Tørke varsler fremtidens vejr: Desperate landmænd jagter foder

Tørke truer landbruget

.

Man gør klogt i som landmand, at indstille sig på et klima, der vil blive stadig mere yderliggående i udsvingene i forhold til regn og tørke.

Den manglende forståelse for naturen og klimaet betyder, at verdens BNP i 2017 voksede med 3,7 procent, det globale energiforbrug er vokset med 2,1 procent. De globale CO2-udledninger fra energiforbruget er steget med 1,4 procent.

CO2-koncentrationen i atmosfæren er derfor øget med 1,9 procent. Koncentrationen er nu næsten 50 procent over niveauet, før den fossile æra begyndte.

.

Desperate landmænd jagter foder i grønt naturreservat

Det store naturreservat ved Limfjorden har stadig grønt græs, men må afvise landmænd, der mangler foder til tørkeramte dyr.

Tørken gør stadig mere ondt på landbruget, ikke mindst når det gælder foder til dyrene.

Desperate landmænd spørger nu om hjælp til foder i et af landets største naturreservater ved Limfjorden.

Naturreservat Vejlerne

Det 60 kvadratkilometer store reservat Vejlerne har landets største enge, og græsset er stadig grønt. Driftsleder Niels Lisborg får lige nu mange henvendelser fra landmænd, som mangler foder til deres dyr.

– Vi får henvendelser fra hele det nordlige Jylland fra landmænd, som spørger, om vi kan hjælpe dem med grovfoder i form af græs ude fra reservatet. Og vi kan fornemme, at der ofte er desperation i stemmen, siger han.

Det er et barsk udtryk for, hvor slem tørken er i øjeblikket, siger Jørgen Kristensen, kvægchef hos KvægXperten, som er en samlende kvægrådgivning for Landbo Limfjord, Landbo Thy og Agri Nord.

– Landmænd vil jo gøre alt, hvad de kan for at sikre sig foder nok til deres dyr. Som tørken og vejrudsigterne er i øjeblikket, kan jeg godt forstå, hvis nogle landmænd tænker, at det her ender galt, siger kvægchef Jørgen Kristensen.

Men reservatet Vejlerne kan desværre ikke hjælpe de tørkeramte landmænd. Mængden af græssende dyr i reservatet er øget kraftigt de senere år af hensyn til naturplejen. Med 1.500 græssende kreaturer på Vejlerne er der ikke foder i overskud i år.

Det er ikke kun de danske landmænd, der døjer med tørken. Landmænd i Europa har i år problemer med at få foder nok til dyrene.

Men snart får de lov til at bruge græs og anden biomasse fra brakmarker som foder til dyrene.

Det har EU-landene besluttet torsdag ved en afstemning i EU’s komité for direkte støtte, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Kilde: dr.dk

.

.

Høst i 28 graders varme

“Jeg har været fortrøstningsfuld længe, fordi vi har fået vand i maj, hvor andre ikke har fået.

Men her de sidste tre uger er det gået stærkt, og afgrøden er brændt godt af. Lige nu er det 28 graders varme her,” siger Torben Thomsen.

Han skønner dagens udbytte til i snit 50 hkg pr. hektar mod et normaludbytte på 80 hkg på Helnæs, men med stor variation fra 40 til 70-80 hkg pr. hektar.

Halmmængden er omtrent det halve i forhold til normalt for sorten.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

.

Varmeværk kræver halm: Tørke er ikke force majeure

Det store, nybyggede varmeværk i Lisbjerg ved Aarhus, BKVV, ser ikke tørken i Danmark som grundlag for, at halmleverandørerne kan afvige fra deres kontrakter på halmlevering til værket.

”Høsten er i gang, og i den forbindelse vil vi gerne understrege herfra BKVV Lisbjerg, at tørke ikke anses som en force majeure situation. Vi forventer, at vores halmleverandører får bjerget så meget halm, at kontrakterne for næste sæson kan opfyldes”.

Sådan skrev Lisbjerg varmeværk, eller Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S, ud til sine halmleverandører fredag 6. juli.

Sidste år gav værket  lempelse, fordi der faldt usandsynligt meget regn i efteråret. Men tørke er ikke beskrevet som en grund til force majeure i kontrakterne rent juridisk.

Afdelingschef på Lisbjerg varmeværk Erik Lund Kristiansen fortæller, at man til gengæld har forsøgt at begrænse brugen af halm mest muligt.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

.

Merrild: Foder fra brakmarker batter kun lidt for tørkeplagede landmænd

Tørkeplagede landmænd og deres dyr får hjælp fra EU i form af ekstraordinær adgang til foder fra brakmarker.

En håndsrækning fra EU i form af ekstraordinær tilladelse til at bruge græs fra brakmarker til dyrefoder batter ikke for alvor for de tørkeplagede landmænd.

Det mener formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

“Det er trods alt meget begrænsede brakarealer, vi har. For mig er dette først og fremmest vigtigt, fordi der ligger en anerkendelse fra EU af, at tørkesituationen er alvorlig og kræver ekstraordinær handling,” siger Martin Merrild.

.

Hungerskrisen i Etiopien, der truer 12-14 millioner mennesker, er måske den første større massesult primært skabt af klimaforandringer. Kreaturerne dør i stort tal, som køerne her i det sydlige Etiopien, hvor det ikke har regnet i flere år.

.

En EU-komité besluttede torsdag at lempe reglerne for dyrefoder. Det sker efter ønske fra blandt andet Danmark.

En vedvarende tørke betyder nemlig, at landmændene ikke kan få høstet nok græs til at fodre deres dyr til vinter.

“Det er trods alt meget begrænsede brakarealer, vi har. For mig er dette først og fremmest vigtigt, fordi der ligger en anerkendelse fra EU af, at tørkesituationen er alvorlig og kræver ekstraordinær handling,” siger Martin Merrild.

En EU-komité besluttede torsdag at lempe reglerne for dyrefoder. Det sker efter ønske fra blandt andet Danmark.

En vedvarende tørke betyder nemlig, at landmændene ikke kan få høstet nok græs til at fodre deres dyr til vinter.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

.

Fortsat glohed sommer giver kraftigt iltsvind i fjorde

Efter måneders intens sol og varme er de danske farvande hårdt plaget af iltsvind. Eneste håb er stærk blæst.

Den seneste uge har ikke budt på lindring for de danske farvende, når det kommer til det iltsvind, der præger dem efter langt tids sol og varme.

Det fortæller kontorchef i miljøstyrelsen Harley Bundgaard Madsen.

– Vi har i denne uge været i områder ved Lolland-Falster, Fyn og op langs de østjyske fjorde.

– Det vi ser lige nu, er, at vi har en forværring i det sydfynske, hvor der er kraftigt iltsvind. Vi ser iltsvind i Haderslev Fjord og i Mariager Fjord, siger Harley Bundgaard Madsen.

Kilde: jv.dk

.

Hold fast i den der med, at MILJØET kommer først….

Venstre er ikke sat i verden for at beskytte miljøet…

.

You may also like...