Står landbruget mål med de økologiske omkostninger?

Før industrialderen var landbruget økologisk og bæredygtigt.

Det er det langt fra i dag…!

.

Hvilken økonomisk betydning har dansk landbrug i dag?

.

I kronik i Dagbladet Information tager Søren Kjeldsen-Kragh, der professor ved Københavns Universitet, til genmæle overfor en kronik, skrevet af daværende fødevareminister Dan Jørgensen i Politiken den 20. december 2013, da han netop var blevet udnævnt.

Dan Jørgensen mente, at »Danmark er et landbrugsland. Det skal det også være i fremtiden«.

.

.

Det bliver fulgt op af, at »vi har nogle af verdens bedste landmænd,« som »skaffer de rekordhøje eksportindtægter til kongeriget på 148 milliarder om året«.

I kronikken lægges der op til en øgning af landbrugsproduktionen for at skaffe flere arbejdspladser, hvilket også fremgår af kronikkens overskrift »Vækst og bæredygtighed går hånd i hånd«.

Ministerens udsagn kan kun tolkes i retning af, at landbruget har en helt central økonomisk betydning, og at landbrugsproduktionen ikke alene kan, men også bør øges for at sikre landets økonomi.

Spørgsmålet er, om det billede, som den gang fødevareminister forsøgte at tegne, er i overensstemmelse med virkeligheden?

Svaret er nej. Foretager man en såkaldt ’input-output’-analyse kan man konstatere, at det landbrugsindustrielle kompleks (LIK) har en ganske lille samfundsøkonomisk betydning.

.

.

Tankegangen bag ’input-output’-analysen er ganske enkel. Man ser for det første på den beskæftigelse og produktionsværdi, der skabes i primærsektoren dvs. ude på bedrifterne. Dernæst ser man på den beskæftigelse og indkomst, som skabes i andre erhverv, som er koblet til primærlandbruget.

Primærlandbruget køber gødningsstoffer, sprøjtemidler, maskiner, reparationer af bygninger og maskiner mv. fra andre erhverv. Primærlandbruget leverer råvarer til videreforarbejdning på slagterier, på mejerier og i fødevareindustri.

Alle disse afledede aktiviteter sammen med primærlandbruget udgør det, man kalder for LIK og giver et samlet overblik over landbrugets økonomiske betydning for dansk økonomi.

Se tabellen.

.

.

Input-output-analysen viser, at for hver person, der er beskæftiget på de danske landbrug, er der beskæftiget lidt mere end en person i de tilstødende erhverv. De skabte værdier hos landmændene er lidt mindre end den afledte værdiskabelse, som landbruget giver anledning til i andre erhverv.

De to nederste rækker i tabellen viser landmændenes og LIK’s beskæftigelse og indkomst i procent af Danmarks samlede beskæftigelse og indkomst. Tallene ligger på 3,6 og 3,4 procent. Hvis vi helt hypotetisk forestillede os den ekstreme situation, at de danske landmænd ophørte med at producere, ville den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark falde med ca. 3,5 procent.

.

.

Ville det betyde Danmarks undergang? Næppe. Til sammenligning kan man nævne, at under krisen 2008-2009 faldt beskæftigelsen med 170.000 og nationalproduktet med ca. fem procent. Trods problemerne har den danske økonomi altså overlevet et fald, som er langt større end det fald, et stop for landbrugsproduktionen ville indebære.

Derfor kan det undre, at der fortsat er folk, der påstår, at Danmark er et landbrugsland, og at det skal vedblive at være det.

.

.

Dyrekøbt effektivitet

Danske landmænd sørger for eksportindtægter på 148 milliarder kroner, påstås det.

Den samlede eksportværdi for alle danske varer og tjenesteydelser var 993 milliarder kroner i 2012. Danske landmænd skulle altså stå for 15 procent af eksportindtjeningen. Problemet er bare, at LIK ikke bidrager med 148 milliarder kroner. Valutaindtjeningen er kun en tredjedel nemlig ca. 48 milliarder kroner.

