Tidl. skovrider går i rette med forståelsen af de urørte naturskove

Naturskoven er ikke kun træerne, men også dyrene.

.

Under overskriften: “Naturpakken kunne ligne en falsk varebetegnelse”, har Steffen Jørgensen, fhv. skovrider i over 30 år, i Jyllands-Posten bidraget med et debatindlæg om den uberørte skov.

Hvor han undrer sig over, at pengene anvendes på de skovområder, hvor naturværdien allerede er højest.

Danmark har politisk forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2020.

Regeringen har derfor vedtaget en såkaldt naturpakke med udpegning af 13.300 hektar af statsskovene, der så skal henligge urørt.

De valgte 45 delområder har været sendt i høring af Naturstyrelsen.

Med urørt skov menes normalt, at det udpegede areal på et fastsat tidspunkt overlades til sin egen skæbne uden menneskelig indgriben.

 – Forslagsstillerne håber vel, at der efter måske 3-500 år indfinder sig en stabil balance i tilstanden urørt skov med en større biologisk mangfoldighed, end der var på starttidspunktet.

Men dette vil ikke ske, understreger Steffen Jørgensen.

Han er slet ikke enig i, at der er nogen større naturgevinst i alt lade skovene være uberørte.

.

.

 – De skyggegivende og skyggetålende træarter såsom bøg, ædelgran, rødgran mfl. vil overtage kommandoen og skygge lystræerne som f.eks. eg og ask væk. Med lystræernes forsvinden taber vi også den til lystræerne hørende træartsbestemte fauna.

 – Efterhånden som der bliver trængsel i bøgekronerne, bliver bevoksningerne mere mørke og derfor også uden bundvegetation til ugunst for antallet af arter. Skovens faunabærende evne reduceres. I den urørte skov vil der komme en større mængde dødt ved og træruiner til gavn for svampe, larver, biller, hulrugere m.m.

 – Der efterlades imidlertid også ”livstræer” og dødt ved under den almindelige skovdrift i Naturstyrelsen, og der er ikke mig bekendt dokumenteret en sammenhæng mellem antallet af dødtvedsarter og mængden af dødt ved.

 – De biologer, der står bag dette projekt, er efterhånden blevet klar over, at det ikke går at overlade biologien til naturen selv.

 – Det er derfor besluttet, at alle de udpegede, urørte skovområder skal forsynes med en detaljeret forvaltningsplan, der giver administrationen adgang til indgreb, det kan f.eks. være skovning med henblik på at skabe lysbrønde, at såre træer med motorsav for at gøre det lettere for svampe m.m. at finde fodfæste i det stakkels træ eller sætte arealer under vand.

 – Der lægges dermed op til en manipuleret virkelighed frem for de naturlige processer.

.

.

I alt dette her skal alle så huske på skovene fandtes før mennesket, herunder de mange træarter, samt et langt rigere dyreliv, end vi ser i dag.

Skovene tilpasser sig helt naturligt de givende jordbundsforhold, klimaet m.v., og den naturlige variation det giver afstedkommer helt naturligt en stor artsdiversitet.

Vi mennesker er den eneste art, der kan skabe kaos i naturens selvregulerende system. Og kaos er da også det som er mest kendetegnende verden, hvor naturens arter udryddes i stor stil.

Vi har maskiner, der kan rydde et stort skovareal på kort tid, næsten som når en mejetærsker høster korn.

Skoven er blevet en mark..!

.

Den vilde natur kan give små og store oplevelser, man vil huske som noget helt særligt.

.

Der var engang, hvor Danmark stort set var dækket af løvfældende skov. Hvor stormvæltet eller svækkede træ fik lov at ligge, for så at blive nedbrudt af svampe, biller og orme. Hvor de største og stærkeste træ vandt pladsen i solen og med deres skygge tog livet af de andre træer.

Hvor føden var rigelig til insekter, dyr og fugle, der på egne betingelser levede stort set uforstyrret af mennesker.

Sådan er det bestemt ikke mere.

Naturlige skove er afgørende for at bevare de danske arter, under ét: biodiversiteten.

Skovarterne er gennem årtusinder evolutionært tilpasset den naturlige, vilde skov – og ikke den menneskeskabte produktionsskov.

Skovene udgør i dag kun 14 pct. af Danmarks landareal. Heraf er kun få procent urørt naturskov.

Resten er skov, hvor træproduktionen er optimeret – på samme måde, som vi kender det fra de dyrkede marker, hvor nogle få afgrøder optimeres på bekostning af næsten alt andet.

.

.

Bliver vi mennesker lykkeligere af dette projekt, spørger Steffen Jørgensen, der helst ser skovene blive udnyttet som hidtil.

 – Ja, nogle få vil nok kunne glæde sig ved bevidstheden om, at der i den skov, de færdes i, er bevaret en sjælden smælderlarve i dødt ved.

 – For den almindelige skovgæst, der bruger skoven som det hyppigste udflugtsmål, bliver det vanskeligt at forestille sig, hvilken oplevelse der venter i den urørte skov.

 – Vi har ingen urørt skov i Danmark, der er så gammel, at den oprindelige bevoksning er helt udlevet og forsvundet. Kulturskoven er sammensat af en mosaik af bevoksninger med forskellige aldre og træarter. I den almindelige skovdrift kan hele bevoksninger med lystræer (f.eks. eg, skovfyr, ask, birk og lærk) administreres fra vugge til sen høst til stor glæde for den biologiske mangfoldighed.

 – Dette medfører tillige en stor og attraktiv arkitektur i skovbillederne med ind- og udkig. Søjlehallen af ranke bøgestammer med anemonetæppet vil derimod forsvinde i den urørte skov.

 – Den urørte skov bliver derimod mørk, tæt og mere besværlig at færdes i.

.

.

 – Det undrer, at pengene anvendes på de skovområder, hvor naturværdien er højest. Kan der ikke opnås en større effekt ved at satse på naturmæssigt lavere rangerende skove?

 – Da tilstanden urørt skov ikke generelt fremmer biodiversiteten, er der ingen grund til tage 13.300 hektar ud af den almindelige skovdrift.

 – Denne kan fortsætte med de justeringer, der måtte være nødvendige for at dreje biodiversiteten i en ønsket retning. Der kunne f.eks. være græsning i overgangszonen mellem et lysåbent areal og skov, opstemning af vand til en sø m.m.

 – Værktøjet til disse kursændringer kunne være Naturstyrelsens driftsplan, som i forvejen fastlægger arealanvendelsen i skoven ud fra en langsigtet og målrettet planlægning.

Kilde: jyllands-posten.dk

.

Skove skal udlægges som urørte, hvor “naturen vil få førsteprioritet”

.

You may also like...