Svenske vildsvin er stadig indeholdende det radioaktive cæsium-137

.

Et svensk vildsvin med en rekordhøj mængde radioaktivitet i kroppen, er historien om, at vi og vores natur stadig er mærket efter atomkraftulykken i Tjernobyl, som skete for 31 år siden.

I Sverige er mindet om den voldsomme ulykke på atomkraftværket i Tjernobyl tilbage i 1986 vækket til live igen.

Årsagen er, at de svenske myndigheder har målt et rekordstort indhold af radioaktivt cæsium-137 hos vildsvin, som har bevæget sig nordpå og ind i de områder, som er mest forurenet efter, at det i bogstaveligste forstand regnede ned over Sverige med radioaktivt materiale.

Det var i perioden efter den 26. april i 1986, hvor en sky af radioaktivitet var blevet sendt op i atmosfæren og spredt ud over Europa efter eksplosionen af reaktor 4 på atomkraftværket i Ukraine.

Danmark slap relativt billigt i forhold til Sverige, da vejret var godt i Danmark i den periode og vi blev skånet for nedbør.

.

.

Vildsvin med kedelig rekord

Det er især et vildsvin fra Uppsalas Län tæt på Stockholm, der i denne uge har fået den svenske presse op i omdrejninger. For her har man efter vildsvinet var blevet skudt af en jæger målt den højeste mængde af radioaktivt cæsium-137 i i et svensk vildsvin nogensinde.

Vildsvinet med den kedelige rekord havde en strålingsværdi på 16.000 becquerel per kilo, som er mere end 10 gange højere end den grænseværdi, som den svenske levnedsmiddelstyrelse ’Livsmedelsverket’ har sat på 1.500 becquerel per kilo.

Det er den værdi, man skal holde sig under, hvis kødet skal kunne sælges som et levnedsmiddel.

 

.

.

Jæger spiste radioaktivt kød

I forbindelse med et dokumentarprogram om de radioaktive vildsvin i Sverige, kom der endnu et vildsvin og endnu en jæger på banen.

For man har fundet ud af, at et af de vildsvin, som den erfarne jæger Jouni Lavikkala havde skudt i södra Gästrikland, også havde et enormt højt niveau af radioaktivt cæsium-137.

Det målte hele 13.000 becquerel per kilo, der er knap ni gange højere end den tilladte grænseværdi. Historien stopper ikke her. For jægeren havde også sat en del af det radioaktive kød til livs og var dermed selv blevet radioaktiv.

Inde i kroppen har det en biologisk halveringstid på cirka 2 måneder, så der vil gå måneder før, radioaktiviteten vil forlade den erfarne jægers krop igen.

.

Uden mennesket spreder dyrene sig, genskaber naturens variationer og her spiller ulven en stor rolle.

.

Jouni Lavikkala blev forståeligt nok lettere chokeret, da han fik svaret på prøvetagningen af det vildsvin, som han havde skudt. Men ikke mere end, at han efterfølgende udtalte til svensk tv, STV:

»De siger, at man skal spise et ton af det her, før det bliver farligt. Men jeg siger ikke, at det er sundt, absolut ikke. Man skal nok ikke give det til børn«.

Man kan undre sig over, at atomaffaldet i form af cæsium-137 fra Tjernobyl stadig findes i så store mængder i naturen på trods af, at det er 31 år siden, at ulykken skete i Tjernobyl.

»Det skyldes, at cæsium-137 modsat nogle af de andre radioaktive stoffer, som blev spredt ud over Europa fra Tjenobyl-ulykken, har en meget lang halveringstid på cirka 30 år.

Så vi vil først komme af med radioaktivt cæsium-137 om mere end hundrede år«, siger forsker Pål Andersson fra Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige.

Det kommer ikke bag på stråleeksperten, at man nu finder radioaktive vildsvin med rekordhøje stråleværdier.

»Det er fordi, at populationen af vildsvin er flyttet ind i de meget forurenede områder, hvor vi også tidligere har målt høje værdier på andre dyr som rener, elge, andet vildt, ferskvandsfisk og svampe«, siger Pål Andersson.

Kilde: politiken.dk

.

Vildsvinet er som ulven hjemmehørende arter i den danske natur

.

You may also like...