Terror-anklager for at have hjulpet Omar El-Hussein går ind i afgørende fase

Omar krudttønden

“Lone Wolf” angreb er ofte kendetegnet ved der indtræder en psykotisk, trance-lignende tilstand, hvor omgivelserne ikke længere spiller nogen rolle.

Hvorfor omgivelserne typisk ikke ser selvmordet komme.

.

Sagen mod de fire, der er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein, begynder igen i dag.

.

krudttønden

.

Når den såkaldte terrorsag mod fire mænd i alderen 21 til 31 år i dag bliver genoptaget efter en længere pause, så er det sidste chance for anklagemyndigheden til at føre vidner og fremlægge beviser i sagen.

På vidnelisten står to betjente, hvis forklaring for første gang vil blive gengivet i offentligheden. En forklaring, der både i sagen men også i offentligheden vil kunne give nye oplysninger om det angreb, som Omar El-Hussein begik mod den jødiske synagoge den 15. februar 2015.

En ven og barndomskammerat til Omar El-Hussein, der sidder på anklagebænken er tiltalt for at give ham en trøje, samt tilskynde og medvirke til det efterfølgende angreb på synagogen.

Omar krudttøndenHer er det anklagemyndighedens påstand, at pågældende barndomskammerat ved at give Omar El-Hussein den trøje, som han efterfølgende benyttede ved angrebet på synagogen i Krystalgade…. har tilskyndet og medvirket til terror.

Det som er kendetegnende de anklagede i sagen er de færdes et kriminelt miljø, hvor det er bandlyst at stikke hinanden. Alene at kommunikere med myndighederne om interne forhold er ugleset.

Men også, at Omar El-Hussein tydeligvis var på en “Lone Wolf” selvmordsaktion. Hvor man typisk ikke er oplysende sine omgivelser, hvad der er undervejs.

Det er blevet en personlig ting. Indesluttet i en ubevidst psykotisk tilstand, hvor virkeligheden og omgivelserne er uden betydning. En ubevidst psykisk tilstand, der er meget kendetegnende mennesker forud for deres selvmord.

Omar El-Hussein var på en selvmordsaktion, da han den 14. februar 2015 åbnede ild mod Krudttønden på Nørrebro.

Sådan lød vurderingen fra hans ven og barndomskammerat. Der er én af de anklagede i sagen.

Det var åbenlyst, at der ikke længere var nogen vej tilbage for Omar El-Hussein.

– Det var en selvmordsaktion. Du ved ikke, om du skal dø, forklarede han senere om sin oplevelse af Omar El-Hussein.

.

.

.

Det er spredt fægtning, hvad der er oplyst i sagen.

Men meget indikerer, at det var et rendyrket “Lone Wolf” selvmordsangreb, hvor selve angrebsmålet i virkeligheden er det sekundære, men hvor det personlige selvmord var det primære i hele processen.

børn unge psykisk selvskadendeMan kan kalde denne type selvmord for “Selvmord i en god sags tjeneste”.

Hvor kontrasten for mange selvmord kunne være, at spring ud fra en bro, foran et tog eller skifte vognbane, for at ramme en modkørende med fuld fart.

Fællesnævneren er omgivelserne er uforberedte på selvmordet, uagtet de i bakspejlet nok burde have set det som en mulighed.

Det er de to sårede betjente, der nu skal afgive forklaring i sagen. Og modsat en række andre kilder, så har de ikke tidligere udtalt sig offentligt om de skæbnesvangre sekunder. Derfor kan forklaringen hjælpe os til at få et styrket billede af, hvordan Omar El-Hussein handlede.

De tre dommere og nævningene i sagen har også fået fremvist overvågningsvideo fra angrebet. Men efter anmodning fra familien til Dan Uzan er den video ikke blevet vist til offentligheden.

Et andet vidne – en ansat på netcafeen Powerplay – skulle have afgivet forklaring i sagen før sommerpausen. Men forklaringen, der skulle have underbygget anklagemyndighedens påstande om, hvem der brugte hvilke computere om aftenen den 14. februar, kommer aldrig. Anklagemyndigheden har droppet at få manden til at vidne.

Det var oprindeligt planlagt, at der skulle falde dom i sagen i slutningen af september. Men sagen er forløbet hurtigere end ventet. Der falder formentlig dom i sagen den 6. september.

.

Omar krudttønden

Fire mænd tiltales efter terrorparagraffen i Omar el-Hussein-sagen

.