Svensk-norsk registrering af ulvene er i fuld gang

Det gennemsnitlige indavls-niveau for ynglende par er på linje med helsøskende-parringer i en større bestand.

.

Publiceret 18.10.2018

Svensk ung ulvetæve fra Galven-reviret i Sverige, her fotografert i det østlige Hedmark efter den fik GPS-sender i begyndelsen af 2010

Vinterens registrering af ulv i Norge startet 1. oktober og før sneen havde lagt sig er det påvist seks kuld med ulvehvalpe i helnorske revir og grænserevir. I Kynna-reviret i Hedmark passerede fornyelig en flok på mindst ni ulve foran et vildtkamera. 

Ulv registreres i Norge og Sverige hver vinter med fælles metoder i perioden fra 1. oktober til 31. marts. De vigtigste metoder som anvendes er sporing af dyrene på sne og indsamling af hår, urin og ekskrementer for DNA-analyser.

Seks ulvekuld påvist

Selv om det fortsat er tidligt på registreringssæsonen og sneen ikke har lagt sig på bakkerne endnu, er det gjort flere registreringer.

– Det er påvist til sammen seks kuld så langt, og de fleste før registreringsperioden startet.

Vi har fået ind billeder af årshvalpe i revirerne Flisdalen og Kynna, og DNA-analyserne bekræfter at det er alfa-parrene i de respektive revirer som er forældre til hvalpene.

I tillæg har Høgskolen i Indlandet påvist et kuld i Juvbergs-reviret i forbindelse med forskningsmærkning. Tidligere har Statens Naturopsyn (SNO) i maj påvist kuld i Østmarka, Mangen og Letjenna, fortæller Jonas Kindberg, leder i Rovdata.

.

.

Spektakulære billeder

I Kynna-reviret i Hedmark blev der i en periode på seks år (2011-2016) ikke født kuld, og man lurede længe på om hannen i reviret kunne være steril. Etter at den ældre hun-ulv i reviret blev byttet ud, blev det imidlertid dokumenteret et kuld i reviret i 2017, og i år ser tilvæksten ud til at fortsætte.

– Et vildtkamera som tilhører Scandcam har fotograferet det som er mindst ni, måske så mange som elleve ulve, som vandrer forbi fredag 12. oktober. I fjor blev der født tre hvalpe i reviret og mindst to af dem er registreret igen på DNA i sommer og tidlig efterår, fortæller Kindberg.

.

.

Fortsat tidligt

Antallet af ulve og revir-grænser vil blive tydeligere i takt med overvågningen kommer godt i gang.

– Registreringssæsonen er akkurat begyndt. Når sneen lægger sig på bakken og sporingerne starter vil status, revir-grænser og antal ulv opdateres, også fra de revirer, hvor der foreløbig ikke foreligger data, forklarer Kindberg.

.

Sporing af ulv i snelandskabet trues af klimaændringerne

.

13 ulvekuld i 2017

Stortinget har vedtaget et bestandsmål for ulv i Norge på 4-6 årlige ulvekuld (ynglinger) i Norge og i grænsereviret, hvoraf mindst tre kuld skal være født i helnorske revir. Ungekuld udenfor ulvesæsonen skal medregnes. Videre vil ulvekuld som fødes i grænsereviret mellem Norge og Sverige medregnes med en faktor på 0,5.

– I 2017 blev der påvist totalt 13 ulvekuld i Norge, heraf otte i helnorske revir og fem i grænserevir. Det giver totalt 10,5 kuld og det nationale bestandsmål er blev nået med en god margin. To af de helnorske familiegrupper vil blive taget ud under licensjagt i løbet af vinteren, afslutter Kindberg.

.

.

Bestandsstatus – Ulv

.

Der er vinteren 2017-2018 blevet registreret 70-71 ulve som kun holdt til indenfor Norges grænser. I tillæg blev der registreret 45 ulve som lever i grænserevir på begge sider af rigsgrænsen mod Sverige.

