Tror man teknologien redder menneskeheden, så kan man godt tro om igen

Kapitalismen vil trække menneskeheden i sin selvskabte grav

.

“Jeg bliver holdt ansvarlig for min økonomiske bundlinje – ikke for verdensmålene”

.

Toplederne i dansk erhvervsliv forstår alvoren i klima- og bæredygtighedsdagsordenen. De er også bekymrede for fremtiden, og har et eller andet sted endda et stort ønske om at tage et globalt medansvar.

Men en kapitalistisk forudsætning for, at erhvervslivet reelt kan bidrage med løsninger, er løsningerne kan blive en indbringende forretning for virksomhederne.

Det blev tydeligt på et møde, som for nylig blev afholdt af Dansk Industri som en del af projektet ’Fra filantropi til forretning’, der omhandler inddragelse af erhvervslivet i opfyldelsen af FN’s i virkeligheden selvmodsigende 17 verdensmål.

Mødet var for projektets High Level Advisory Board, der udgøres af en gruppe danske topledere, forskere m.fl.

Den ubekymrede og kortsigtede tænkning om ubegrænset vækst, kræver nu af os, at vi meget hurtigt ændrer samfundsindretningen så den bliver reel biologisk bæredygtig.

Vi skal med andre ord ændre kurs. Og ikke længere praktiserer “business as usual”.

.

.

Verdensmålene kan opfattes som en indkøbsordre fra fremtiden,” blev det sagt på mødet.

Verdensmålene handler om fremtiden, men det er ikke en fremtid, der bliver levedygtig, for de 17 verdensmål er i modstrid med hinanden.

Man vil redde naturen og dens arter, som man endnu ikke har fået udryddet, med den ene hånd, og med den anden hånd ikke blot øge overbefolkning eksplosivt ved at bekæmpe sygdomme, redde alverdens mennesker fra sygdomme, øge de fattiges levestandard, og dermed deres levealder, hvilket alt sammen øger nedslidningen af naturen langt udover dens bæreevne,

Verdensmålene handler om at se nutiden med fremtidens briller – mere konkret den vision for en anden verden, som FN’s 17 verdensmål repræsenterer. Det er denne vision og disse mål, vi skal orientere os ud fra siger kapitalismens talsmænd.

At omtale verdensmålene som en indkøbsordre fra fremtiden, er et signal om, at lederne står med en bunden opgave.

Men selv om opgaven er klar, og lederne har beslutningskraften, er deres råderum dog lidt begrænset. Fortidens beslutninger bestemmer i et vist omfang deres fremtidige beslutningsmuligheder.

Opgaven er dem at se at skabe nye økonomisk indbringende muligheder.

.

.

Vi skal finde morgendagens kapitalisme

Det gamle paradigme, bl.a. repræsenteret af den store, gamle og meget indflydelsesrige nationaløkonom og nobelpristager Milton Friedman (1912-2006), blev drøftet på mødet.

Hans sætning “the business of business is business” blev repeteret, og det stod lysende klart, at sætningen i dag lyder “the business of business is much more than business”.

Milton Friedman repræsenterer en forsimplet og primitiv tænkning, der i løbet af nogle få årtier har vist sig at være helt ude af trit med den virkelige verden.

Vi står midt i et paradigmeskifte i ordets oprindelige forstand – ikke i den udvandede brug, der har bredt sig i politik. Det handler om grundlæggende og store ændringer. Opgaven lyder – med ordene fra den FN-resolution, der indeholder verdensmålene – ’Transforming our world”.

Og derfor handler det også om det spørgsmål, der ligeledes blev stillet på mødet: Hvordan ser morgendagens kapitalisme ud?

.

Kapitalisme er i bund og grund egoisme på højeste niveau.

Konsekvens: Narcissisme og Psykopati.

.

Lovgivning skal drive forandringer

“Vi har mange steder, for eksempel i Folketinget, så travlt med små, ofte symbolske og i praksis betydningsløse justeringer og indgreb, at vi aldrig kommer til at diskutere de store reformer, de store indgreb og reguleringer, som der er et så alarmerende stort behov for,” sagde én af deltagerne i den sammenhæng.

Det står altså klart for alle, at lovgivning, regulering og nye krav er nødvendige. Markedet og virksomhederne alene kan ikke klare det.

En af lederne sagde det lysende klart: “Jeg bliver hvert kvartal holdt ansvarlig for min virksomheds økonomiske bundlinje og regnskab, ikke bare af mine aktionærer og revisorer, men også af lovgivningen – samfundet. Men jeg bliver ikke holdt ansvarlig for den indvirkning, som min virksomhed har på de 17 verdensmål.”

Det var ikke en undskyldning for ikke at gøre noget. Det var en klar opfordring til Folketinget og EU om at stille krav. Tydeligere kan det ikke siges.

Der er ingen tvivl om, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering har stor betydning for alt, hvad der kan og skal ske på disse områder.

Der blev derfor ikke kun talt med respekt, men også med en vis forundring om politikerne. “Mange af de gamle politikere har mistet forbindelsen med virkeligheden,” blev der sagt.

“Vi gør for lidt, og vi gør det for langsomt,” sagde en anden deltager med henvisning nok både til forsamlingen selv og til politikerne på Christiansborg.

.

.

Går vi radikalt nok til værks?

Gennem hele mødet blev spørgsmålet stillet: Er vi radikale nok? Man er klar over, at det ikke handler om at kradse lidt i overfladen. Det er nye tider. Der er behov for nye forretningsmodeller. Ny forretningstænkning. Ny lovgivning.

Der var to meget tydelige spor i drøftelserne på mødet: Det ene spor handlede om at se indad, se på os selv i Danmark, se ind i vore egne virksomheder. Hvad gør vi selv? Her er nok at tage fat på.

Det andet spor handlede om verden uden for Danmark. Danmark er langt fra selv i hus med verdensmålene. Vi er ganske vist flot placeret i forskellige internationale og meget usikre målinger, men som det blev nævnt: Der er ikke meget ved at være nummer to i et felt af lande, der er langt fra mål.

Så i stedet for at tale om aktuelle placeringer skulle man måske tale om, hvor lang afstand der er fra den nuværende tilstand og til mål?

Vedrørende den øvrige verden, var gruppen – og hele tiden med bevidsthed om risikoen for at falde ned i en dyb grøft af selvtilfredshed og selvforherligelse – optaget af, at Danmark og dansk erhvervsliv har meget at tilbyde.

Og derfor handlede det andet spor om nye produkter, nye virksomheder og nye forretningsmuligheder for Danmark. I sin yderste konsekvens den betragtning, at Danmark har potentiale til at blive et verdensmålsland.

Som én spurgte: “Hvis ikke Danmark – og Norden – skal gå foran med at løse sine egne og verdens problemer, hvem skal så?”

Kilde: mm.dk

.

Klimaet: Vi har helt klart et overlevelsesproblem…!

.

You may also like...