Seneste om den skudte ulv – Nyt europæisk land ramt af afrikansk svinepest

Obduktion af ulv skudt 16 april 2018

.

Rapporten lyder som følger:

Ulv, en ikke drægtig tæve, vægt 31,9 kg, totallængde 146 cm, hale 40 cm. Ulven fandtes skudt én gang, indgangshul, 0,6 cm, i venstre side mellem sidste og næstsidste ribben ca 7 cm under ryghvirvlerne med blødning i underhud og muskellagene.

Udgangshul i højre side mellem tredjesidste og næstsidste ribben i samme afstand fra ryghvirvlerne som indgangshullet. Selve udgangshullet måles til 4 cm i diameter med blødning i underhud og muskellagene.

Ved gennemboring af kroppen havde trykbølgen fra projektilet iturevet højre leverlap, forreste pol af højre nyre, rumperet mellemgulvet og iturevet bageste del af højre lunge, samt gennembrudt tarmkrøset. I både bryst- og bughule fandtes mere end 1 dl friskt blod mellem organerne. Umiddelbart blev der ikke fundet større fragmenter af projektilet i kroppen.

Læsionerne er af et sådant omfang, at ulven formodes at være død momentant.

Venter på flere svar

Mariann Chriél, chefkonsulent og dyrlæge ved instituttet, forklarer videre:

– Det, man kan sige ud fra obduktionsrapporten, er jo, at den har mistet bevidstheden umiddelbart efter skudafgivelsen. Der er løbet meget blod af den, og den har efter alt at dømme ikke mærket mere, siger hun.

Igennem obduktionen har hun tjekket dyrets kønsorganer igennem og har dermed fundet, at ulven ikke tidligere har været drægtig. Om det er en af ulvekuldets nu voksne unger, der er blevet skudt, er dog stadig for tidligt at sige noget om;

– Vi får alderen på ulven at vide på et tidspunkt, men det er for tidligt at sige noget om endnu, siger hun.

DNA Veterinærinstituttet har nu sendt DNA-materiale til et laboratorium i Tyskland, hvor materialet nu bliver analyseret.

Det bliver Aarhus Universitet, der får svar på prøverne.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk

.

.

Nyt europæisk land ramt af afrikansk svinepest

.

Ungarn har for første gang rapporteret om et tilfælde af afrikansk svinepest.

Den frygtede svinesygdom afrikansk svinepest har for første gang ramt i Ungarn.

Det har landets veterinærmyndigheder meddelt EU-Kommissionen tirsdag i denne uge.

Fundet af afrikansk svinepest er gjort i et vildsvin i byen Eger i regionen Heves, der er beligggende lige øst for Budapest.

Tilfældet er registreret cirka 120 km fra det nærmeste område med udbrud af afrikansk svinepest, og det gør, at de ungarske veterinærmyndigheder mener, at udbruddet skyldes ulovligt indførte fødevarer indeholdende afrikansk svinepest-virus, som er blevet spist af vildsvin.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en redegørelse om det seneste fund af afrikansk svinepest.

I forbindelse med udbruddet holder styrelsen fast i, at risikoen for at smitte med afrikansk svinepest rammer danske svinebesætninge fortsat er lav.

I relation til Ungarn noterer Fødevarestyrelsen sig, at der i perioden fra 1. januar og frem til 24. april har været 75 udførsler af levende svin fra Danmark til Ungarn. Ingen af leverancerne har været til området nær Eger.

Kilde: landbrugsavisen.dk

.

Ulve til debat i LandboNord med håndplukkede debattører

.

You may also like...