Tørken dræber skovene, hvilket øger klimaændringerne, der skaber mere tørke…..

Klimaforandringer er skyld i, at en kæmpe mangrove-skov i Australien er udslettet.

.

Ikke kun landbruget men også skovene rammes hårdt af tørken.

I et interview i P1 morgen redegør Formand Niels Juel Reventlow for situationen og skovbrugets behov for tørkehjælp.

Dansk Skovforening skrev i slutningen af juli til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen og Skatteminister Karsten Lauritzen omkring vores bekymring for de skader tørken vil forvolde på skovene og med en opfordring til regeringen, om at give skovbruget en hjælpende hånd.

Der kan dog gå længere tid før de samlede skader af tørken kan gøres op, men vi er i øjeblikket ved at indsamle skovejerne observationer og vil sammen med Københavns Universitet komme med et bud på skadernes omfang.

Selv fuldvoksne træer står og dør.

Hør hele indslaget (06:13) fra P1 morgen.

.

.

Tørken har slået halvdelen af skovenes nyplantede træer ihjel

Tørken går blandt andet hårdt ud over juletræsproduktionen.

Faktisk er fem millioner – eller hvad der svarer til godt halvdelen – af de nyplantede træer i landets private- og statsejede skove døde, skønner Jan Søndergaard, der er direktør i brancheforeningen Dansk Skovforening.

– Træer, der er plantet i efteråret og foråret, har ikke etableret rodnet. De tørrer ud og dør. Mange af dem er desværre allerede døde, siger han.

– Det er usædvanligt mange, siger Jan Søndergaard.

.

Offentliggjort: 2010

.

De større træer vokser ikke

Normalt forventer man, at omkring fem procent af de nysatte træer dør.

Samtidig forventer man, at de større træer ikke kommer til at vokse, som de plejer, hvilket faktisk er et større økonomisk problem for træproducenterne.

– For træproducenter betyder det, at de mangler noget de kommende år, når de skal fældes. Der er en mindre indtægt desværre, siger Jan Søndergaard.

Fordi tørken endnu ikke er ovre, ved man ikke, hvor store omkostningerne bliver. Men brancheforeningen skønner, at genplantning af de nye træer kommer til at koste 20-40 millioner kroner, mens den manglende vækst i de større træer kommer til at koste mellem 60 og 100 millioner kroner.

.

Sdr. Omme Plantage 2018

.

Røde nåletræer

Aars Skov i Nordjylland er et af de steder, der har problemer. Her har flere af træerne røde nåle i stedet for grønne, og nogle er tydeligvis gået helt ud.

– Vi har holdt de arter væk, som konkurrerer om vandet. Som græs og ukrudt. Og så har vi behandlet jorden, så der ikke fordamper så meget vand, siger Erik Dalsgaard, der er skovfoged ved Naturstyrelsen i Himmerland.

– Ellers er det bare at vente, og dør for mange, så planter vi nye næste år, siger han.

Ifølge Naturstyrelsen er der ingen konkrete tal på antallet af nyplantede træer, der er døde i tørken – men ifølge kontorchef Mads Jensen er der dog ingen tvivl om, at træerne er under pres.

Til trods for den kritiske situation ser det foreløbigt ud som om, at mange af de nyplantede træer klarer sig – det gælder især løvtræerne, der ikke er lige så hårdt ramt som nåletræerne, oplyser han til DR Nyheder.

Også i juletræsbranchen er der panderynker over tørken. Her lyder tallet, at omkring 2,5 millioner nyplantede juletræer er i vanskeligheder.

– Det er et stort problem, siger Claus Christensen, formand for brancheforeningen Danske Juletræer.

Han skønner, at producenterne vil tabe 10 til 12 millioner kroner på tørken.

– Vi vil opleve, at årgangen af juletræer i 2018 bliver mindre, siger han.

.

Tørken har ramt allerværst på Bornholm

.

Et år bagud….

Et af de steder, tørken har ramt allerværst, er på Bornholm, hvor juletræsproducent Jørn Sonne har måttet se en del af sine nyplantede træer gå til.

