SWIPA 2017 Klimarapport – Det bliver helt bogstaveligt en alt eller intet krig at overleve!

Der er brug for et chok

.

– Jeg er pessimist. Jeg tror ikke, vi kommer til at stoppe den globale opvarmning, før udviklingen bliver grim og væmmelig, siger norsk klimaforsknings grand old man Knut Halvor Alfsen (64).

Han har stadig et punkt, som kan give mulighed for en vis optimisme – nemlig motivation og forståelse for klimaforandringerne pludselig vågner:

– Tag WW2, hvor det lidt døsige USA fik en all-time chok, da japanske fly bombede deres største flådebase Pearl Harbor på Hawaii.

– Så ting kan ske – men først når du erkender klimaforandringerne, sandsynligvis i form af sådan et chok, siger Alfsen.

Underforstået i størrelsen med det islamiske terrorangreb på World Trade Center 2001.

Terror er forudsigeligt den mest effektive måde at få klimaet på forsiden af alverdens medier.

Modsat rapporten, som de fleste har glemt alt om i morgen.

Klimatologer: Vi har tabt kampen, hvis der ikke sker noget helt ekstraordinært voldsomt

.

.

Ny klimarapport fra SWIPA 2017, som er lavet til Arktisk Råd med deltagelse af omkring 120 danske forskere.

.

Trods rekordhøje varmegrader i Arktis har opvarmningen langt fra nået sit højdepunkt i klodens koldeste egne.

Frem mod midten af dette årtusind vil temperaturen i Arktis stige yderligere adskillige grader, konkluderer forskerne i en ny stor klimaundersøgelse fra Arktisk Råd.

Rapporten konkluderer, at temperaturen i Arktis de seneste 50 år er steget mere end dobbelt så hurtigt som den gennemsnitlige, globale temperaturstigning. Den primære årsag er stigende udslip af drivhusgasser fra menneskeskabte aktiviteter.

Siden den forrige rapport i 2011 er lufttemperaturen fortsat accelereret, havisen og snedækket i Arktis er reduceret, polarhavet er blevet varmere og mindre saltholdigt, permafrosten er i tilbagegang, endnu farligere metan frigives og indlandsis og gletsjere formindsket.

.

.

Indlandsisen smelter meget hurtigt.

Ifølge DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard, er specielt den sidste faktor en af rapportens vigtigste pointer.

For afsmeltningen af isen i Grønland er tiltaget voldsomt.

– Rapporten viser, at afsmeltningen fra Grønland er fordoblet siden 2008 og syvdoblet siden 1995, siger han.

– Desuden er forventningen, at Arktis er sommerisfrit i slutningen af 2030’erne.

Smeltevand fra arktiske gletsjere og indlandsisen bidrager med mere end en tredjedel af den globale vandstandsstigning. Mellem 2011 og 2014 mistede indlandsisen i Grønland 375 gigatons is om året – hvilket svarer til en isterning, som er 7,5 kilometer på hver side.

Rapporten vurderer, at Arktis vil bidrage med 19-25 centimeter til den globale vandstandsstigning i år 2100.

.

Vurderingen bygger på det man tror nok.

For sagen er den, at man ikke har viden nok til at vurdere konsekvenserne.

Klimamodellerne laves løbende om i takt med man opdager, at de ikke “holder vand”.

Hvorfor forskernes værste klimaforudsigelse hele tiden overgås af den faktiske udvikling.

.

Vandet stiger mindst en halv meter og op mod 7 meter.

.

Når alle kilder tælles med, betyder det i det mest positive senarie, at den globale vandstand i år 2100 vil stige mindst en halv meter, hvis vi følger anbefalingerne i Paris-aftalen – og op til 75 centimeter, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser på det nuværende niveau.

Altså det der kaldes business as usual.

Ifølge en af rapportens forfattere, klimaforsker William Colgan fra Geus, vil vandet formentligt stige en halv meter i det absolut bedst tænkelige scenarie.

Og selvom vi opfylder Paris-aftalens krav fuldstændigt, er udviklingen den samme, som ved ikke at have gjort noget de første 30-35 år, forklarer han.

– Der er en forsinkelse på det vi ser. De vandstandsstigninger, vi ser i dag, er resultatet af CO2-udledningerne de forrige 30-35 år, siger han.

Og CO2-udledningerne er jo ikke just blevet mindre i de efterfølgende 30-35 år…!

Vi har med andre ord slet ikke set toppen endnu. Forskerne er helt derude, hvor deres vurderinger nu hviler på tro og håb.

