Ulve-terrorisme i Ulvezonen

.

Stråsø Plantage: Nu venter vi igen på ulven

10. februar 2019

De holder mund for at undgå had og opsprættede bildæk, mens de holder vejret. Men de ved, hvad der venter. For præcist et år siden, da jagtsæsonen ebbede ud, begyndte ulveangrebene i Stråsø Plantage.

Ingen tror på, at 2019 vil blive anderledes. Ingen.

Der har været stille længe.

Landmændene går amok – Medierne bakker op….. om ulvehysteriet

Fårene har fået lov til at gå i fred.

Aviser, tv-stationer og Anders Lund Madsen er holdt op med at interessere sig for Stråsøkoblet, ulve-forvalningsningsplanen og DNA-spor fra skambidte får.

Soldater, der før kæmpede til blodet sprang, er deserteret fra de sociale mediers slagmark.

.

.

Ulve-turisterne er næsten væk.

Der er ikke et øje at se i den gudsforladte plantage på denne sjaskende våde søndag, der har taget farve af en vinterdepression. Grå som bare pokker.

Men der er puls. Råvildt i en lysning, der stivner og lytter. En hyrdehund løber hen over gårdspladsen hos fåreavler Jørgen Blazejewicz, der er kravlet godt ned i en lun sofa og lader op til håndbold-finalen.

– Det er pudsigt. For præcist et år siden sad jeg og skovfogeden også her og så en håndbold-semifinale sammen, og så sagde han: Nå, i næste uge starter de med at tage dine får. Jeg tænkte: Argh, rolig nu. Men det var desværre rigtigt, fortæller indehaveren af Storålam.

Så længe jægerne og hunde har trawlet privat- og statsskove igennem, reguleret hjortebestanden og brækket dyr i skoven, har ulvene fint kunnet finde føde. Jagtsæsonen er et stort tag-selv-bord, men når den slutter, så kommer ulvene tættere på ejendomme, husdyr og mennesker igen.

Nauja Lynge: Medierne fodrer mest den onde ulv

– Men når det har været roligt, hænger det også sammen med, at der ikke er det samme antal ulve, og at hegnene har haft en effekt. Men vi skal lige spise brød til. Det er sådan lidt et skiftetidspunkt. Sidste år havde vi det også fredeligt indtil 2. februar, så skal jeg ellers love for, at det blev voldsomt, siger Jørgen Blazejewicz, der mistede så mange får til ulven, at han nærmest stoppede med at tælle.

For præcist et år siden tog redaktionen ud til området ved Stråsø Plantage for at give stemme til de mennesker, der skal leve med den ulv, som er vendt tilbage til den danske natur, hvor den også ynglede. Redaktionen taget turen igen for at høre, om dyreholdere og beboere i området er blevet mindre skræmte og har vænnet sig til de nye tider.

Redaktør Erik Poulsen: “Nu raser ulvedebatten igen”….!

.

Ulven konstaterer blot på mennesket, for så at koncentrer sig som det vildt, der er dens bytte. Men hvordan skulle et mandfolk vide det, der intet ved om ulvenes natur?

.

Samme teori har Jørgen Toft, der er gift med fårehyrden Berit Kiilerich fra Lystbækgaard.

– Det store problem nu er, hvor de skal finde føde. Men vi prøver at holde lav profil og snakker så lidt som muligt om det. Vi orker det ikke, for lige så snart en fåreavler åbner munden, så siger folk, at vi jo bare kan sætte ulvesikkert hegn op. Men det har vi ikke mulighed for, da det ikke er på alle de arealer, hvor vi har naturpleje, at vi sætte hegn op. Og hegnet er ikke ulvesikkert – vores hunde kan springe over det, siger Jørgen Toft, der efter gentagne angreb på gårdens fåreflokke sidste år hentede to vogterhunde op fra Polen.

Ulovligt nedskudt krondyr straffes hårde, end nedskydning af totalt fredet ulv…..!

Tilstedeværelsen af det dyr, som eksperter i faunaøkologi og bioscience påpeger er naturligt hjemmehørende i Danmark, og som siden istiden kun har været fraværende i perioden mellem 1813 og 2012, har gjort arbejdet med fårene på Lystbækgaard mere besværligt og tidskrævende.

Hovedparten af dyrene græsser ikke længere på marker omkring Staby, hvor fårehyrden mistede 25 dyr i 2018. Fårene er flyttet væk fra området – til Lemvig, Timring, Videbæk, Højmark, og Hee. Det er langt at køre, og hver dag skal der flyttes hegn rundt på de 1200 hektar marker med frøgræs.

– Vi overvejer ikke at stoppe med fåreavl, men vi har ansat én medarbejder mere på grund af hegningen. Det har vi været nødt til, fortæller Jørgen Toft.

Bidrager lokalaviserne til ulvehadet? – Ulvejægeren er dagens helt

.

.