– Jeg bliver forsinket med de træer, jeg plantede i foråret. De kommer først i gang i 2019, så jeg er et år bagud med de omkostninger, der er ved det, siger han.

– Det er en ekstrem vejrsituation, som er uforudsigelig, så jeg kan godt være ærgerlig, men jeg har ikke noget at bruge det til. Det er gamet. Hvis du vil være en del af en biologisk produktion, så er det ikke så sikkert altsammen, siger han.

.

.

Der er ikke en dråbe at se, så langt som DMI’s vejrudsigt rækker for Djursland.

Det er ved at være kritisk – rigtig kritisk. Fordi de mange naturplejere i form af køer, heste og får snart har spist alt, hvad der er at spise i de naturområder, som de skal pleje. Samtidig gror græsset og urter ikke i tørken.

“Normalt er der rigeligt for dyrene at spise i sommerhalvåret, men i år ligner vores arealer savannen kort før regntiden. Det begynder at kunne ses på arealerne, hvor nyt græs ikke vokser frem. Den sidste regn vi fik, var i begyndelsen af juni. Her fik vi knapt tre mm, og det efter vi ikke havde fået ret meget vand hele maj måned.

Så det er meget tørt i Mols Bjerge lige nu,” siger landbrugsfuldmægtig i Naturstyrelsen Kronjylland Peder Kirk Iversen, som har det overordnede ansvar for dyreholdet i Mols Bjerge.

”Dyrene har det stadig godt og de spiser lige nu løv af buske og træer. Men vi er forberedte på, at det kan udvikle sig til en situation, hvor vi bliver nødt til at tilskudsfodre af hensyn til dyrenes velfærd.

Det har vi aldrig gjort tidligere i sommerhalvåret, så det siger noget om, at vi i år har en helt særlig situation,” forklarer Peder Kirk Iversen.

.

.

To naturbrænde i det nordlige Californien er vokset sammen og er nu den største brand i statens historie.

Mendocino Complex-branden har allerede ædt sig igennem næsten 1.200 kvadratkilometer, siden den begyndte den 27. juli. Det svarer til et område på størrelse med Langeland og Los Angeles, men Californiens brandmyndigheder forventer ikke, at det vil lykkes at slukke ilden før slutningen af august. Kun omkring en tredjedel af branden er foreløbig under kontrol.

Brandfolk kæmper også med store brande 17 andre steder i Californien.

En vedvarende hede kombineret med lav luftfugtighed og stærke vinde har gjort forholdene ideelle for naturbrande, og næsten 4.000 brandfolk er sat ind alene for at bekæmpe Mendocino-branden.

I Carr-branden er mere end 1.000 hjem forsvundet op i røg.

.

.

Det er endnu uklart, hvad der har udløst Mendocino-branden, men røgen har de seneste dage kunnet ses på himlen helt ned til San Francisco, som ligger tre timers kørsel mod nord.

De voksende og stadig mere destruktive brande har intensiveret en årelang debat om, hvordan Californien bedre kan forvalte skovområder for at forhindre brande samtidig med, at tørke skaber ideelle forhold.

Den hidtidige rekord for Californiens største naturbrand blev sat længere mod syd for bare otte måneder siden ved Ventura og Santa Barbara. Her afsved branden Thomas godt 1.100 kvadratkilometer.

Situationen har fået Californiens guvernør Jerry Brown til at erklære undtagelsestilstand og bede om føderal hjælp.

Det har præsident Trump leveret, men han har også langet ud efter Brown og beskyldt ham for at forværre problemet med miljølove omkring forvaltning af smeltevand. Dette har både brandfolk og eksperter dog afvist.

.

.

Californien er kun et af mange steder i verden, har kæmpet med større brande i år, herunder Grækenland, Sverige, Sibirien og senest Portugal.

Også i Danmark har den måneder lange sommerhede ført til flere brande og større brandfare.

Kilde: jyllands-posten.dk – Kilde: dr.dk – Kilde: skovforeningen.dk – Kilde: naturstyrelsen.dk

.

Klimaforskerne har sagt det længe…. Forvent klimaet går amok!

.

You may also like...