Stadig flere mennesker vil naturen skal være en pæn kulisse at se på.

Naturen stopper ikke ved bøgehækken

Men det er også ved at gå op for mange haveejere, at naturen ikke stopper ved bøgehækken, men at haven er vores vigtigste nærnatur.

Det er her, vi har størst chance for at opleve sommerfugle, mejser og egern i æbletræet. Og det er i haven, vi kan iagttage pindsvinet lunte rundt i tusmørket og lede efter dræbersnegle.

..

Mange mennesker vil gerne bo i naturen, men når så dyrene handler naturligt, så skal de skydes.

Skovbørnehaver, Mountainbike ruter, havsvømning. Naturen er populær, men kun når vi selv opsøger den.

Naturstyrelsen får rekordmange klager fra folk der bliver generet af vilde dyr, og gerne vil have lov til at skyde dem.

Ansøgninger om at skyde dem på det som på regelsproget hedder: Skadevoldende vildt, er steget med 25% i løbet af de sidste 5 år, skriver Kristeligt Dagblad.

Camilla Farwel Løfald. Hvad er folk plaget af der, hvor du er?

Ja, men her i kanten af Hareskoven, der jeg se over på en stribe villaer i Hareskov by, og mens alle jo er glade for at spotte hjorte, når de går en tur, som mig her i skoven, men så er begejstringen begrænset når rådyrene tripper over vejen hernede og går ind og gnaver af villahaverne.

.

.

I dagens Danmark naturen ikke noget i sig selv, men opfattes som mennesket ejendom, som de kan skalte og valte med efter behag.

.

Pernille Skipper (Ø) Enhedslisten

På naturmødet 2018 tager Pernille Skipper (Enhedslisten) netop denne forståelse af naturen op, og fremhævede, at naturen er noget i sig selv. Og at vi tit taler om den, som noget vi er nødt til at gøre noget ved på grund af biodiversiteten, for ellers bliver det skidt for landbruget på længere sigt.

Vi er nødt til at udlægge noget på grund af mennesket og klimaet. Det er også alt sammen rigtigt. Det er nødvendigt. Men det har også noget i sig selv. Naturen kan også noget i sig selv.

Og den tankegang, at naturen kun er til menneskets brug, det den tankegang, der har fået os i det problemer, som vi står med lige nu.

Og det er altså op til halsen.

Mette Bock Liberal Alliance

Den hel modsatte forståelse af naturen kom Mette Broch (Liberal Alliance) med, hvor hendes definition af vild natur er områder, der ikke er berørt af mennesker. Det er det, som ligger urørt hen. Uden hun tænke over, at sådanne urørte naturområder findes stort set ikke i Danmark. Hun påpeger videre, at alle der hylder den vilde skov, og det påstår hun, at hun også selv gør, skal huske på:

”Det er grimt. Det er det. Det er træer, der vælter ind over hinanden, man kan ikke går der, og der kommer ikke lys ned og sådan noget. Det skal man bare lige huske. Det er ikke yndigt. Når vi elsker at gå ud i en bøgeskov, så er det jo en skovmark. Det er jo i den grad kultiveret. Det er ikke vild natur”.

Fra Naturmødet 2018 – tid 2:01:08 (Video).

.

.

Mange er som Mette Broch vokser op uden nær kontakt til naturen og bliver derfor bange for den og klager over dens lyde.

Flere søger om lov til at ”regulere” forstyrrende dyr

Naturen skal være pæn at kigge på, skoven skal lægge kulisse til motionsløb og mountainbikes, men ellers skal den lade os være i fred.

Ellers klager vi.

For frøer kvækker, råger larmer, tæger bider, ræve siger underlige lyde, og flagermus ser uhyggelige ud.

.

.

”I takt med, at færre af os vokser op tæt på naturen, bliver den lidt fremmed for os, irriterende og måske ligefrem skræmmende,” siger vildtkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen Kronjylland, der blandt meget andet modtager klager over flagermus – en fredet art, som lider under et dårligt image.

