Tre lam dræbt: For store til det kan være ræv

.

Nina Svanborg fandt tre lam dræbt torsdag aften på Stausholm syd for Harboøre Tange:

– Man bliver da lidt nervøs, fortæller hun til Dagbladet Holstebro.

Da Nina Svanborg tirsdag aften så til de får, som hun har gående på Stausholm, fornemmede hun at alt ikke var som det skulle være:

– De var urolige og opførte sig ikke som normalt, fortæller Nina Svanborg.

Hun slog det dog hen og tog hjem igen.

– Men hvis jeg havde vidst, hvilket syn, der mødte mig i aftes, så var jeg blevet deroppe, fortæller Nina Svanborg.

Da hun torsdag aften igen var oppe for at se til sine får, manglede der nemlig tre lam. To var ædt, så der nærmest kun var knogler og kranie tilbage.

Et tredje lam lå på ryggen, med maven åben og tydelige tegn på, at der var blevet spist af det.

– Jeg ved ikke, hvad der er sket – eller hvad, der har dræbt lammene. Men jeg kan se, at det lam, der er mest af tilbage, er blevet bidt i struben.

Det får mig til at tro, at det er et rovdyr, siger Nina Svanborg, der har lammene gående på halvøen syd for Harboøre Tange som en del af et statsligt afgrænsingsprojekt, der skal skabe basis for bedre fugleliv.

.

Stor Kobbersneppe (Limosa limosa)

.

Nina Svanborg fortæller, at hun i formiddag skal have fat i Naturstyrelsen, der så kan tage DNA-prøver af dyrene for at finde ud af, hvad det er for et dyr, der står bag drabene.

– Men da drabene kan være et par dage gammelt, kan der også have været andre dyr i fårene og derfor er det ikke sikkert, at man får et resultat af prøverne, fortæller Nina Svanborg.

Hvilket dyr, tror du selv, der har dræbt lammene?

– Jeg tror ikke, at det er en ræv. Lammene var alt for store til det. Det kan være en guldsjakal, en hund eller en ulv. Jeg ved det ikke, siger Nina Svanborg, der fortæller, at oplevelsen har gjort hende nervøs.

.

I februar 2017 blev en guldsjakal (Canis aureus) ved en fejl nedlagt af en jæger i Vestjylland, som troede den var en ræv. To måneder senere blev det for første gang bevist, at en guldsjakal havde dræbt et husdyr i Danmark – nemlig et lam.

.

– Forrige år havde jeg får i det samme område, og der oplevede jeg intet. Men det er ikke rart at møde op til sådan et syn.

Frygter du, at det er en ulv?

– Jeg håber ikke det er en ulv. Men det er ubehageligt uanset hvad, siger Nina Svanborg.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk

.

Anette så en ulv i Hjelm Skov: Den var bare stor

.

You may also like...