Ulveforsker: Tager politikerne ikke ansvar for ulven, kan de politiske konsekvenser blive alvorlige.

Forsker advarer om, at fronterne for og imod rovdyrene, kan få alvorlige konsekvenser.

.

Også i denne uge (februar 2017), har ulve-modstandere demonstreret i gaderne i Oslo.

“Nordmændene vil blive henrykt,” sagde Erica von Essen ved Sverigs Lantbruksuniversitet (SLU).

– Svenskerne er ikke som nordmænd eller som de fransk. De går ikke på gaderne for at demonstrere mod ulve, som i Oslo. Og de kidnapper heller ikke direktører for nationalparker, som i Frankrig, ifølge Telegraph.

Ulvemodstanderne har som sådan ikke nogen stemme i den offentlige svenske debat.

– Svenskerne bliver kun indelukkede. De sidder hjemme ved køkkenbordet og knytter deres næver.

.

Jægere i Sverige er radikaliseret

Sociolog Erica von Essen har studeret ulovlig jagt på ulve og andre store rovdyr i Sverige.

Hun har gennemført dybde interviews med omkring 40 svenske jægere, fra Norrland i nord til Värmland og Dalarna i syd.

– Svenske jægere praktiserer mere “den italienske model”. “De skyder ulven, graver den ned og holder mund om det,” fortæller hun.

Sociologen kalder det de svenske ulv-modstander gør for en form for civil ulydighed.

Ulve-modstanderne føler, at de ikke har indflydelse på forvaltningspolitikken. De mener, at alle beslutninger tages henover hovedet på dem, i Stockholm og i Bruxelles.

De føler afmagt. “Det har gjort dem radikale,” siger von Essen.

Danmark har fået sin første Nazi-lignende naturforagtende forening – Ulvefrit Danmark

 

Store mørketal om ulvedrab

Ulve-populationen i Skandinavien var vinteren 2015 anslået til 460 dyr. De fleste af dem lever i Sverige.

Skandinaviske rovdyrforsker antager, at et sted mellem 10 procent og 30 procent af ulvene i Sverige og Norge bliver dræbt af mennesker. Men mørketallene er store.

Ingen af jægerne Erica von Essen har interviewet indrømmede, at de selv har skudt ulve. Men mange siger, at de “kender nogen, der kender nogen”, som har gjort det.

– De jægere, jeg har talt med, er stærk imod ulovlig jagt i almindelighed. Men de siger, at jagt efter rovdyr, og især ulve, ofte er den sidste udvej i en desperat situation.

De forstår derfor de mennesker, der skyder ulve.

Ulve og bjørne i klemme i politisk kamp mellem Italienske provinser og regering

 

Licensjægere

Det er ikke had mod ulven

Det drejer sig ikke om et primitivt had mod ulven, mener den svenske sociolog.

– Der er ikke mange jægere jeg har talt med, der selv har mødt ulve. Og de fleste af dem, der har set ulven, siger, at de synes, det er et smukt dyr. De mener også, at ulven har sin plads i den svenske natur. Bare ikke hvor de bor.

Det er ikke dyret, der gør dem mest oprøret, mener von Essen.

– De er oprørt over, at systemet ikke giver dem en stemme.

Vildtforvaltningen i de forskellige områder af Sverige skal tage jægerne med på råd. Jægerne oplever ikke, at det virker sådan. Og de kanaler, der er til rådighed for indflydelse, er langsomme og bureaukratiske.

De, der bor i de mest ulv-tætte områder i Sverige – i Värmland og Dalarna i det centrale Sverige – er mest frustrerede, noterer von Essen sig.

Norske rovdyr lever mere og mere farligt end de svensk

 

Jæger Peder Birkely reagerer på kombinasjonen jakt og alkoholbruk

Nordmænd «tage sig af» ulven

De svenske jægere, som bor langs grænsen til Norge, har fortalt forskeren, at de har stor respekt for den måde, hvorpå de i Norge forvalter ulven.

Der bestemmer EU ikke, mener de.

– De mener, at når ulven går over grænsen til Norge, så “tager nordmændene sig af dem”.

Underforstået, at de svenske jæger mener, at der er endnu mere ulovlig jagt på ulve i Norge, end der er i Sverige, ifølge von Essen.

