Statsmagten: I er alle som udgangspunkt potentielle trusler mod statsmagten…!

Samfundsudviklingen bevæger sig støt og roligt mod et totalt overvågningssamfund, hvor friheden i dag allerede er begrænset til den, som teknologien endnu ikke har fået udryddet.

.

Forestillingen om en befolkning, der overvåges af staten, er ikke længere et fyldestgørende udgangspunkt for debatten om overvågningssamfundet.

Overvågning er i dag en kompleks samfundstilstand, hvor de få kigger på de mange, de mange kigger på de få og alle konstant kigger på hinanden.

Sådan beskrev blandt andre Daniel Møller Ølgaard den snigende samfundsudvikling.

.

.

SMS-sagen på Århus Havn i 2014, hvor kranførernes kommunikation med hinanden blev udspioneret af arbejdsgiveren, var en øjenåbner for mange. Ledelsen gik ind og snusede i sms`er, som var over 3 måneder gamle for at finde noget, de kunne bruge mod de fagligt aktive kranførere, hvoraf to var arbejdsmiljørepræsentanter. Det blev brugt til at komme med grove beskyldninger og bortvisninger.

I dag er brug af mobil og email blevet hverdag, og mange virksomheder udstyrer de ansatte med muligheder for at bruge virksomhedens mobiler og IT-system også til privat brug. Det er nyttige arbejdsredskaber i det daglige, og fristelsen er stor, når man får udleveret det mest nye og moderne IT-udstyr.

Men her er også faldgruberne. Du sætter DIGITALE FODSPOR som uvedkommende kan se og bruge mod dig.

.

Hvor magthaverne er de få, der kigger på de mange.

.

.

I romanen 1984 beretter George Orwell om en dystopisk fremtid, hvor alle overvåges og kontrolleres af en usynlig Big Brother.

Orwells vision blev et symbol på de overvågningssamfund, som sidenhen blev blotlagt i Stalins Sovjet og Hitlers Nazi-Tyskland.

Men med faldet af disse totalitære verdensmagter mistede Orwells vision sin symbolske magt. De færreste forestiller sig eksistensen af et altseende øje med ubegrænset magt og adgang til at overvåge alt, hvad vi siger, gør og bør i dagens Danmark.

Men hvis Orwells Big Brother-idé ikke længere er relevant, hvordan skal vi så forstå det moderne overvågningssamfund?

I byer som London, hvor videoovervågning er udbredt, er den samtidig nærmest usynlig i gadebilledet.

.

.

Ved den biometriske grænsekontrol i USA registreres dit fingeraftryk og irismønster som en helt naturlig del af det sædvanlige sikkerhedstjek.

Færdes man på internettet, ved man at der er en mulighed for at NSA kigger med.

Det er netop uvisheden, usynligheden og den ukritiske indsamling af data, der er karakteristisk for den form for overvågning, som NSA, CCTV og biometrisk grænsekontrol repræsenterer.

Argumentet for dem alle er, at de er der for vores egen skyld. Medmindre vi har noget at skjule, har vi ikke noget at frygte. Det er altså ikke uden grund, at Foucaults panoptikon er blevet et magtfuldt symbol for det moderne overvågningssamfund.

Problemet er blot, at dagens overvågningssamfund er langt mere komplekst og multifacetteret end dét.

.

.

Det kommer snigende, som er det en god ting.

Flere fotofælder og en strammere kurs over for passagerer i offentlig transport har udløst en massiv bøderegn over danskerne.

Antallet af bøder, der bliver udskrevet fra fotovogne, er mellem 2014 og 2016 steget med 173 procent.

Buspassagerer i Movias område har oplevet en stigning i antallet af bøder på 153 procent, og DSB-kunder har i samme periode oplevet en stigning på 61 procent.

Alt tyder på, at tendensen fortsætter i 2017.

Det viser tal fra Rigspolitiet, DSB og Movia, som Søndagsavisen har fået indsigt i. De mange bøder kommer som følge af et markant øget kontroltryk.

Rigspolitiet har firedoblet antallet af fotovogne på vejene fra 25 til 100. DSB har indført en nultolerance-politik og elektronisk kontrol, hvor kontrollørerne deler bøder ud for samtlige forseelser uanset årsag.

Movia har på få år øget antallet af kontrollører i busserne fra 16 til 40 – et tal, der vil stige med yderligere ni kontrollører fra starten af 2018.

.

.

»Noget at komme efter«

»Det er en bevægelse mod noget, man godt kan betegne som et kontrolsamfund. Det er endnu et led i den øgede kontrol og effektivisering, vi har set i den offentlige sektor gennem en årrække. Der har været et politisk ønske om at gøre tingene mere effektivt, og når man så ser den her markante stigning i antallet af bøder, bekræfter det jo nogle politikere i, at der er noget at komme efter,« siger Johannes Andersen, sociolog på Aalborg Universitet.

Rent økonomisk har der i hvert fald været noget at komme efter.

.

.

Søndagsavisens beregninger viser, at Movia i 2016 rundt regnet udskrev bøder for 28 millioner kroner, DSB udskrev bøder for godt 250 millioner kroner, og staten budgetterer med bødeindtægter fra fotovogne på godt 700 millioner kroner i 2017.

»Selvfølgelig handler det også om at få flere penge hjem. Man har gjort den erkendelse, at mange ikke nødvendigvis overholder reglerne, og det bekræfter de her kontroller så. Det underliggende formål er, at kontrollen skal afskrække folk fra at bryde reglerne, når de oplever, at de risikerer at blive opdaget og få en bøde,« siger Bent Greve, der forsker i den offentlige sektor på Roskilde Universitet.

Men virker et øget kontroltryk afskrækkende? Nej, mener Sille Krukow, der er ekspert i adfærdsdesign og nudging.

»Det har en effekt på meget kort sigt, men på lang sigt får det ikke folk til at ændre adfærd. Så det er måske dejligt for dem, der får nogle flere penge i kassen, men det er meget kortsigtet og spild af ressourcer at fokusere på kontrol og straf, hvis man reelt vil opnå en adfærdsændring,« siger Sille Krukow.

.

.

Skaber mistillid

Hun mener, at det i høj grad handler om at indrette omgivelserne, så folk husker at købe billet eller overholder færdselsreglerne.

Det kan for eksempel være med tydeligere skiltning på vejene, bedre indretning af togperroner og busser eller lyde, der minder os om at tjekke ind og ud med rejsekort.

»Når der er brug for at sætte ekstra ressourcer ind for at straffe os, er det udtryk for, at der er noget galt med de miljøer, hvor vi tager beslutningerne. Man skal arbejde med brugeroplevelsen og hjælpe folk til at tage de rigtige beslutninger i stedet for at straffe,« mener Sille Krukow.

Helt overordnet kan de mange ekstra kontroller ende med at skabe mistillid på flere forskellige niveauer i samfundet, mener Johannes Andersen:

»Det risikerer at blive en selvforstærkende spiral, der giver mere mistillid til institutionerne og hinanden. Mistillid til myndigheder og politikere, fordi mange vil tænke, at det er en dum prioritering af ressourcerne, og at man hænger sig i småting i stedet for at gå efter de farlige forbrydere. Mistillid til hinanden, fordi det kan give indtryk af, at folk snyder mere og har en dårligere moral.«

Kilde: raeson.dk – Kilde: sondagsavisen.dk – Kilde: arbejderen.dk

.

 

Et overvågningssamfund er en sejr for terroristerne

.

You may also like...