Tvivl om der stadig er en ulv på Djurs

Jeg var her længe før jer, og har medfødt evnen til at holde naturen i balance til helhedens bedste. Så kom I og så mig og mine som skadedyr, der bare skulle udryddes.

Men er det I gør til fordel for naturen og helheden? Er det I gør ikke netop det modsatte af det, jeg har medfødt til fordel for helhedens bedste? Er I ikke netop den største trussel mod hele naturen og naturligheden i tingene?

Jeg spørg bare – og hvad vil I så svare?

.

Er det naturfattige Danmark ligeså fattig på naturforståelse?

Her er optagelserne af Danmarks første ulve, hvis fotograf nu er medlem af Ulvefrit Danmark

.

Man ved med sikkerhed, at den østjyske ulv, som stod bag fåreangrebet i Voldum kort før jul, er vandret til Tyskland, formentlig på jagt efter en mage.

Den ’sidste’ af de danske ulve, der for snart to år siden blev født ved Ulfborg, er vandret til Tyskland. Det drejer sig om hanulven med koden GW900m, som stod bag et fåreangreb 22. december i Voldum og som menes at være identisk med den ulv, der i et halvt års tid forinden har opholdt sig på Djursland.

Oplysningen om den danske ulvs ankomst til Tyskland kommer fra Slesvig-Holstens ’miljøministerium’, der i en pressemeddelelse fra 13. februar oplyser, at GW900m fra 12. til 20. januar har stået bag otte angreb på får i Dithmarschen, der er en kreds lige nord for Elben i Slesvig-Holsten provinsen.

Pressemeddelelsen fra 13. februar

.

Her er ulven i Danmark

17. april 2018

“Hvis jeg ser en ulv i min gårdsplads, eller hvis mine børn går på grusvejen og en ulv lunter langs vejen, så vil jeg have lov til at skyde den. Også uden man skal igennem et tungt skrivebordsarbejde inden”.

Henrik Sahlholdt Nielsen, Ulfborg, forud for mandagens stiftende generalforsamling i Ulvefrit Danmark.

.

Den danske ulvs DNA passer på den DNA, der er fundet ved de otte fåreangreb i Dithmarschen, så der kan ikke være så megen tvivl om, at det er den danske ulv, der har taget turen sydpå.

”Mit bedste bud er, at den er på jagt efter damer. Det er ved at være parringstid, og hvis den skal nå at finde en mage og få unger i ynglesæsonen, er det ved at være sidste udkald,” siger ulveforsker Peter Sunde, Aarhus Universitet.

.

Den stiftende generalforsamling i Østjylland for Ulvefrit Danmark 10. september 2018

Der kom ingen interesserede overhovedet til mødet.

.

Mere end en ulv på Djursland?

Efter ulveangrebet i Voldum forlød det ellers, at GW900m formentlig var vendt ’tilbage’ til Djursland i løbet af januar. Randers Amtsavis skrev 30. januar med ulveforsker Kent Olsen som kilde, at man i de seneste uger havde fået kvalificerede beretninger om en ulv, der var set på Djursland.

”Det har været vores formodning, at ulven på Djursland har været GW900m, men nu må vi se tiden an og se, om der fortsat kommer ulveobservationer på Djursland. I så fald må vi revurdere og sige, det er en anden ulv, hvilket er fuldt muligt,” siger ulveforsker Peter Sunde.

Han opfordrer folk til at fotografere ulven, hvis man ser den, eller prøve at finde ulveekskrementer, som er den bedste måde at fastslå, om der er tale om en ulv eller hund.

Der har med sikkerhed opholdt sig en ulv på Djursland, hvor der i juli, august og september er taget billeder og video af en ulv. Forskerne har formodet, det har været den danske ulv GW900m, der blev født ved Ulfborg, men det er aldrig lykkedes at finde ulve-DNA på Djursland, og derfor har man ikke været helt sikre.

Manglen på fund af ulve-DNA på Djursland kan hænge sammen med, at der ikke er ret mange får på Djursland. Når man finder DNA fra ulve, sker det ofte i forbindelse med angreb på husdyr, fordi husdyr typisk bliver tilset dagligt, og hvis man skal finde brugbar DNA, skal det typisk ske indenfor et døgn, efter ulven har sat tænderne i byttet.

.

.

Som burger på en rasteplads

I modsætning til på Djursland vrimler det med får i Dithmarschen, hvor den danske ulv på ni dage har stået bag mindst otte fåreangreb.

”Ulve tager får, og der er virkelig mange får i landskabet i Dithmarschen. Det svarer til, at du holder ind på en rasteplads og køber en burger.

Det siger jeg ikke for at forklejne fåreejerne, som det er træls for, men fåreangrebene kan slet ikke undre, og man kan ikke konkludere på den baggrund, det er en problemulv,” siger Peter Sunde med henvisning til, at en af de andre dansk udvandrede ulve er blevet erklæret en problemulv i Tyskland.

Kilde: syddjurs lokalavisen.dk

Kilde: randersamtsavis.dk

You may also like...