Tyrkiet angriber kurderne ‘på to fronter’ i Afrin

.

Tyrkiske tropper har taget kontrol over 11 kurdiske positioner og lavet “sikre zoner” i Syriens nordvestlige region af Afrin, ifølge tyrkiske medier.

Rapporter oplyste tirsdag, at den Tyrkiske hær, støttet af Free Syria Army (FSA), rykker mod den sydlige del af den syriske region og har nu fronter mod vest og øst.

.

.

Den tyrkiske hær, der startede angrebene mod Afrin lørdag, har siden erobret landsbyerne Shankal, Qorne, Bali og Adah Manli og landdistrikterne i Kita, Kordo og Bibno og fire andre højdedrag i Afrin, ifølge den tyrkiske avis Hurriyet.

Det statskontrollerede Anadolu nyhedsbureau oplyser, at styrkerne har iværksat en anden front mod Afrin fra Syriens Tinas mandag for at klemme militante enheder fra People’s Protection Units (YPG) – fra både vest og øst for at komme videre mod det sydlige Afrin.

.

.

Tyrkiet siger efter fortsatte angreb på den kurdisk milits i Syrien, at landet forventer hurtigt at kunne nå dets militære mål.

Den militære offensive har åbnet en ny front i den komplekse konflikt i Syrien, hvor mange af de kæmpende grupper har både allierede og fjender i udlandet.

Den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, sagde under besøg i London, at han var “bekymret” over offensiven, og EU’s diplomatiske chef, Federica Mogherini, sagde hun ville drøfte situationen med tyrkiske embedsmænd.

.

.

Trods bekymring i USA, Nato og EU fremturer Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

– Der kan ikke blive tale om at standse fremrykningen i Afrin. Vi har diskuteret det med vore russiske venner, og vi har en aftale med dem. Og vi har også diskuteret det med USA og andre koalitionsstyrker, fastslår Erdogan.

Ved Tyrkiets militære offensiv mod en kurdisk milits i det nordlige Syrien er mindst en tyrkisk soldat blevet dræbt, skriver det tyske nyhedsbureau dpa med henvisning til det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

.

.

En talsmand for den kurdiske YPG-milits i Syrien sagde mandag, at 18 civile, deriblandt kvinder og børn, var blevet dræbt.

– Rusland har været med til at bane vej for, at tyrkiske krigsfly kan flyve ind i Syrien og bombe mål i Afrin, sagde talsmanden.

YPG-militsen siger, at tyrkiske luftangreb mandag blev rettet mod to landsbyer i Afrin-området.

Tyrkiet beskylder YPG for at stå i ledtog med den forbudte tyrkisk-kurdiske oprørshær PKK. Det tyrkiske angreb sætter USA i en vanskelig situation. YPG har været en vigtig aktør for USA i kampen mod Islamisk Stat.

Operationen, hvor tyrkiske krigsfly og artilleri støtter en større fremrykning på landjorden, er rettet mod kurderne i Syriens Demokratiske Styrker.

.

.

– Vi er fast besluttede på vores handlinger. Vi rykker ikke tilbage, hedder det i udtalelser fra Erdogan.

Tyrkiet har også gennemført luftangreb mod militante kurdere i det nordlige Irak – i Zap-regionen nær Tyrkiets sydøstlige grænse.

I Tyrkiet har myndighederne også optrappet kampen mod kurdiske grupper. Mindst 42 mennesker blev anholdt mandag for at “sprede terroristisk propaganda på sociale medier”, hvor de anholdte havde skrevet om tyrkerne militære operationer i Syrien.

Kilde: aljazeera.com – Kilde: theguardian.com

.

NATO-Tyrkiet angriber NATO-USA støttede proxy-kurder i Afrin

.

You may also like...