Kreaturavler Caspar Rostbøll overvejer til gengæld at skille sig af med sine 40 angus-køer. Han bor lige midt i det hele – dér hvor Danmarks første ulvepar med otte hvalpe har etableret sig, så forskere forventer en indvandringsrate på to-tre ulve årligt fra Tyskland og en markant stigning i antallet af ulvekobler i Danmark inden for de næste fem år.

– Jeg gider ikke have kreaturer, hvis der er ulv. Det gider jeg ikke. Vi har tre køer, der har brækket ben og hofter, efter at være blevet jaget af ulve, fortæller Caspar Rostbøll.

Han har set ulvens værk med sine egne øjne. Den 11. september 2018.

– Vi har været ude for det mange gange før, at vores køer brøler og tromler rundt derude. Så jeg tog bilen og kørte derned og jeg så to ulve i lygternes skær. De jagtede køerne rundt i cirkler, så køerne løb stressede rundt i ottetaller, fortæller Caspar Rostbøll og fortsætter:

Ulvene er 20 meter fra køerne og 40 meter fra kreaturavleren, der er steget ud af sin bil.

– Jeg blev frygteligt gal, råbte og skreg. Det var først bagefter, at det slog mig, at jeg selvfølgelig skulle have taget et billede af ulvene, før jeg jagede dem væk, efterrationaliserer Rostbøll.

Aviserne gøder kyniske angsten – Jeg føler, at nu bliver vi taget alvorligt

Han ulejliger sig med at ringe til universitet, der står i spidsen for dansk ulveforskning.

– Da jeg havde talt med én person i en time, spurgte han, om jeg ikke kunne sende en mail, hvor jeg forklarede det hele igen. Det orkede jeg simpelthen ikke, siger Caspar Rostbøll med træt stemme.

Han ved, hvad han så. Han ved, hvad han hører. Uanset hvad der bliver ført til protokol i forskermiljøet ovre østpå.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er ulven, der stresser mine køer, også selvom jeg kun har set ulven i røven af dem den ene gang. De har ændret adfærd, så de ikke længere er så hyggelige at omgås. De bliver nemmere sure, har Caspar Rostbøll registreret.

14 dage efter stødte han igen på ulven. Denne gang kun 100 meter fra familiens ejendom, da han luftede hund med pandelampe.

.

En overgang så og hørte man ulve alle steder, mens andre så ulvene som indførte eller som hybrider. Men som tiden er gået er de fleste blevet meget klogere på ulvene og deres betydning for naturen.

.

Også jægerne har set de ulve fra Stråsøkoblet, som hverken er vandret tilbage til Tyskland, påkørt af en bil eller skudt af en landmand, der havde fået nok.

Nok har også det ægtepar fået, som vågnede op til opsprættede bildæk, sidst de ytrede sig.

– Der er faldet lidt ro på. Der kommer ikke så mange ulve-turister længere. Før lå de og filmede vores hegn og overfløj os med droner. Jeg er nødt til at sige, at folk går utroligt langt. Og så alle de svinske kommentarer på de sociale medier. Det har jeg ikke lyst til at gå igennem igen, men jeg synes jo heller ikke, det kan være rigtigt, at man ikke kan sige sin mening. Vi foreslog jo ikke en udryddelse af ulven, men kun en regulering, siger parret, der har bedt om at være anonym.

Jørgen Blazejewicz lægger fortsat navn til, men også han holder sig væk fra Facebook. Han har været meget profileret i debatterne og modtaget dødstrusler. Men det får ham ikke til at skifte standpunkt.

Men ulven vænner mange sig aldrig til. Angsten sidder uhjælpeligt fast, som fiskekrogen i en barnefinger. Drengen, der ikke turde gå til bussen, bliver stadig kørt af sin far op til busstoppestedet, efter en ulv fulgte efter drengen en dag, han kom hjem fra skole for efterhånden mere end et år siden. Den unge østeuropæiske familie har fortsat to doberman hunde til at holde vagt, har hegnet hele haven ind og lader fortsat ikke børnene lege alene udenfor.

.

.

– Vi tager vores forholdsregler og passer mere på. Min kone og datter løber ikke i skoven mere – ikke alene og slet ikke, når det er mørkt. Så nej, jeg tror ikke, at folk er blevet mere trygge. Man har bare lavet om på den måde, man omgås naturen på. De, der ikke kunne lide at cykle i skoven for et år siden – det kan de stadigvæk ikke, siger Caspar Rostbøll.

Heller ikke Morten Thøgersen i Vemb, der fik taget syv lam en martssøndag sidste år, er beroliget.

– Vi går bare og venter på, at det sker. Det er jo det, vi ved, at der sker. Det er bare et spørgsmål om tid. Alle de, der siger, at ulven ikke er her mere, tager fejl, siger Morten Thøgersen, der har flyttet sine 650 får til henholdsvis Holstebro og Ramme.