Hverken klimatologer eller biologer har nogen ide om, hvorledes økosystemerne vil reagere med de fortsat stigende temperaturer, som konsekvens af de første 30-35 års efterslæb.

Og slet ikke når de fulde konsekvenser slår igennem med de seneste 15-20 års stærkt stigende CO2-udslip.

Kilde: dr.dk – Antarktis smelter indefra

– Men på plussiden kan vi sige: Hvis vi følger Paris-aftalens anbefalinger, kan vi stadig redde 20 cm globalt. Og det er en ret god investering, fortæller klimaforsker William Colgan. Men igen med udgangspunkt i det absolut bedst tænkelige scenarie.

Ved slutningen af århundredet flader kurven ud, og vandstandsstigningen stabiliseres.

Til den tid er der formentlig heller ikke meget is tilbage, der kan smelte.

Hvorfor vandstandsstigningen i sagens natur vil stoppe.

.

.

På Mauna Loa Observatoriet på Hawaii måles atmosfærens CO2 koncentrationer siden 1958. Og her har man set, at koncentrationen er steget år for år.

Før industrialiseringen lå koncentrationen på 280 ppm (parts per million, milliontedele). I 2013 målte man for første gang en koncentration på 400 ppm CO2.

I tirsdags blev der atter lavet en rekordmåling: 410.28 ppm. For første gang nogensinde har man målt over 410 ppm CO2 i atmosfæren.

Siden er målingen blevet trukket tilbage, men målingerne fra observatoriet når i disse dage stadig rekordhøjder, fx. var målingen i onsdags på 409,95 ppm.

Kilde: dr.dk -175 kilometer lang revne i antarktis vokser

Gavin Foster er klimaforsker ved Southampton Universitetet og siger til Scientific American:

– Det er ret deprimerende, at vi når det tal kun nogle få år efter, at milepælen på 400 ppm blev nået.

Det er i øvrigt ikke den eneste deprimerende rekord, som forskerne forventer af 2017.

I maj måned forudser de, at den gennemsnitlige CO2-koncentration vil være over 407 ppm – hvilket er det højeste siden man begyndte at måle i 1958.

.

.

Den danske “Klimaminister” finder det kun bekymrende, men langt fra alarmerende.

.

Energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener selv, han tager rapporten alvorligt.

– Det er helt klart, at jeg anerkender rapportens indhold, som jeg anser for at være bekymrende, siger han.

– Rapporten viser jo, at det er vanskeligt at stoppe afsmeltningen i perioden frem til 2050, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget.

For engang efter 2050 – om 30-40 år – kan vi gøre noget. Det skal vi have fokus på.

.

Lilleholt vil sænke klimaambitionerne

I Venstre er deres “miljø- og klimaministre” konsekvent og altid erhvervs- og vækstministre.

Det er nemlig for dyrt for dansk erhvervsliv med den tidligere regerings mål om 40 procent-CO2-reduktion i 2020, lyder det fra energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

”Det med 40 procent CO2-reduktion er ikke vores politik. Det vil være rigtig dyrt for det danske samfund at nå den målsætning, og derfor indgår det ikke i vores overvejelser.

Vi synes, at hvis vi når 37 procent, så er det rigtig fint,” siger Lars Chr. Lilleholt.

.

Ifølge Lars Christian Lilleholt er det Danmarks rolle at vise verden, hvordan tingene skal gøres. Både gennem forskningssamarbejde, men også ved at eksportere vores knowhow indenfor grøn energi. Og omsætte det til resultater internationalt.

– Vi skal være det gode eksempel og vise det ude i verden, postulerer han.

.

Venstres klimapolitik er, at der masser af profit i klimaændringerne.

Det skal vi se at udnytte.

Hvorfor det ikke haster med at stoppe klimaændringerne.

Fra terrorbevægelse til livreddende miljøorganisation

.

Flere alvorlige symptomer

Rapporten påpeger en lang række andre konsekvenser af de stigende temperaturer. Ikke mindst for den fremtidige udvikling i Arktis.

Havisen trækker sig voldsomt tilbage. Tykkelsen på den er faldet med 65 procent siden 1975. Og observationer i marts i år, viser den mindste udbredelse af havis nogensinde for denne måned, siden satellitobservationer begyndte.

Men også under jorden skaber rekordtemperaturerne problemer. Permafrosten, is som normalt forbliver frossent i jorden året rundt, smelter i store mængder – med store konsekvenser lokalt for Arktis.

