Statsmagten er i stigende grad ved at påtage sig en formynderisk forældrerolle

Folketingets åbning 2017

.

Staten kræver stadig mere af eleverne i et samfund, der blindt pisker efter en teknologisk udvikling, der kun accelererer hurtigere og hurtigere, for til sidst at gå så hurtigt, at en uddannelse allerede er uaktuel, endnu inden den er færdiggjort.

Eleverne og lærer er derfor pisket til at indfrie statsmagtens forventninger på den ene eller anden måde.

12 var den karakter, der blev uddelt hyppigst ved 9.-klasses mundtlige eksamener i engelsk og naturfag.

.

.

I folkeskolen blev der givet så mange 12-taller sidste skoleår, at hver fjerde elev fik topkarakter til den obligatoriske og mundtlige afgangseksamen i engelsk og naturfag, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dermed blev 12 den karakter på landsplan, der blev uddelt hyppigst ved de to eksamener.

Professor emeritus ved Aarhus Universitet Peter N. Allerup kalder det en “sørgelig udvikling”.

– Der er tale om karakterinflation – en god fællesbetegnelse for, at lærerne er blevet flinkere til at give høje karakterer, og at eksamensopgaverne måske ikke er svære nok, siger han.

.

.

Til sammenligning fik mellem hver 8. og hver 10. elev sidste skoleår 12 til afgangsprøverne i dansk og matematik, som primært er skriftlige.

Ifølge flere lærere og elever, som Jyllands-Posten har talt med, er det blevet mere almindeligt, at elever i folkeskolen går målrettet efter de høje karakterer.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har sat en større evaluering af karakterskalaen i gang, som blandt andet undersøger inflation i karaktererne.

.

.

Både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er en del af evalueringen, som forventes at være færdig til sommer 2018.

Den kommer til at fokusere på, om skalaen anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, udfordringer i forhold til karakterinflation, skalaens opbygning og international anvendelighed.

Kilde: dr.dk

.

.

Minister i opråb til forældre om sociale medier: Sæt grænser for jeres børn

Juleferien skal ikke holdes i skæret af det blå lys fra mobiltelefonerne, lyder et opråb til forældre, unge og sociale medier fra børne- og socialminister Mai Mercado (K).

De sociale medier (den teknologiske udvikling) er afhængighedsskabende (psykisk sygeliggørende), hvis de ikke (kan forventes) bruges med omtanke.

Derfor kommer børne- og socialminister Mai Mercado (K) nu med en klar (men helt umulig) opfordring til (de it-afhængige) forældre landet over: Få ungerne til at smide telefonen – især i juleferien (!?!?).

– Det er en kærlig opfordring til, at man bliver sig sit forældreansvar bevidst, og nu når det er jul, at man så gør op med sig selv, hvor meget ens unger skal være på de sociale medier, og hvor meget de skal være i familien, siger (den naive) minister.

Det er flere unge menneskers klummer og historier om sammenhængen mellem pres, stress og sociale medier, der (længe for sent) får Mai Mercado til at råbe op.

.

.

Eksempelvis har ministeren selv – på det sociale medie Facebook – reageret på en gymnasieelevs fortælling om, hvad de sociale medier kan gøre ved unge som hende.

Fortællingen om den unge pige med topkarakterer og et perfekt liv på de sociale medier, der ifølge hende selv endte med at droppe ud af gymnasiet netop på grund af presset fra de sociale medier, har sat sig i ministeren, der nu vil have forældrene på banen.

– Jeg synes, det er tankevækkende, at alt imens flere og flere er på de sociale medier, så ser vi også en stigning i antallet af psykisk sårbare unge. Der kan jeg være bekymret for, at sociale medier kan være med til at lægge et pres på de unge, og det er derfor, jeg gerne vil have forældrene i tale.

.

.

Ifølge DR Medieforskning viser tal fra Kantar Gallup Social Media Life, at 85 procent af de unge danskere mellem 12 og 19 år er på Facebook hver uge. Knap 80 procent bruger det sociale medie Snapchat, hvor man kan dele billeder med sine følgere.

Dertil kommer så et hav af andre sociale medier, som de unge mennesker også kan lade sig lokke af.

– Det er meget vigtigt, at forældrene tager en aktiv, en synlig og en direkte rolle. Det behøver ikke handle om, at man skal overvåge eller på anden vis sætte nogle hårde begrænsninger op, men det handler om at tage en snak med sine børn om, dels hvor meget man er på de sociale medier, og hvordan man er på de sociale medier, siger Mai Mercado.

Ministeren er selv ”mobilafhængig”

Men du har jo også selv en søn på fire år – kan det ikke være svært som forælder at sætte grænser op på den måde for sine børn?

– Vi sætter faktisk regler op, og det er ikke alt, at min søn får lov til. Eksempelvis har han ikke adgang til YouTube, fordi jeg ikke vil have, at han bare sidder og surfer rundt og ser alle mulige videoer, der ikke er egnet til ham, siger børne- og socialminister Mai Mercado om reglerne hjemme hos hende selv.

Hun må dog samtidig erkende, at det derhjemme ikke er den lille søn, der har det største problem med mobiltelefonen og de sociale medier:

.

.

– De største regler derhjemme hos os, det er faktisk regler for mig, fordi jeg ligesom rigtig mange andre er mobilafhængig, og det betyder, at jeg bliver nødt til at have nogle faste rammer, når jeg er hjemme. Ellers sidder jeg også med snuden i skærmen med alt det blå lys, siger Mai Mercado.

Hun understreger dog, at de regler, hende og hendes mand har sat op for hende bag hjemmets fire vægge, rent faktisk har hjulpet.

Og det er også baggrunden for, at hun opfordrer forældre til landets unge mennesker til at tage en alvorssnak med de yngste derhjemme.

Men som minister på området kan du jo forsøge at gøre andet end blot at komme med det her opråb til forældrene. Vil du gøre det?

– Nej. Det her er først og fremmest et opråb om, at man som forælder laver nogle rammer, og at man aftaler med hinanden, hvor meget er vi sammen her med familien, og hvor meget man skal sidde med snuden i mobiltelefonen og de sociale medier.

Kilde: dr.dk

 

You may also like...