Ulven: Er Danmarks “grønne” miljøminister en klon af Jacob Ellemann-Jensen?

Miljøminister Lea Wermelin (S)

.

Danmark har fået en ny miljøminister med interesse i bæredygtighed. I en regering, der gerne fremstå som en grøn regering.

.

Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Det er med en sådan miljøordfører, man skal forstå Socialdemokratiet i dag, hvor de pludselig vil fremstå som et ansvarligt natur- og klimaparti.

Det er god ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

– Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet.

“Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej”, siger ministeren, der underforstået så må finde på en anden løsning med ulven.

Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

– Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin.

.

Det har været forudsigeligt meget længe…!

.

Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

– Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, understreger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene “Blod bliver ikke glemt” er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

.

Mette Frederiksen S og Kristian Thulesen Dahl DF

S og DF vil indhegne danske ulve | Politik | DR

– Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv.

Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker.

Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

– Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: dagbladet-holstebro.dk

You may also like...