Tunesien: Protesterne vækker minder om det arabiske forår

Tunesien 2011 revolutionen

.

En enkelt mands kamp for mad på bordet – blev starten på en kædereaktion af opbrud og nyskabelser – kaldet Det Arabiske Forår – som ingen kunne have forudset, og som har ændret mange ting siden 2011.

Begyndende med en ung frugtsælger ved navnet: Mohammed Bouazizi, der i protest over en ganske urimelig behandling fra det korrupte politi satte ild til sig selv foran byens kommunale kontor i byen Sidi Bouzid – en enkeltstående handling, der skulle blive starten på en fantastisk kædereaktion af udviklinger ud over hele den arabiske verden.

Hans handling blev startskuddet til en lang række demonstrationer og optøjer, der gjorde han selv til selve symbolet på Det Arabiske Forår.

Hvis følgevirkninger vi fortsat ser udvikle sig den dag i dag.

.

.

Omstændighederne ville, at han, som en lille, og tilsyneladende ubetydelig “sten”, ved sit bortfald, afstedkom et efterfølgende “stenskred” af et format, som vil komme til at forandre den ganske verden. Et skred, der bredte sig ud i verden med en voldsomhed og et omfang, der kun kan overraske alt og alle.

Og dog, måske slet ikke!

Menneskeheden vokser og vokser. Overudnyttelsen af naturen stiger og stiger. Økosystemerne skrider og skrider. Hvorfor det ikke kan overraske nogen, at dette vanvid vil få konsekvenser for alt og alle.

Men mennesket er nu ikke så tænkende, som de gerne vil give indtryk af. Hvorfor de i deres indbyrdes magtkampe helt overser det væsentlige i det udbredte oprør. Nemlig den omstændighed, at det var sulten, der udløste “stenskreddet” i skikkelse af den tunesiske mand, der dagligt kæmpede kampen for at skaffe lidt mad til familien.

Ikke blot Kina, men også Indien, Rusland, Asien, ja selv den største skurk og synder af alle, USA, vil blive ramt af det samme oprør, som nu breder sig ud i verden. Hvilket vil opløse disse store lande indefra til utallige mindre nationer.

Nemlig de oprindelige, som gennem tiderne er blevet overvundet og underlagt de eksisterende magthavere. Opstanden handler nemlig ikke om demokrati eller religion.

Men om den begyndende hungersnød i verden.

.

.

Hundredvis af mennesker stødte i ugens løb sammen med politiet, blokerede veje og brændte dæk natten over i en nordlige tunesiske by, hvor flere protester forventes op til 14. januar – årsdagen, der markerer fjernelse af Zine El Abidine Ben Ali, landets tidligere præsident.

Mindst otte sikkerhedsofficerer blev såret i den kystnære by Nabeul under sammenstød med unge demonstranter sent tirsdag, ifølge Tunesiens nyhedsbureau TAP.

TAP oplyste ligeledes, at seks regerings køretøjer også var ødelagt, samt at 23 personer var blevet anholdt.

I den nærliggende by Kelibia, har anslået 300 demonstranter kæmpet med politiet, og nogle blev anklaget for plyndringer et indkøbscenter, ifølge TAP.

Personer med “kriminel fortid” har infiltreret de protesterende i Kelibia, og mod Nabeul’s regeringsbygning, ifølge TAP.

Mindst fem mennesker blev såret under protesterne.

.

.

I Jebeniana og Sfax marcherede demonstranter fredeligt gennem de to byer. Almindelige borger, unge og arbejdsløse blev set marcherende sammen med skolebørn og kvinder, ifølge TAP.

Demonstranterne råbte slogans med krav til regeringen om yderligere handling, der skal bremse de stigende priser for varer.

Protester blev også rapporteret i Gafsa og Tebourba, en by med færre end 30.000 mennesker, vest for hovedstaden Tunis.

Lignende sammenstød blev set i de forarmede indre regioner såsom Kasserine og Jelma, i nærheden af Sidi Bouzid, hvor protesterne, som udløste det arabiske forår i 2011, og der fjernede Ben Ali, startede.

.

.

‘Hvad venter os?’

Tidligere tirsdag kaldet Tunesiens største oppositionsparti Folkefronten til protester mod en 1. januar lov, der ville hæve brændstofpriserne og øge ejendomsskatten.

Gruppen #Fech_Nestannew har også kaldet til flere protester i provinserne 12. januar.

Protestbevægelserne begyndte spontant efter et par mennesker havde skrevet protest-slogans på væggene i flere byer i Tunesien.

Mandag blev en person dræbt efter vold i Tebourba. En video, der cirkulerer på Facebook den efterfølgende tirsdag viste angiveligt, hvordan politiet kørte over en 55-årig mand, men landets indenrigsministerium benægtede beskyldningerne og insisterede, at han døde af “kronisk åndenød”.

.

.

«Kun løfter»

Dhia Hammami, en politisk analytiker, fortalte Al Jazeera onsdag, at han forventer flere protester frem mod søndag – der er årsdagen for opstanden, der siden blev til det arabiske forår – i Tunesien også kendt som Jasmine Revolutionen.

Hammami, der deltog i protesterne i hovedstaden Tunis, fortalte Al Jazeera, at der anslået deltog 400 mennesker.

Men Tunesiens økonomi har kæmpet siden revolutionen, med en vækst der er langsomt stigende.

Hammami mente, at regeringens stramninger er skyld i den økonomiske situation.

Stigende afgifter og priser på varer samt nedskrivning af valuta har kun gjort situationen værre.

Imen Mhamdi, en 27-årige universitetsuddannet, der er ansat som fabriksarbejder, deltog i protesterne i byen Sousse i denne uge.

“Denne regering, er som enhver regering efter Ben Ali, der kun giver løfter, men har intet gjort,” sagde hun.

“Folk er vrede og fattigdommen er stigende.”

Mhamdi fortalte Al Jazeera i et telefoninterview tirsdag, at den tunesiske ungdom havde mistet troen på de politiske partier.

“Jeg føler ikke en masser af håb, men vi siger nej til flere stramninger,” sagde Mhamdi. “Vi er nødt til at presse denne regering til at gøre noget.”

.

.

Kæmper med økonomien

Den tunesiske premierminister Youssef Chahed havde appelleret til rolig adfærd, og lovende, at økonomien vil forbedres i det kommende år.

Regeringen indgik en aftale sent 2017 med den internationale monetære fond om et fire-årigt låneprogram, til en værdi af omkring $2.8bn, til gengæld for økonomiske reformer.

Siden 2011 har politikerne kæmpet for at få gennemført finanspolitiske reformer.

Priserne på råvarer er gået op til noget nært det dobbelte, og har efterladt mange familier mere forarmede for hver dag der går.

I januar 2016 sås den største bølge af offentlig utilfredshed siden opstanden i 2011, udløst af en arbejdsløs demonstrants død i Kasserine.

I december 2017 marcherede arbejdsløse demonstranter og aktivister gennem gaderne i Sidi Bouzid, vrede over manglen på arbejdspladser og økonomiske problemer.

Politisk analytiker Hammami sagde, at regeringen stadig “leve i fornægtelse” af landets reelle økonomiske situation.

“Indtil nu har regeringen ikke vist nogen positive reaktion på protesterne, fordi de ser det som en politisk indrømmelse, ikke som en politisk nødvendighed”.

Kilde: aljazeera.com

.

En enkelt mands kamp for mad på bordet – blev starten på det arabiske forår.

.