– Den optøende permafrost får jordoverfladen til at sætte sig. Det påvirker infratstrukturen, hvor veje og olieledninger knækker, træerne vælter og husene slår revner, siger Jesper Theilgaard.

Den smeltende permafrost kan også betyde øget udledning af af den endnu kraftigere drivhusgas metan, som ligger gemt under isen i specielt Sibirien.

At isen trækker sig tilbage kan dog måske også betyde, at vi kan dyrke jorden længere mod nord, end hvad tilfældet er i dag. Det er dog endnu uklart hvornår, hvor længe og hvilke afgrøder, der i givet fald kan gro der.

.

.

Smeltevand kan gøre Danmark meget koldere

De enorme mængder smeltet ferskvandsis fra gletsjere og indlandsisen får alvorlige konsekvenser for vejret i resten af verden.

Det iskolde smeltevand kan blandt andet påvirker den såkaldte “Grønlandspumpe“, som er med til at cirkulere varmt vand langt nordpå i Atlanterhavet, køle det ned og sende det tilbage igen.

Går den pumpe ned i kadence – eller i værste fald i stå – kan det ironisk nok betyde langt koldere vejr i de nordlige egne. Fx her i Danmark.

Rapporten beskriver, at ændringer i cirkulationen vil påvirke det regionale klima, og at observationer af tidligere perioder kan antyde, at store ferksvandsudledninger fra Polhavet kan føre til en kraftig nedkøling af den nordlige halvkugle.

Mængden af ferskvand i det øvre lag af det Arktiske Hav er øget 8000 kubikkilometer – mere end 11 procent siden gennemsnittet i perioden 1980-2000 – en mængde svarende til det samlede udløb fra både Amazonfloden og Ganges.

Kilde: dr.dk – klimaflygtninge

Ifølge klimaforsker William Colgan er netop dette hjørne af rapporten interessant. For siden SWIPA 2011 er der ifølge ham kommet nye informationer om den nordatlantiske havstrøm.

– Det indstrømmende ferskvand begynder at sænke hastigheden i cirkulationen af de dybe områder af golfstrømmen, siger han.

– Det vil jeg sige er bekymrende.

Det store ændringer i Arktis kan også direkte påvirke vejret længere sydpå. Undersøgelser viser forbindelse mellem forandringer i Arktis og stormvejr, oversvømmelser og mønstre for vintervejret længere sydpå.

Men selvom det er tydeligt, at vejret påvirkes af situationen i Arktis, arbejder forskerne stadig på at finde ud af præcist hvordan.

.

Tror forskerne, at befolkningen og deres folkevalgte politikere forstår noget af det hele.

Så tager de helt fejl!

Mennesket er i dag så langt fra naturen og det naturlige…

Hvorfor de for størstedelen slet ikke har forudsætningerne for at forstå noget af det hele!

.

Hvad skal vi gøre?

Selvom rapportens konklusioner er overvældende og komplekse, er rådene fra klimarrapportens forfattere håndgribelige:

Vi skal hurtigst muligt implementere Paris-klimaaftalens anbefalinger. Og vi skal være ambitiøse omkring det.

Derudover anbefaler de at prioritere forskning, der kan forbedre sikkerheden ved forudsigelser og deres konsekvenser. Mens vi samtidigt holder godt øje med den fortsatte udvikling i Arktis.

Og sørger for at informere og oplyse befolkningen om situationen.

Kilde: dr.dk – Klimaet forandrer sig – hvad skal vi sige til børnene?

.

I den narcissistiske vestlige verden har man mistet realitetssansen

.

For klimaforskerne handler det nu mere om professionel interesse for den videre udvikling i klimasystemernes indbyrdes forhold. Og dermed slutspillet, der så vil vise, hvilken teoretisk model, der kommer tætteste på virkeligheden.

Hvorfor der ubevidst hos klimaforskerne er en interesse at følge udviklingen til det sidste. At der så ingen er til at beundre det mest præcise klimastudie er ikke afgørende.

Men der er ikke brug for mere forskning, der år efter år viser samme negative udvikling.

Der er brug for helt konkret handling for at bremse vanviddet.

Der nødvendigvis alt taget i betragtning bliver grimt og væmmeligt.

Tager ingen kampen bliver slutspillet under alle omstændigheder grimt og væmmeligt!

Kilde: dr.dk – CO2 i atmosfæren når endnu en sørgelig rekord

.

Bekæmp kapitalismen med alle midler

.

You may also like...