende kvægholdere, der går frem mod foråret med den samme frygt.

Her skal landmændene også tages i betragtning, at det samme kvæg, også de der producerer øko-mælk, også producerer det klimafarlige metangas, der i dag udgør seks procent af den samlede drivhuseffekt i Danmark.

Når køer bøvser og prutter, er det ikke bare lugt og lyd, der kommer ud. Men også drivhusgassen metan. Der har omkring 21 gange kraftigere klimaeffekt, end CO2.

Og så er der ikke meget øko-gevinst ved den øko-mælk.

.

.

Spørgsmålet om de stressede, urolige dyr.

”Til mit kendskab er det ikke påvist, at tilstedeværelsen af rovdyr har en længerevarende effekt på husdyrs adfærd”, siger vildtbiolog Peter Sunde.

Han medgiver, at man ikke kan lave en konklusion endnu, men på det eksisterende vidensgrundlag mener han ikke, at ulven er en trussel for den danske økologi.

Han påpeger, at der selvfølgelig vil være en effekt, hvis ulven vedvarende angriber en besætning.

I naturen ser man heller ikke vildtet løbe rundt evigt stressede over der lever ulve, løver eller andre kødædende rovdyr i deres nærhed. Det er kun i situationen, hvor rovdyret er tæt på, at stressniveauet stiger.

Det samme gælder kvæget. 

.

WWF: Rapport lover tusindvis af dårlige nyheder de kommende årtier

.

Hos Landbrug & Fødevarers økologi-sektion har man til gengæld grebet bolden og udråbt den danske ulvebestand som en stor udfordring for landmændene.

»Vi skal have biodiversitet, men det er nødvendigt at få ændret på den nuværende situation«, siger Lene Fløe Møller, der repræsenter L&Fs økologi-sektion i en nylig etableret fokusgruppe, der arbejder med ulvekonflikten.

”Vi ønsker en situation, hvor man nemt kan regulere de ulve, der skaber problemer, for den nuværende er ikke holdbar for vores landmænd”, lyder det fra hende.

Man kan bestemt ikke rose Landbrug & Fødevarers økologi-sektion for udvist saglighed.

Det er nemlig ikke ulvene, der skal reguleres ned i antal, men de klimabelastende kvægbesætninger.

Men også antallet af landbrug.

Der kun skal brødføde den danske befolkning, og ikke verdens overbefolkning.

I takt med landbrug nedlægges skal de frigjorte arealer genskabes som natur for naturens skyld, og med masser af skov, der kan opfange og omsætte de store mængder CO2 til ren ilt.

Det er hvad Landbrug & Fødevarers økologi-sektion skal støtte op omkring – dersom deres økologi-sektion ikke er en manipulerende økonomisk-sektion.

Kilde: Landbrugsavisen.dk – Kilde: landbrugsavisen.dk – Kilde: anis.au.dk

.

Når ulvehylene kommer tæt på – hyler Espen Lunde Larsen skræmmende budskaber

.

You may also like...