Til sammen blev der påvist 115-116 ulve med helt eller delvis tilhold på norsk areal forrige vinter.

Bestandsmål

Licensjægere eller den norske regerings udryddelseshær?

Stortinget har fastsat et nationalt bestandsmål for hvor mange hvalpekuld som skal fødes i Norge og grænsereviret hvert år. Bestandsmålet blevet ændret 20. juni 2016. Frem til da var bestandsmålet på tre årlige ulvekuld i helnorske revir indenfor forvaltningsområdet for ulv.

Det nye bestandsmål er på 4-6 årlige ulvekuld (ynglinge) i Norge og i grænserevir, hvoraf mindst tre kuld skal være født i helnorske revir. Kuld udenfor ulvesæsonen skal medregnes. Videre vil ulvekuld som fødes i grænserevir mellem Norge og Sverige medregnes med en faktor på 0,5.

I 2017 blev der født hvalpekuld i otte helnorske revir, samt fem kuld i grænserevir og 28 kuld i helsvenske revir.

Eftersom hvalpekuld i grænserevir tæller som et halvt kuld, til svarer dette 10,5 kuld i Norge.

Det er foreløbig usikkert hvor mange hvalpekuld som er født i Skandinavien i 2018. De fleste kuld bliver først påvist når sporsneen lægger sig på bakkerne ved vintertid.

Bestanden i Skandinavien

På skandinavisk niveau viser beregninger at størrelsen af ulvebestanden er mindsket til cirka 410 individer i år. Der er knyttet nogen usikkerhed til sådanne sammenligninger af data mellem enkeltår, og bestandens reelle udvikling vil blive tydeligere med data over flere år.

I grove træk voksede den skandinaviske ulvestammen fra tidlig på 1990-tallet og frem til vinteren 2014-2015. Efter dette er trenden brudt, og der er blevet registreret færre ulveflokke og hvalpekuld i Skandinavien de sidste tre årene.

.

.

Forsvandt næsten

Ulven var praktisk talt udryddet på den skandinaviske halvø i 1960-årene. Dagens bestand i Norge og Sverige er af finsk-russisk oprindelse og etablerede sig i Sør-Skandinavien i begyndelsen af 1980-tallet. Gennem hele 80-tallet var det bare en familiegruppe og aldrig mere end totalt 10 ulve i Skandinavien.  

I 1990 ankom imidlertid en ny han fra den finsk-russiske bestanden. En ny familiegruppe blev etableret og bestanden øgets raskt gennem hele 1990-tallet, med flere nyetableringer og en årlig tilvækst i antal ulve på mellem 25 og 30 procent. 

I nyere tid blev hvalpekuld for ulv med helnorsk tilhørshold første gang påvist i 1997, mens første kuld med tilhold på tværs af rigsgrænsen blev født i 1983.

Ved årtusindskiftet var den skandinaviske ulvebestand på mellem 70 og 80 dyr og fortsat i vækst. Væksten aftog noget henover 2000-tallet, blandt andet på grund af øget lovlig og ulovlig jagt.

.

.

Præget af indavl

Genetiske analyser har vist at ulven i Norge og Sverige er præget af indavl. Frem til 2008 nedstammet hele den skandinaviske bestand fra kun tre dyr. Data tyder på den lave genetiske variationen giver effekter som reduceret reproduktion, lavere overlevelse af hvalpe eller en kombination af begge deler.

De sidste år er det imidlertid registreret nye indvandrere fra den finsk-russiske bestanden både på norsk og svensk side, hvor af fem har ynglet. Imidlertid har kun to af disse fået afkom, som det er lykkes at etablere sig og yngle, så den skandinaviske ulvebestand kan fortsat føres tilbage til kun fem ubeslægtede individer.

Det gennemsnitlige indavls-niveau for ynglende par er på linje med helsøskende-parringer i en større bestand.

Kilde: rovdata.no

.

Udlandet må hjælpe med at beskytte de norske ulve.

EU skærper beskyttelsen: Nu fuld kompensation ved rovdyr-angreb

.

You may also like...