Strejfende svenske ulve bag angreb… koster tre norske ulve-familier livet…!

 

Lige stor modstand mod ulve

Svenskerne er generelt mere positive over for ulve end nordmænd. Dette viser en undersøgelse om holdninger til ulve, gennemført i begge lande.

Billedet ændrede sig, da forskerne spurgte befolkningen i de ulve-tætte områder i Sverige og Norge. Så fandt de lidt forskel på holdningerne til ulven.

“Vi ser et nogenlunde ens mønster i Norge og Sverige,” fortæller den svenske analytiker Camilla Sandström ved Umeå Universitet.

Hun har i samarbejde med kolleger på de to norske forskningsinstitutter NINA og SIFO, skrevet en artikel om holdninger til ulve i de to lande.

Artiklen er endnu ikke offentliggjort.

Ulve og bjørne i klemme i politisk kamp mellem Italienske provinser og regering

 

Færre berørt af konflikten i Sverige

Sverige er et mere centraliseret land end Norge. Magten er mere koncentreret omkring Stockholm, end omkring Oslo. Forholdet mellem by- og landområder er helt anderledes i de to lande.

Dette kan påvirke folks holdninger til ulven, mener forskerne.

– Den bymæssige befolkning er mere for ulve. Mange flere svenskere bor i byområder og er derfor ikke så berørt af ulvekonflikten.

“Der er grund til at tro, at dette forhold er grunden til polariseringen mellem modstandere og tilhængere bliver større i Sverige end i Norge,” siger Sandström.

Mistænkt for ulvedrab skal igen afhøres på politigården

 

Distriktsindflydelsen er stærke i Norge

Ketil Skogen, sociolog og forsker ved NINA, mener, at Norge skiller sig ud i Europa. Ikke fordi konflikterne omkring ulven er specielle, men fordi ulve-konflikten får stor indenrigspolitisk opmærksomhed.

Det mener han skyldes at distrikterne i Norge har meget større politisk indflydelse på rigspolitikken, end i andre ulveland i Europa. Her er Schweiz en undtagelse.

I Norge har dette været en planmæssig regionalpolitik siden krigen.

Sverige er betydeligt mere centralt styret. Der har politikkerne stimuleret til centraliseringen.

Ifølge EU-statistik lever kun ni procent af den svenske befolkning uden for byområderne.

I Norge har man bremset centraliseringen. Næsten 30% af befolkningen i landdistrikterne opholder sig stadig i landområderne.

Dette forhold kalder Ketil Skogen: “Distrikt-Elite” står stærkt i Norge.

Det gør den ikke mindst gennem stærke amter og stærke interesseorganisationer.

DR-Nyheder: Minister maner til besindighed i ulve-debatten

 

Klima- og miljøminister Vidar Helgesen

Det handler ikke om ulven

I Norge handler ulvekonflikten om meget mere end ulve, mener Skogen.

Konflikten drejer sig i vid udstrækning om landdistrikternes udvikling. Og hvem der skal have kontrol over jorden.

NINA-forskeren mener, at dette er blevet endnu tydeligere under ulve-konflikten i de seneste uger. En konflikt, som blev udløst, da klima- og miljøminister Vidar Helge aflyste Rovvildtnævnets beslutning om at skyde op til 32 ulve i og uden for ulvezonen Hedmark.

Ketil Skogen vurdere, at dette har næret til en ny alliance i det førhen så “røde” område Hedmark. Den består af den lokale arbejderklasse og skovejerne i amtet – to grupper, der traditionelt ikke har haft et varmt forhold.

Problemerne med både ulve og udnyttelse af skovressourcerne i amtet har svejset disse to grupper sammen i et skæbnefællesskab. Nu står de sammen mod Oslo’s dominans og den akademisk middelklasse i byerne, mener forskeren.

Skogen påpeger, at når en konflikt har så dybe årsager som ulve-konflikten, bliver den også kompliceret at løse.

– Miljøminister Vidar Helge kan hverken stoppe urbaniseringen eller globaliseringen. Det er langt uden for hans mandat.

Politiet skal med ulvedrab vurdere om politikeren Steffen Troldtoft er: uskyldig eller medskyldig

 

Så enige er DF og Sverigedemokraterna

Stemmer på Sverigdemokraterne

I Sverige, mener Erika von Essen, at ulve-konflikten kan blive et demokratisk problem.

