Senest: Jægerforbundet tager skarpt afstand fra ulveudtalelser

.

Opdateret 11. juni 2018: I forhold til den konkrete sag om opfordring til ulovligheder i forhold til ulv, har den lokale jagtforening, Kronjyllands Jagtforening, lagt følgende orientering på deres hjemmesideVi har her på siden også lagt endnu en nyhed om emnet ud. Læs den her.

I dagens medier raser en voldsom debat om, hvordan et medlem fra en lokal jagtforening rådgiver om, hvordan en ulv kan skydes, uden at det får konsekvenser for lovbryderen.

Fra Danmarks Jægerforbunds side tages der naturligvis skarpt afstand fra den ulovlighed, der opfordres til.

Fra flere sider opfordres der til, at medlemmet ekskluderes af Danmarks Jægerforbund. Derfor er sagen i dag blevet drøftet på et møde i hovedbestyrelsen i tæt dialog med den lokale jagtforening, og hovedbestyrelsen giver deres fulde støtte til den lokale forenings håndtering af sagen.

Den seneste tids uheldige episoder med jagttegnsindehavere, som anklages for at skyde ulve eller opfordre til grove overtrædelser af jagtloven, samt brud på god moral og de jagtetiske regler, får nu hovedbestyrelsen til at iværksætte et arbejde med at revidere Jægerforbundets vedtægter for at sikre, at de fremover indeholder de regler, som lokale jagtforeninger kan styre efter i sager, hvor medlemmer på den ene eller anden måde handler groft uforsvarligt.

Kilde: jaegerforbundet.dk

.

Claus Lind Christensen, Formand for Danmarks Jægerforbund

.

Debat om opfordring til ulovligheder

I sidste uge nåede debatten om opfordringer til ulovligheder – specielt med hensyn til ulven – nye højder. Sagen blev behandlet på hovedbestyrelsesmødet, som man siden i fredags har kunnet læse her på hjemmesiden.

I sidste uge blev debatten om opfordringer til ulovligheder igen højaktuel, da et nu tidligere medlem af Danmarks Jægerforbund udtalte sig om ulven på Facebook. Sagen blev behandlet på hovedbestyrelsesmødet i fredags, og der har siden da ligget følgende udtalelse på vores hjemmeside.

Hovedbestyrelsen iværksætter nu et arbejde med at revidere Jægerforbundets vedtægter for at sikre, at de fremover indeholder regler, som lokale jagtforeninger kan styre efter i sager, hvor medlemmer på den ene eller anden måde handler groft uforsvarligt.

– I den konkrete sag valgte vi at give tid og plads til ordentlighed. Ikke fordi at udtalelsen var ordentlig, men fordi der skulle være plads til en ordentlig beslutning, der var forankret ude lokalt, hvor den pågældende var medlem. Via en dialog blev der lokalt skabt en løsning, en løsning der viser at dialog og Foreningsdanmark virker.

Tak til dem, der har bidraget til en ordentlig løsning, siger Claus Lind Christensen.

I den omtalte sag har den lokale jagtforening, Kronjyllands Jagtforening, håndteret situationen inden for det råderum, som de nuværende vedtægter i deres forening og i Jægerforbundet giver.

De har lagt denne opdatering på deres hjemmeside fra deres formand, hvor de fortæller at den pågældende ikke længere er medlem af deres forening og Danmarks Jægerforbund.

Kilde: jaegerforbundet.dk

.

Jægernes holden hånd over “voldspsykopater” stiller spørgsmålstegn ved jagt i Danmark

.

You may also like...