Tyrkiet skyder mod YPG i Manbij, der graver sig ned for at skyde igen….
.
På trods af forsikringer fra USA har Tyrkiet skudt mod en kurdisk YPG-milits med deres kampvogne.
Tyrkisk militær beskød de kurdiske styrker syd for byen Jarablus i Syrien. Det siger en tyrkisk sikkerhedskilde torsdag, ifølge Reuters.
Angrebet kommer én dag efter, at Tyrkiet kørte kampvogne ind over den syriske grænse [Video].
Beskydningen skete syd for Jarablus, der ligger 40 kilometer nord for Manbij, der er et område, som er kontrolleret af den amerikansk støttet kurdisk milits, People’s Protection Units (YPG).
Den tyrkiske præsident Erdogan har gjort det klart, at de tyrkiske kampvogne i Syrien er til stede i Syrien for både at kæmpe mod Islamisk Stat og for at holde kurdere væk fra den tyrkiske grænse [Video].
.
.
USA’s udenrigsminister, John Kerry, har torsdag meddelt sin tyrkiske modpart, udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu, at de syriske kurdiske YPG-militser er ved at trække sig langt tilbage fra den tyrkiske grænse – til området øst for floden Eufrat.
Men de tyrkiske styrker har altså alligevel skudt mod kurderne torsdag.
De kurdiske militser i Syrien bekæmper Islamisk Stat, men de har skabt krise mellem de to Nato-allierede.
Tyrkiet har god grund til at nære mistillid til de højtidelige amerikanske udmeldinger, at de har styr på tingene. Rapport fremhæver netop USA’s manglende kontrol med væbnede grupper, som de støtter.
.
.
Hvis tingene allerede syntes kompliceret i Mellemøsten, vil det med Tyrkiets indrykning i Syrien kun blive endnu mere kompliceret.
Hvad der onsdag startede som den største tyrkiske militær operation inde på syrisk territorium, siden borgerkrigen begyndte for mere det fem år siden, kan nu udvikle sig til en direkte krig mod YPG.
Tyrkiet sendt endnu flere kampvogne til området og har fortalt YPG’s væbnede gruppe, at de har en uge til at trække sig tilbage fra grænseområderne.
USA har udstyret og uddannet YPG og andre de lokale krigere, der kalder sig “Syrian Democratic Forces”. Gruppen er helt overvejende domineret af YPG-kurdere, men omfatter også anti-Assad oprørere. For USA er det alene med det sigte, at de skal bekæmpe ISIL, men ikke Bashar al-Assad.
Men så meget kan man sige om de væbnede kurdiske grupper, at de gerne vader hen over de mange, der er døde i kampen mod Bashar al-Assad, bare de når deres egne målsætninger i form af et Kurdistan.
YPG er på den måde et større problem for den syriske opposition, end for Assads regime.
Kurderne i Syrien, ledet af den bevæbnede YPG-gruppe, har fundet deres egen løsning. De indtager nemlig de landområder, som IS efterlader sig. Og det har så den konsekvens, at tyrkerne har vendt kampvognene mod kurderne, og Assad smider bomber over kurdisk beboede byer.
.
.
– Tyrkiet vil for alt i verden undgå, at kurderne laver et “PKK-land” lige syd for grænsen. I tre årtier har fjenden været PKK, og da Tyrkiet betragter YPG i Syrien som et søsterparti til PKK i Tyrkiet, så kan tyrkerne ikke tillade YPG at udvide så kraftigt så tæt på grænsen, siger Deniz Serinci, der er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk.
Kurderne har levet i forholdsvis frihed i det nordøstlige Syrien. Den syriske præsident, Bashar al-Assad, har givet kurderne lov til at leve i det område. Dog med et formål:
– Kurderne, og i særdeleshed YPG, skulle holde styr på området for Assad. De skulle sørge for, at der ikke kom oprør mod præsidenten. Til gengæld ville den syriske hær lade kurderne være i fred, siger Deniz Serinci.
Derfor overraskede det også mange, da Assads styrker forleden bombede kurdiske områder i byen Hasaka. Men det er også et udtryk for kurdernes fremrykning.
– Kurderne har længe været et horn i siden på både Tyrkiet og Syrien. Men pludselig er det bare blevet meget tydeligt og meget konkret, at de er der [Video].
Fremtiden for kurderne er derfor meget usikker. De to store ubekendte er Tyrkiet og den syriske borgerkrig. Hvis den syriske præsident Bashar al-Assad vinder krigen, er det tvivlsomt, om han vil lade kurderne blive i landet på samme vilkår.
På den anden side står Tyrkiet og frygter et Kurdistan syd for grænsen. Og der er formentlig ingen tvivl om, hvad Tyrkiet gør, hvis ikke kurderne trækker sig tilbage. Tyrkiet vil om ikke drive dem ud af Syrien, som minimum afvæbne dem, så de ikke længere udgør en trussel.
.
Cizre i dag: 26. august 2016
PKK menes at stå bag – Mindst 11 mennesker dræbt og 78 såret af bilbombe mod politistation.
.
De syriske væbnede oppositionsgrupper (FSA) har givet YPG-koalitionen tre dage til at trække sig tilbage fra områderne vest for Eufrat i det nordlige Syrien. I mellemtiden har Al Jazeera erfaret, at den tyrkiske hær har kørt flere forstærkninger til området.
Dette sker efter at oppositionen har udbygget sin kontrol med landsbyen Amarna, der ligger syd for Jarablus, efter kamphandlinger med People’s Protection Units (YPG).
.
.
Al-Jazeeras korrespondent, Mohammad Issa, oplyser fra Jarablus: – Det lader til, at udviklingen går mod det værre.
“People’s Protection Units” insisterer på at blive vest for Eufrat floden, hvorfor den tyrkisk-støttede opposition (FSA) ikke udelukker en konfrontation og oplyser videre, at de kurdiske enheder forsøger at konsolidere deres positioner i områderne syd for Jarablus på vestsiden af Eufrat floden, samt i områderne nord for Manbij.
Korrespondenten oplyser videre, at tyrkisk artilleri og fly målrettet har angrebet de steder, hvor der er udstationeret FSA enheder, for at beskytte dem og de civile mod YPG, såvel som mod islamiske stat, dersom de overhovedet er i området.
Ifølge indikatorerne har de kurdiske enheder ikke til hensigt at trække sig øst for Eufrat, som krævet af USA, hvor imod de indstiller sig på den kommende konfrontation i form af forsvarslinjer, der skal drive oppositionens militær tilbage, ifølge Al-Jazeera korrespondent.
Stod det ikke umiddelbart klart, hvad formålet med indsættelsen af nye tanks var torsdag, så tegner der sig i dag et tydeligere billede af en begyndende krig mellem YPG på de ydre linjer, og PKK på de indre, mod et Tyrkiet, der onsdag meldte ud, at Ankara ville sætte handling bag deres ord, i forhold til, hvad Tyrkiet ser som en “direkte trussel mod den nationale sikkerhed i landet.”
Kilde: aljazeera.net – Kilde: theguardian.com – Kilde: dr.dk – Kilde: aljazeera.com – Kilde: theguardian.com
.
USA sadler igen om – og dikterer nu YPG skal forlade Manbij-provinsen
.