LIK’s eksportværdi er på ca. 60 milliarder kroner, men ca. 12 milliarder kroner heraf anvendes til indkøb af foderstoffer i udlandet nødvendiggjort af eksporten. Det rigtige tal for valutaindtjeningen udgør derfor 4,8 procent af Danmarks samlede valutaindtjening i 2012.

I Danmark har vi nogle af verdens bedste landmænd, hævder Dan Jørgensen endvidere. Dette er helt rigtigt, hvis kriteriet for at være en god landmand er at opnå så stor en arbejdsproduktivitet som muligt.

.

.

Landmandens arbejdsproduktivitet er den producerede mængde landbrugsvarer per landbrugsbeskæftiget. Når danske landmænd er i førertrøjen på dette parameter, hænger det sammen med, at man næppe i noget land har så intensiv landbrugsproduktion som i Danmark. Problemet er blot, at de anvendte produktionsmetoder går ud over miljø, natur, arbejdsmiljø og produktkvalitet og er på kant med dyreetik.

Hertil kommer, at den imponerende arbejdsproduktivitet er dyrekøbt. Den har krævet nogle meget store investeringer, som har påført erhvervet en gældsbyrde på ca. 360 milliarder kroner. Selv om renteniveauet er lavere end nogensinde, er erhvervets investeringer så dyre, at erhvervet har haft det skidt i rigtig mange år.

.

2012

.

Ikke desto mindre mener den danske fødevareminister, at vejen frem er vækst. Vækst og bæredygtighed er ikke modsætninger – de skal gå hånd i hånd. Landbruget skal skabe flere arbejdspladser. Her er det ikke mindst andelsbevægelsens arvtagere, Danish Crown og Arla, der presser på for at få et større råvaregrundlag til videreforarbejdning. Spørgsmålet er, om det også er i danske landmænds interesse?

Dansk landbrug og samfundet har store problemer med de produktionsmetoder, som benyttes i dag. Dansk landbrug har store indtjeningsproblemer og problemer med den meget store gæld. Det vil være nærliggende at spørge fødevareministeren, hvordan han mener, at disse alvorlige problemer kan løses gennem yderligere produktionsstigninger, der bl.a. kræver nye omkostningstunge investeringer.

.

.

Ikke mere af det samme

De toneangivende landbrugspolitiske kredse tror, at løsningen på de mange problemer er at gøre mere af det, man har gjort de seneste mange årtier. Mantraet er, at hvis vi blot udvider bedrifterne og producerer mere vil problemerne løse sig. Vi skal have flere store brug, og de store brug skal være endnu større.

I deres øjne er der ikke noget i vejen med landbruget. Problemerne skyldes, at erhvervet behandles dårligt. Rammevilkårene er dårligere end i udlandet. Derfor kan landbruget ikke klare sig i konkurrencen.

Men faktisk bliver dansk landbrug ikke udkonkurreret af andre landes landbrug. Dansk landbrug bliver udkonkurreret af andre danske erhverv. Arbejdskraften trækkes væk fra landbruget, ikke kun fordi aflønningen er bedre andre steder, men fordi arbejdsvilkårene i landbruget er utilfredsstillende.

Noget af det mest attraktive ved landbruget er, at man er sin egen arbejdsgiver. Men i dag er det umuligt for unge landbrugsinteresserede at etablere sig som selvstændige, fordi bedrifterne er blevet så store.

.

.

Dansk landbrug er på afveje.

Der er behov for, at tænke i nye baner. En ændring af produktionsmetoderne er nødvendig. Et stop for strukturudviklingen er nødvendig. Der skal mere opmærksomhed på mindre og mellemstore bedrifter, som tager hensyn til dyr og natur, samtidig med, at der kan opnås rimelige indtægter.

Man skal bort fra kun at tænke i mængder for i stedet at tænke mere i kvalitet. Man skal væk fra kun at tænke i teknologi og dyre investeringer for i stedet at tænke i omkostningsbesparelser og konsolidering. Man skal have genskabt gode arbejdsforhold i landbruget, så man igen gør erhvervet interessant og udfordrende for unge.

Vi skal i gang nu. Det er en tidskrævende proces igen at få landbruget bragt på sporet. Jo før vi begynder, des bedre.

Klide: information.dk

.

Større arealer med natur skal sikre Danmarks biodiversitet

.

You may also like...