Erfaringer med ulve – frygt og glæde

– I mine øjne hører ulve stadig ikke til herhjemme, og jeg vil have lov til at sige min mening og lægge billeder af mine døde får ud på Facebook. Folk skal se den virkelighed, der er. Men jeg lader være med at læse kommentarerne, også for at “afkøle” mig selv og for ikke at ryge ud i alle mulige dialoger. Man bliver nemt upopulær, siger Morten Thøgersen.

Han begrænser sine børns bevægelsesfrihed. De får ikke lov til at gå ned til de nye lam alene.

– Vi er stadigvæk på listefod. Vi ved ikke, hvor og hvornår. Men sidste år skete det midt i marts, da den ene af ungerne havde fødselsdag. Vi blev ringede op midt i fødselsdagen, da vores får var blevet angrebet ude ved Nørre Vosborg, fortæller Morten Thøgersen.

Ulvene tog slet ikke så mange husdyr som påstået

Han holder vejret. Alle holder vejret. Alle følger med. Hvad sker der i Slesvig-Holsten. Hvem skal skyde den nyligt erklærede “problemulv” fra Stråsø, der har krydset den dansk-tyske grænse? Hvad sker der i Nordjylland, hvor en kalv for nylig er blevet taget?

Og hvad pokker sker der inde i Miljøministeriet? Eller rettere, hvad er det, der ikke sker, er der flere, der spørger.

.

 

.

Den 20. august 2018 publicerede ministeriet, at vilde ulve over de næste par år vil blive forsøgt indfanget og GPS-mærket. Tilladelsen til GPS-mærkning af op til ti ulve løber frem til marts 2020. Indtil nu er ingen ulve blevet mærket. Samme ministerium forventede, at en ny forvaltningsplan for ulv med den udvidede definition for problemulv ville blive offentliggjort i løbet af efteråret 2018.

Nu skriver vi februar 2019, på dørtrinnet til februar-marts-april, som var netop den periode, hvor ulve-angrebene på husdyr i Stråsø Plantage kulminerede i 2018 – og få måneder fra den nye græsningssæson.

Ulvehegn virker

Føler du dig mere lyttet til nu end for et år siden?

– Næh, jeg synes jo, det er gået i stå. Der er ingen, der interesserer sig for det. Der er ikke kommet en ny forvaltningsplan. Nu sker der jo ikke rigtigt noget, så er der ikke længere fokus på det. Og ministeren er vel lykkelig, bare han er fri for at forholde sig til det, for han kan ikke rigtig finde nogen løsning, som folk er tilfredse med – hverken i den ene eller anden lejr, tror Jørgen Blazejewicz.

Han har mistet i omegnen af 300.000 kroner i omsætning, fordi han ikke har kunnet have får på halvdelen af arealet i Stråsø Plantage. Heste og kreaturer er der ingen økonomi i, så det gentager han ikke i år. Han har ikke pengene til det. Nu kommer der igen får på hele arealet – med den risiko det indebærer for nye ulveangreb.

Han sætter sin lid til, at regeringen snart påtager sig et ansvar for reguleringen af ulv.

.

Det vil selvsagt være mere økonomisk og biologisk rigtigt kun at tillade fårehold på Sjælland og Bornholm.

.

– Miljømister Jakob Ellemann-Jensen tror åbenbart, at vi alle sammen gør ligesom ham Maurits (Maurits Troldtoft, som er dømt for at skyde en fredet ulv.) og kører rundt med en riffel i bilen og skyder, når vi ser en ulv. Men for det første kører man ikke bare rundt med en jagtriffel på en anden mands jord. For det andet er det ikke sikkert, at fordi man er fåreavler, så er man også jæger og har en riffel. Der står heller ingen steder i mine forpagtningsaftaler, at jeg må drive ulvejagt på statens arealer.

Ulvedræberen tilstår på TV2 det overlagte drab på ulven

Men jeg kunne selvfølgelig overveje at søge om en reguleringstilladelse, hvis ellers lovgivningen om problemulv kommer på plads. Det ville jeg aldrig nogensinde få et svar på. Det ville havne inde på et eller andet kontor, forudser Jørgen Blazejewicz og skærer det ud i pap – for dem, der sidder bag skriveborde langt væk fra det terræn, der er så kuperet eller åen, der bugter sig så meget, at et hegn er udelukket.

– Min frygt er at den nye forvaltningsplan ikke er konkret nok. Staten bliver nødt til at påtage sig reguleringsansvaret, som man åbenbart vil gøre i Slesvig-Holsten. Man kan jo ikke bare sige: Nu har der været to angreb på husdyr, så er det en problemulv, der må skydes. For hvem skal gøre det? Det er nødt til at være professionelle jægere. Der er en masse forhold, der skal afklares. Man skal sikre, at det er den rigtige ulv, man skyder, og man skal sikre, at man kan beskytte jægerne i forhold til dét her ulve-terrorisme.

Ulve-terrorisme?

– Ja, det er der nogen, der kalder det. Vi bliver nødt til at sikre os, at folk ikke får skåret deres bildæk op, siger Jørgen Blazejewicz

Kilde: Dagbladet Holstebro

You may also like...