Tyskernes vildsvinehegn: To stykker ståltråd på 51 kilometer

Hele 836.865 vildsvin nedlagde tyske jægere i jagtsæsonen 2017-18.

.

Tyskerne gør sig også bekymringer om den afrikanske svinepest, som hærger flere steder i Europa, men de satser på en væsentlig billigere løsning end i Danmark.

De 51 kilometer hegnstråd og -pæle, som delstaten har indkøbt, er tyskernes svar på det 70 kilometer lange vildsvinehegn, som lige nu er ved at blive sat langs med den dansk-tyske grænse.

Det meget omdiskuterede danske hegn til 80 millioner kroner er halvanden meter højt, og er gravet en halv meter ned i jorden og er på mange måder en meget dyrere løsning end den tyske.

Det tyske hegn består af tre tråde, der holdes oppe af almindelige hegnspæle.

.

.

Trådene forbindes med et strømanlæg, der sørger for mindst 4000 volt i ledningerne. Strømmen er uskadelig for mennesker, men holder de fleste dyr på lang afstand. Deriblandt vildsvin.

– Vi har valgt en praktisk løsning i stedet for en spektakulær løsning, lød kommentaren fra en af grønklædte tyskere, som alle er meget forsigtige med at kommentere den danske løsning, som de alle kender fra intens omtale i tyske medier.

Pesten er for længst kommet til Europa, den frygtede afrikanske svinepest, som er uskadelig for mennesker, men dødelig for vildsvin og grise. Det er frygten for, at inficerede vildsvin skal føre smitten over i svinebesætningerne og dermed forårsage milliardtab, der ligger bag både det tyske og det danske vildsvinehegn.

Mens det danske hegn er beregnet på at holde vildsvinene ude, så er det mobile tyske hegn beregnet på at holde de smittede dyr inde. Formålet er nemlig at begrænse og inddæmme skaderne, hvis altså først skaden er sket, og smitten kommet til landet.

.

.

– Det er tanken at inddæmme vildsvinene, så de ikke kan komme ud inde fra det inficerede område, men blive derinde og dø, forklarede skovfoged Christian Lange. Ti mand skal bruge en uges tid på at sætte hegnet op og kan således indhegne et område på 31 kvadratkilometer.

Tyskerne har skelet til erfaringerne fra et udbrud af den afrikanske svinepest i Tjekkiet. Her blev sådan et mobilt elektrisk hegn nemlig afprøvet med succes.

–  En vildsvinebestand kan formere sig meget hurtigt. Hvis vi ikke jager dyrene, så kan 100 svin blive til 3-400, så det må vi forebygge, forklarer skovridder Felix Adolphi. Problemet er, at vildsvinene i vores moderne samfund ikke har nogen naturlige fjender, og at vores moderne samfund med store majsmarker har skabt ideelle vilkår for vildsvinene, som nemt kan finde foder og steder at gemme sig:

For ”når sygdommen kommer, og jeg håber, der går lang tid endnu” – som skovridderen forklarer – så bliver udbruddet ikke så heftigt, og faren for, at smitten skal ramme svinebesætninger, minimeres.

Derfor den intense jagt på vildsvinene i Tyskland. Hele 836.865 vildsvin nedlagde tyske jægere i jagtsæsonen 2017-18.

Virussen kan overleve i månedsvis, også i behandlede og ubehandlede fødevarer, og en lastbilchauffør fra smittebefængte områder i Østeuropa kan nemt bringe smitten langt væk, hvis sandwichen hjemmefra bliver smidt ud af vinduet eller havner i en ikke-sikret skraldespand på en rasteplads i en helt anden del af Europa. Eller som skovridder Adolphi konkluderer:

– Et menneske kan sætte sig ind i en bil og i løbet af døgn tilbagelægge 1000 kilometer. Hvis vildsvinene derimod skal sprede smitten, så kræver det kontakt fra dyr til dyr, så det foregår i et helt andet tempo.

Af samme grund mener skovridderen heller ikke, at et grænsehegn på grænsen mellem Tyskland og Polen, hvor smitten allerede findes i de nordøstligste egne, vil gavne meget. Hegnet vil kunne stoppe vildsvinene, men ikke mennesker i at bringe smitten videre!

.

.

Panik i Belgien

Netop den farligste smittekilde, mennesket, kan have været en afgørende faktor bag det overraskende udbrud for et halvt år siden af den afrikanske svinepest blandt vildsvinene i det sydøstligste hjørne af Belgien mellem Frankrig og Luxemburg.

Her er der foreløbig fundet 619 tilfælde blandt vildsvin i det berørte område. De belgiske myndigheder tog en drastisk beslutning og beordrede alle svinebesætninger ved foden af Ardenner-bjergene aflivet, og det selv om ingen af dyrene var smittet med den afrikanske svinepest. Først og fremmest var det for at undgå, at svinebesætningerne blev smittet, men det var også for at berolige omverdenen, landets øvrige landmænd og ikke mindst svinemarkedet. Nogle svin skulle dø, for at andre kunne leve!

Den dag i dag bliver der hver dag skudt og fundet afdøde vildsvin, som er inficeret af sygdommen, så pesten raser endnu. Tilbage står spørgsmålet, hvordan svinepesten pludselig kunne hoppe 1000 kilometer fra Østeuropa til Vesteuropa?

To mænd er foreløbig blev anholdt og afhørt i sagen, men ellers er der ikke er sluppet meget ud. Blandt de lokale er der ubekræftede forlydender om, at der – i strid med alle regler – har eksisteret en import af vildsvin fra Polen og dermed fra et land, hvor svinepesten længe har hærget.

Foreløbig har sygdommen ikke ramt landets svineavlere, og har, så vidt vides, heller ikke spredt sig til Frankrig eller Luxemburg, hvor de belgiske myndigheder i øvrigt har ladet et hegn opføre langs en del af grænsen, så på det punkt står Danmark altså ikke alene!

Grænsehegn eller ej. Pesten er kommet til Europa, svinepesten, og den frygtede sygdom findes nu ikke bare i Østeuropa og i de baltiske lande, men i selve hjertet af kontinentet.

Kilde: woview.infomedia.dk – Kilde: landbrugsavisen.dk

You may also like...