Seksuelle overgreb mod børn i de græske flygtningelejre

børn UNICEF Canada-UNICEF urges European leaders to quickly turn new

De flygter fra Bashar al-Assad og Vestens bomber.

De flygter med livet som indsats over land og vand.

De kæmper for at komme i sikkerhed.

Hvor de så bliver voldtaget….!

.

.

Børn helt ned i syvårsalderen er ifølge ansatte og frivillige blevet misbrugt i græske flygtningelejre, og bander af mænd ’groomer’ de unge piger til sex.

.

Det skriver The Observer.

I en tidligere toiletpapirsfabrik i udkanten af byen Thessaloniki bor 1.400 flygtninge, heraf cirka 140 børn. Ifølge frivillige organisationer tør kvinder og børn ikke at forlade deres telt for at gå på toilettet, når der bliver mørkt.

Et af eksemplerne på et overgreb gik ifølge frivillige ud over en syvårig pige.

– Forældrene kan stadig ikke tro, hvad der skete. En mand fra en af ’mafiagrupperne’ spurgte deres syvårige datter, om hun ville med ind i teltet og spille spil på hans telefon og lynede teltet op. Hun kom tilbage med mærker på arme og hals. Senere beskrev pigen, hvordan hun var blevet seksuelt misbrugt. Det har givet et syv-årigt barn ar for livet, siger en frivillig til avisen.

.

.

De stærkeste overlever

Stigningen i antallet af overgreb i de græske flygtningelejre bekræftes af Anita Dullard fra Internationale Røde Kors og Røde Halvmåne, der har orienteret regeringen.

Også hos Læger Uden Grænser kender man til anklagerne om seksuelle overgreb, og fra organisationens side lyder det, at mange af flygtningene, også børnene, er for bange til at stå frem.

.

.

– Det er virkelig svært for uledsagede mindreårige – 16- og 17-årige at overleve. De stærkeste overlever. Om aftenen og natten er det umuligt at finde børn, fordi de gemmer sig i deres telte. Kvinderne er bange. De klager over, at de om natten ikke kan gå på toilettet. De har hørt historierne om de andre, der er blevet angrebet, siger Anna Chiara Nava fra Læger Uden Grænser.

.

FN 2

.

Hos FN påstår man, at man er opmærksomme på problemet og har rejst sagen over for de græske myndigheder.

Historierne fra de græske flygtningelejre kommer samtidig med en stribe af sager fra en australsk flygtningelejr på øen Nauru, hvor seksuelle overgreb og vold angiveligt plager de mange flygtninge.

.

.

Psykiske og fysiske overgreb – nogle gange af seksuel karakter – præger livet i Australiens flygtningelejr i den lille stillehavsnation Nauru.

Lejren i Nauru er det ene af to asylcentre, som Australien betaler andre lande for at drive på Australiens vegne. Det andet ligger på Manus-øen i Papua Ny Guinea.

Onsdag offentliggjorde Guardian de såkaldte “Nauru filer, der omfatter et stort antal lækkede rapporter, der er fastslår et aldrig set før stort antal overgreb, seksuelt misbrug, selvdestruktiv adfærd, selvmordsforsøg, børnemisbrug og utålelige levevilkår for asylansøgerne, som er i den australske regerings varetægt.

Afsløringerne har rettet et skarpt projektørlys direkte mod den australske regering og de private virksomheder, der forvalter centrene, og har tiltrukket sig stærke international og indenlandsk fordømmelse af tilstanden i Nauru fangelejren.

.

.

Australiens indvandring minister, Peter Dutton, forsøger at undslippe regerings ansvar ved at anklage asylansøgere for bevidst at begå de omtalte selvskader eller komme med urigtige beskyldninger om seksuelle overgreb for at komme til Australien. Han sagde: “Jeg vil ikke tolerere nogen som helst seksuelt misbrug.

Men jeg er blevet gjort opmærksom på nogle hændelser, der er blevet rapporteret. Men det er falske beskyldninger om seksuelle overgreb, fordi det i sidste ende handler om folk, der har betalt penge til menneskesmuglere og de ønsker at komme til vores land.

Det lyder næsten som den flygtningefjendske integrationsminister, Inger Støjberg, der på vegne af flere andre højreekstreme danske partier netop ser Australiens håndtering af flygtninge og asylsøgere, som forbillede for den danske flygtningepolitik.

.

.

Dokumenterne omhandler lejrpersonalets indberetninger af flere end 2000 “hændelser” og tegner et billede af systemsvigt og kummerlige livsvilkår, skriver The Guardian.

.

Over 2.000 sager om børn

Mest opsigtsvækkende er det, at børn er stærkt overrepræsenterede i indberetningerne.

Over halvdelen af de i alt 2116 hændelser omhandler børn. Børn udgjorde dog blot 18 procent af beboerne i lejren i perioden maj 2013 til oktober 2015, hvor dokumenterne stammer fra.

Der er omtalt syv indberetninger af seksuelt misbrug af børn, 59 om overgreb på børn, 30 episoder med børn, der gør selvskade, og 159 indberetninger af børn, der truer med at gøre skade på sig selv.

.

.

Meget bliver aldrig indberettet

Eksempelvis beskriver en enkelt sag, hvordan en vagt angiveligt har taget fat i en dreng og truet med at dræbe ham, når drengen kommer ud at leve i det almindelige samfund i Nauru.

Det kan ske, hvis beboerne opnår asyl. Men de kan aldrig komme til Australien at bo.

Et andet dokument beskriver en sag fra september 2014, hvor en lærer på stedet har indberettet, at en pige havde bedt en vagt om lov til at gå i bad i fire minutter i stedet for to minutter.

– Hendes anmodning er blevet accepteret på betingelse af seksuelle ydelser. Det er en mandlig sikkerhedsperson. Hun fortalte ikke, om dette rent faktisk skete. Sikkerhedsvagten ønsker at se når drenge eller piger er i bad, lyder det i indberetningen ifølge The Guardian.

Det er sagsarbejdere, vagter, sundhedspersonale og andre ansatte på stedet, der har ansvar for at indberette sådanne episoder. Ifølge The Guardian bliver mange hændelser dog aldrig indberettet.

Kilde: theguardian.comKilde: theguardian.comKilde: theguardian.com

.

.

FN

FN-soldater anklaget igen, igen for seksuelle overgreb på mindreårige

.

You may also like...