”Der er måske flyttet flagermus ind i gavlen, og man bliver bange, fordi man har set dem i skrækfilm. Men når vi så har snakket lidt, og jeg har fortalt, at flagermus lever af insekter og ikke er vampyrer, synes rigtig mange, at de er fascinerende dyr, og siger, at dem kan de godt leve med alligevel,” siger Ivar Høst.

.

.

Forstkandidat og vildtforvalter i Naturstyrelsen Anders Jensen, som i øvrigt hele sidste sommer havde en flagermus boende i sin haveparasol, er ansvarlig for ansøgning og indberetning af ”skadevoldende vildt”, som det hedder.

Han oplyser, at antallet af ansøgninger om tilladelse til regulering er steget med cirka 25 procent fra 2012 til 2017, hvorfra de nyeste tal stammer.

Landmænd tegner sig for en stor del af klagerne, typisk over kronvildt eller gæs, der spiser af afgrøderne. Men også byboere vil i stigende grad regulere naturen.

”De senere år er der byudviklet i havneområderne i flere byer, Vejle, Aarhus, København, så måger kommer der rigtig mange klager over for tiden,” siger forstkandidaten, som også erfarer, at folk generelt er blevet mindre tolerante over for naturen.

https://www.youtube.com/watch?v=15j-A5xt1Hw.

.

At regulere betyder som regel at skyde. Men før en eventuel tilladelse til det skal man have forsøgt sig med afværgeforanstaltninger. I tilfældet mågekolonier kan myndighederne også beslutte at oliere æggene, så de ikke klækker.

En af forklaringerne på det stigende antal klager over naturen er vores urealistiske forventninger til den. Det vurderer medlem af Det Etiske Råd Kirsten Halsnæs, som er professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet.

.

.

”På den ene side dyrker vi en masse symboler for at vise, at vi virkelig værdsætter naturen. På den anden side synes vi, den kan blive vældig irriterende,” siger hun og giver et par eksempler.

”Børnene skal gå i skovbørnehave og hærdes af at være ude i al slags vejr. Bestemte segmenter vil have byhaver og bistader, og mange vil gerne betale rigtig mange penge for en nypresset juice.

Naturen er på mode, når vi selv kan styre den, men abslout ikke, hvis vi ikke kan,” siger Kirsten Halsnæs, der mener, at vi er fanget mellem den romantiske forestilling om det vilde og den realitet, der summer, pipper, skriger og stikker.

.

.

”Jeg synes da, det er et problem, at natur er blevet et livsstils-projekt. Bare det at gå en tur har mistet lidt af sin autenticitet, for vi har ikke længere det umiddelbare forhold til at gå hver eneste dag, fordi man skal ud og se, hvordan kornet står, og køerne har det.”

Meget af den viden, vi har om naturen i dag, har vi fra tv-skærmen – men når naturen kommer helt tæt på, kan man ikke bare slukke for den. Og vi vil komme til at opleve flere konflikter mellem mennesker og dyr, mener vildtkonsulent Ivar Høst.

”Men tit er det oppe i hovedet, konflikterne foregår. Råger, for eksempel, har et dårligt ry, men jeg har nogle venner, der forbinder forårets komme med den rågekoloni, der ligger i nærheden. Dyr bliver heller ikke ved med at give lyd. Ræve galper således kun i parringstiden, ellers er de faktisk rigtig tavse.”

.

.

Men man kan også savne naturens lyde. Da Danmarks mindste frø, den totalfredede løvfrø, var ved at uddø, fik Aarhus Kommune nogle eksemplarer fra Vejle, som man satte ud i beskyttede vandhuller syd for byen. I dag lever der mellem 2000 og 2500 af de elegante trækravlende padder her.

Og selv om løvfrøer, for nu at sige det, som det er, kvækker meget højt og kan høres en kilometer væk, er der, såvidt agronom Marianne Popp fra kommunens teknik- og miljøafdeling, ikke indløbet klager endnu.

Radioavisen – Nyheder & Aktualitet: den 18. jul. 2018 kl. 12:00 – Kilde: kristeligt-dagblad.dk – Kilde: voresvilla.dk

.

Pernille Skipper: Svært at finde balancen i ikke at være en (miljø-klima) hykler…

.

You may also like...