Syrer varetægtsfængslet for terrorplaner i København

Skal der virkelig indsmugles 17.000 tændstikker, fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkies og to køkkenknive for at lave en bombe?

.

Under alle omstændigheder er manden sigtet for at have planlagt at dræbe eller såre tilfældige personer et ukendt sted i København.

Den pågældende er en 30-årig syrisk mand der i dommervagten i Københavns Byret i dag blevet varetægtsfængslet indtil den15. januar.

Han er ifølge Københavns Politi sigtet for forsøg på terror.

Der uddybende oplyser om sagen.

.

.

Københavns Politi har den 21. december 2017 i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) anholdt og sigtet en 30-årig syrisk mand, der er asylansøger i Sverige, for tilbage i november 2016 sammen med en anden person at have forsøgt at begå en terrorhandling i København.

Medgerningsmanden forsøgte den 19. november 2016 at rejse ind i Danmark for at mødes med den nu sigtede og gennemføre et terrorangreb i København, men han blev nægtet indrejse og blev efterfølgende anholdt af tysk politi og sigtet for at have planlagt at begå terror i København. Medgerningsmanden er i juli 2017 blevet dømt for dette forhold ved en tysk domstol.

Den nu sigtede 30-årige syrer blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret i dag. Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at han sammen med den i Tyskland dømte medgerningsmand havde planlagt at begå et terrorangreb, der skulle have været gennemført på et ukendt sted i København i november 2016. Københavns Byret har herefter besluttet at varetægtsfængsle den sigtede frem til 15. januar 2018.

Manden er sigtet for forsøg på terrorisme efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, jf. § 21, ved i tiden op til den 19. november 2016, med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad, i forening med den mand, som er dømt for forholdet i Tyskland, at have planlagt at dræbe eller såre flere tilfældige personer på et ukendt sted i København, idet de i forening ville overfalde personerne med knive og derefter detonere en eller flere sprængladninger, hvilket mislykkedes, da medgerningsmanden blev nægtet indrejse i Danmark og efterfølgende anholdt af tysk politi.

Fængslingsgrundlaget er risikoen for, at sigtede på fri fod vil unddrage sig forfølgning i sagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, og at han vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare andre, jf. § 762, stk. 1, nr. 3.

Senioranklager Sidsel Klixbüll udtaler, at ”vi ser med stor alvor på planlagte terrorangreb mod Danmark, og vi er tilfredse med, at retten har varetægtsfængslet den sigtede.”.

Retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at han tilbage i november 2016 sammen med en anden person skulle have forsøgt at begå en terrorhandling på et ukendt sted i København.

Ifølge politiets sigtelse var planen at angribe tilfældige mennesker med knive og derefter (ved brug af 17.000 tændstikker…!) udløse sprængladninger.

Manden er asylansøger i Sverige. Der er nedlagt navneforbud i sagen, hvorfor den sigtedes navn ikke kan offentliggøres. Dagens grundlovsforhør foregik for lukkede døre, så det vides ikke, om manden afgav forklaring og i så fald, hvad han sagde.

.

Danmark er nok ikke det mest oplagte land for den internationale terror.

.

Den 30-årige syriske mand sættes i forbindelse til en sag fra november sidste år, hvor en ung syrer ved navn Dieab Khadigah blev anholdt i Tyskland.

Den dømte 21-årige mand blev stoppet i Danmark, da han var ankommet med færgen fra Tyskland.

Grunden til at han blev stoppet var, at han ikke havde de krævede persondokumenter til at rejse ind i Danmark. I stedet blev han sendt tilbage til Tyskland, og her stoppede tysk politi ham og konstaterede at indholdet af hans taske tydede på, at han var ude på at begå kriminelle handlinger.

I hans bagage fandt betjente 17.000 tændstikker, fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkies og to køkkenknive samt ingredienser, som man mener skulle bruges til at lave en bombe med.

Den unge syrer blev i juli i år idømt seks et halvt års fængsel for at have planlagt et bombeangreb i København.

Ifølge den dømte skulle taskens indhold videregives til en kontaktperson i Danmark, som han havde været i kontakt med over nettet, der skulle bruge effekterne.

Den dømte har videre i retten udtalt, at han efter overdragelsen ville være færdig med sin opgave, og efter planen skulle være vendt tilbage til Tyskland igen.

Det mislykkedes som nævnt, da han blev nægtet indrejse i Danmark og efterfølgende anholdt af tysk politi.

Af hensyn til den videre efterforskning kan PET og Københavns Politi ikke komme med yderligere oplysninger om sagen.

Kilde: mynewsdesk.com – Kilde: dr.dk – Kilde: fla.de – Kilde: swr.de

.

Islamisk Stat har rødder tilbage til Sheik Osama bin Laden

.

You may also like...