Tyrkiet: Erdogan: Vi har vundet

Har Tyrkiet fået en diktator eller en oprigtig islamist……

Eller bare en ny Trump?

.

Erdogan: Vi har vundet

Mens alle stemmer stadig mangler at blive offentliggjort gennem valgkomiteen YSK, har præsident Erdogan ringet til både den tyrkiske premierminister Binali Yildrim og lederen af det nationalistiske parti MHP, Devlet Bahceli. for at lykønske dem med med valgresultatet, ifølge Reuters. 

Her har Erdogan angiveligt udtrykt taknemmelighed for det tyrkiske folks vilje, mens MHP’s Bahceli kalder resultatet en “ubenægtelig succesfuld sejr”. 

.

.

Med knap 98 procent af stemmerne talt op fra den tyrkiske folkeafstemning er et lille flertal af stemmerne gået til ja-siden.

Det er den fløj, der vil udstyre Tyrkiet med en præsident med langt større beføjelser end i dag.

Tyrkiets officielle nyhedsbureau Anadolu rapporterer, at der er optalt 97,52 procent af stemmerne. Af dem siger 51,36 procent ja til at ændre forfatningen for at give landet en stærkere præsident.

Føringen er skrumpet ind, siden de første resultater kom. Da der var talt 24 procent, førte ja-fløjen med hele 63 procent.

Kort efter klokken 19 har ingen af fløjene udtalt sig officielt om resultatet. Men premierminister Binali Yildirims kontor har varslet, at regeringslederen agter at komme med en udtalelse ved 20-tiden.

Data fra Anadolu siger, at der er en høj procentdel jasigere i det centrale Anatolien.

I kystområderne ved Det Ægæiske Hav mod Grækenland og i de kurdiske områder i den sydøstlige del af landet er der derimod flere nejstemmer.

Det er vanskeligt at karakterisere, hvem der stemmer ja eller nej til forfatningsafstemning i Tyrkiet, da den adskiller sig fra tidligere valg, vurderer lektor i tyrkiske studier.

.

.

Over 50 millioner vælgere har i dag været forbi valgstederne i Tyrkiet og taget stilling til, om deres grundlov skal ændres.

Hvem der satte kryds ved henholdsvis ja eller nej, er vanskeligere end normalt at vurdere, mener Mathias Findalen, ekstern lektor på tyrkiske studier på Københavns Universitet.

– Den her forfatningsafstemning adskiller sig fra tidligere valg i Tyrkiet, og det er vanskeligt at forudsige, hvem der står bag krydsene, siger han.

Resultatet og erfaringerne fra det seneste parlamentsvalg i Tyrkiet i 2015, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan og regeringspartiet AKP vandt, kan dog formentlig give et hint om, hvilke befolkningsgrupper og personer, som har støttet eller afvist Ergodans forslag om en forfatningsændring, forklarer Mathias Findalen.

.

.

Tyrkiet har de seneste år været udsat for en række trusler. I juli forsøgte dele af den tyrkiske hær at gennemføre et kup, og Tyrkiet har været ramt af en række terrorangreb fra både militante islamister og militante kurdiske grupper.

Ifølge AKP og Erdogan vil den nye forfatning betyde, at Tyrkiet kan blive styret mere effektivt og sikkert, da en stærk præsidentpost bedre kan beskytte landet.

Dét argument kan appellere til en lang række folk fra middelklassen, som traditionelt set ellers er imod AKP’s planer for udviklingen i Tyrkiet, mener Mathias Findalen.

– Det kan godt være, at man ikke er enig i præsident Ergodans politiske projekt, men man er muligvis bange for, at et nej kan få alvorlige konsekvenser for sikkerheden i landet, siger han.

Han forklarer, at ja-fløjen formentligt også vil være dem fra middelklassen, som har nydt godt af de mange velfærdstiltag og det økonomiske boom, som Tyrkiet har oplevet siden 1990’erne, og imens Ergodan har været ved magten – dengang som premierminister.

Derudover domineres ja-fløjen også af de stærkt religiøse og nationalistiske grupper i Tyrkiet, mener Mathias Findalen.

– De religiøse tyrkere følte sig undertrykt af den elite, der havde magten før Ergodan. I dag har de nemmere ved at praktisere deres religion.

– De nationalistiske kræfter er tilhængere af, at dialogen med minoriteter bliver mindre, siger han.

Geografisk bor ja-fløjen typisk i små landsbyer og provinserne. Men der er formentligt også store grupper af middelklasserne i byerne, som vil stemme ja til fornatnings-ændringen.

.

.

En stor del af de folk, som i dag har valgt at stemme nej til forfatningsændringen, kommer formentlig fra den urbane middelklasse og akademiske miljøer i Tyrkiet.

– Det er veluddannede personer og unge, som er opdraget demokratisk, siger han.

Kritikerne af forfatningsændringen mener, at præsidenten får for meget magt, da det eksempelvis vil blive svært at vælte Ergodan, da tre femtedele af parlamentet skal være enige for at kunne udskrive nyvalg.

I den nye forfatning vil præsidenten have stor indflydelse på udpegningen af dommere i retssystemet, og præsidentvalg og parlamentsvalg vil foregå samtidig. Hvis et parti både får præsidentposten og flertal i parlamentet ved et valg, vil partiet kunne styre landet nærmest enevældigt i fem år.

Ifølge Mathias Findalen domineres nej-fløjen også af en del minoriteter, eksempelvis de arabiske alawitter og dele af den kurdiske befolkningsgruppe, som tilsammen udgør et sted mellem 25 og 35 procent af befolkningen i Tyrkiet.

.

.

Det er ikke klart, hvornår der kommer et endeligt resultat.

Den side, der vinder, er den side, der får mindst 50 procent af stemmerne plus én stemme.

Folkeafstemningen er kulminationen på en lang valgkamp, hvor regeringen og præsident Recep Tayyip Erdogan har talt varmt for at reformere systemet.

Forslaget går ud på at gå væk fra præsidentembedets nuværende ceremonielle funktion. I stedet skal præsidenten være både regeringschef og statsoverhoved.

Der skal for eksempel ikke være nogen premierminister.

Præsidenten skal også kunne opløse parlamentet.

Erdogan har argumenteret for, at der er brug for en præsident, der kan optræde handlekraftigt, på grund af truslen fra terror og militærkup.

Desuden vil en præsident, siger tilhængerne, kunne skabe økonomisk vækst.

Kilde: aljazeera.comKilde: dr.dkKilde: theguardian.comKilde: hurriyetdailynews.com

.