Stærk EL-profil – Maria Reumert Gjerding – er klar til at skifte “papir-tiger” ud med “kampvogn”

.

Stærk EL-profil tilbyder sig som ny præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Maria Reumert Gjerding er klar til forlade Folketinget for post i toppen af Danmarks Naturfredningsforening.

.

Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, stiller op til posten som præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Der er valg til posten i april.

Det skriver hun på Facebook.

Hvis Maria Reumert Gjerding bliver valgt, forlader hun Folketinget.

– Det har været en stor og svær beslutning, for jeg er utroligt glad for mit nuværende arbejde som Enhedslistens miljø-, klima- og landbrugsordfører, skriver Reumert Gjerding.

Hun skriver, at det har været afgørende for hendes beslutning, at naturfredningsforeningens nuværende præsident, Ella Marie Bisschop-Larsen, bakker hende op.

– De fleste, der har fulgt mig og mit politiske arbejde, ved, at jeg brænder for naturen, miljøet og klimaet helt ind i hjertet, skriver Maria Reumert Gjerding.

Hvis Maria Reumert Gjerding forlader Folketinget, bliver hendes plads overtaget af stedfortræder Øjvind Vilsholm, oplyser Enhedslisten.

Han sidder i byrådet i Furesø Kommune og fik 412 personlige stemmer ved folketingsvalget i 2015.

Hvis hun ikke bliver valgt, vil Maria Reumert Gjerding fortsætte sit arbejde i Folketinget.

.

De røde ulve er på banen i kamp for menneskets gamle ven: Ulven

.

Folketinget mister derved den mest oplagte Miljøminister siden stenalderen.

Men på den anden side bliver DN forventeligt beriget med den skarpeste formand i DN’s historie.

Og det er tiltrængt…!

.

Enhedslisten vil aldrig blive så stort, at en miljøministerpost bliver aktuel, hvorfor det er sund logik at vælge en anden front at kæmpe fra.

Og der er Danmarks Naturfredningsforening jo oplagt, med sine 130.000 medlemmer, da organisationen i den grad er blevet fodslæbende i kampen for naturens, og dermed menneskehedens, overlevelse.

For hellere dø kæmpende, end at sidde til pynt i et socialistisk parti, der har afskaffet sig selv retten til at lave revolution.

For det er det landet og verden mere end nogensinde har brug for.

Naturen dør omkring os, og vi med den, om der ikke meget snart sker noget voldsomt, der vender én på alle måder selvmorderisk udvikling.

Så jeg kan kun anbefale man støtter Maria Reumert Gjerding med jeres stemmer, så DN kan komme på banen på overbevisende måde, og dets medlemmer efterfølgende vågner op af deres dvaletilstand, og bliver reelt kæmpende….

Mens der er arter tilbage at kæmpe for.

For de forsvinder fra jordens overflade med stor hast.

.

Fremtiden bliver blandt meget, at skabe natur for naturens skyld!

 

You may also like...