Problemet kan kun løses, hvis folk i landdistrikterne  i Sverige bliver taget mere med på råd i forvaltningen af de store rovdyr, er hendes vurdering.

– I Skandinavien er vi kendt for at have stor tillid til myndighederne. Det er foruroligende, når en del af den skandinaviske befolkning mister denne tillid.

Nogle af de interviewede jægere fortalte von Essen, at de stemmer for det ekstremistiske højreparti Sverigdemokraterne i protest mod myndighederne.

Det norske Fremskrittspartiet ønsker ulven udryddet

 

Frygt populismen

I Danmark forsker Peter Hansen også i ulve.

Han advarer også om, at konflikten om rovdyrs tilbagevenden kan føre til mere populisme i politik.

– Ulven er nu i store dele af Europa. “Debatten er stort set den samme overalt,” siger han.

Peter Hansen har tidligere arbejdet med rovdyrs-konflikten på Sveriges Landbrugsuniversitet. Nu er han ansat ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Her studerer han konflikten mellem rovdyr i Skandinavien og andre dele af Europa.

Er lovløse norske terror-tilstande mod ulven nu også Danmark politik?

 

Få ulve i Danmark skaber konflikt

For nu er ulve konflikten også nået til Danmark, fortæller Hansen.

I vores naboland i syd har ulven været fraværende i 200 år. i Danmark dukkede den op igen i 2012.

Det er i øjeblikket uklart, hvor mange ulve der er i dag i Danmark. Der var sandsynligvis ikke tale om mere end to eller tre dyr (2016).

Men det er nok til at skabe konflikt.

– Mange synes det var spændende, da ulven kom tilbage til Danmark. Men der også mange på landet, der blev kritisk. Efter nogle ulveangreb på fårene i Jylland i december 2016 og januar 2017, er kritikken vokset frem igen.

Konflikten begynder nu at ligne det, man har i Norge og Sverige, fortæller Peter Hansen.

Om danskerne kan leve med ulve afhænger af, hvordan regeringen håndterer dette.

Hidtil har de været passive, fortæller videnskabsmanden.

Der blevet stille om ulven i medierne, og det er der god grund til…

 

Der er også mange ulve-venner i landsbyerne

Ulveforsker Ketil Skogen minder om at konflikten om ulven har to sider. Og at der også findes mange ulvevenner i landsbyerne.

I 2010 fandt Skogen ud af, at 40 procent af dem som bor i rovdyr-områder, syntes ulvebestanden var «acceptabel», og at 21 procent ønsket sig flere ulve.

– Det har også været store demonstrationer til fordel for ulven i Oslo. Hvor aktionen «Bygdefolk for rovdyr» mobiliserede mange mennesker.

Ved at reducere ulvebestanden, for at imødekomme modstanderne af ulven, er derfor ikke konfliktdæmpende, mener Skogen.

.

.

Hvordan kan konflikten løses?

Den danske rovdyrforsker Hans Peter Hansen opfordrer politikere og myndigheder i alle lande med ulve til at blive mere aktive i at finde nye og bedre måder at håndtere ulvekonflikten på i fremtiden.

Hvis de ikke gøre det, kan de politiske konsekvenser være ganske alvorlige.

– at folk, der tager loven i egne hænder, er farlig. Dette kan forhindre håndhævelse af love og regler i at fungere. Politisk set er dette også en kilde til populisme, i en tid, hvor vi ser, at netop populismen har fået stærkere magt.

Hansen finder det interessant, at når rovdyrforskere ved at interviewe jægere i Sverige, finder der er meget få der ønsker, at ulven skulle forsvinde væk fra den svensk natur.

“Der er stor accept for ulven, herunder også blandt jægerne.”

Det problematiske er, at mennesker, der lever i de forskellige lande, føler de ikke bliver taget alvorligt.

Artikel er fra 22.2.17

Kilde: forskning.no

Ulvefrit Danmark medlem: Sådan giver du ulven en lang og pinefuld død – og slipper fra det

 

.

Militante jæger melder sig klar til at skyde danske ulve: Vi holder med landbruget

.

You may also like...