Regeringen udskyder storstilet valgløfte – Venstre spiller sig på banen

Socialdemokratiet er bestemt ikke et troværdig “grønt” parti

.

Venstre har kun Landbrugs- og Erhvervsministre.

Da landets statsminister, der også påstår at være børnenes statsminister, Mette Frederiksen den 30. maj 2018 trådte op på Folketingets talerstol under afslutningsdebatten, var hun selv alarmeret.

Sommerfugle, biller og svampe. Tusindvis af arter er truet. Og på naturområdet er de fleste enige om én ting: Det haster med at vende udviklingen.

»Der bliver færre og færre af de dyr, som vi synger om for vores børn, når vi synger godnatsange. Tag bare bestanden af lærker, som er halveret på 40 år. Haren er nu en truet dyreart i Danmark, og næsten 3 mio. fugle er forsvundet…

Senest i DR-radioavisen udnytter Venstre chancen for manipulerende at fremstå som de grønneste, ved at presse regeringen i samråd, for at få en forklaring for dennes ekstreme langsommelighed på naturområdet.

.

Virkeligheden er bare en helt anden…!

Mette Frederiksen: Danmark skal igen være en grøn stormagt

.

Pia Olsen Dyhr i heftig kritik af miljøminister: ‘Grotesk’, ‘hovedrystende’ og ‘useriøs’

SF-formanden mener, at regeringen er langt fra at indfri sine løfter på naturområdet.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr er ofte blevet kritiseret for at have gjort sit parti til et bovlamt vedhæng til regeringen. Men nu retter hun en hård og nådesløs kritik af miljøminister Lea Wermelin (S).

– Jeg synes, det er grotesk. Det tyder på, at vi har en miljøminister, som ikke er optaget af naturdagsordenen. Det, som vi ser fra socialdemokraternes hånd lige nu, er hovedrystende, siger Pia Olsen Dyhr til DR Nyheder.

Det hele handler om natur, skove samt kampen for at bevare mangfoldigheden i dyre- og planteriget – det sidste kaldes for biodiversitet.

Før valget var den en sag, som SF og Socialdemokratiet var helt enige om. Ja faktisk så enige, at Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen kort før valget præsenterede et fælles naturudspil. Og det er netop indholdet i det udspil, som regeringen ifølge SF er meget langt fra at indfri.

Miljøminister Lea Wermelin forstår ikke udfaldet fra SF.

– Jeg kan ikke genkende kritikken. Vi har på naturområdet også sammen med SF taget nogle meget, meget vigtige skridt med blandt andet urørt skov og med Danmarks to første naturnationalparker. Men vi er selvfølgelig ikke i mål, og vi er kun nået et stykke af vejen, siger Lea Wermelin.

.

.

Lynanalyse

Af DR’s politiske korrespondent Christine Cordsen

En advarsel til Mette Frederiksen

Det er anden gang inden for kort tid, at SF’s top anklager statsminister Mette Frederiksen (S) for at bryde løfterne fra valgkampen.

Der var hård kritik, da S-regeringen foreslog at spare på uddannelsesinstitutionernes markedsføringsudgifter. Det opfatter SF som et brud på løfterne om ikke at spare på uddannelse. Og igen i dag, hvor det er Pia Olsen Dyhr selv, der er ude i et – for SF-formanden – usædvanlig hårdt angreb på regeringen.

SF har siden S-regeringen kom til magten været det absolut mest medgørlige af støttepartierne. I en grad så partiet på Christiansborgs gange har fået tilnavnet “hjælpe-socialdemokraterne”.

Derfor er det en ekstra advarsel til Mette Frederiksen, når SF i den grad hæver stemmen og anklager hende for det, der gør allermest ondt i moderne politik – løftebrud.

Miljøminister Lea Wermelin

 

Urørt skov og nye vilde naturparker

Centralt i den fælles naturplan fra S og SF stod, at der skal etableres 15 nye vilde naturparker. Indtil videre er der aftalt to.

Og som en anden del i den fælles plan var også, at der sammenlagt skulle være 75.000 hektar urørt skov i Danmark.

I 2018 sikrede en ny naturaftale, at statens areal af urørt skov steg til 22.800 hektar. Siden er der på baggrund af finansloven for sidste år lavet en ny aftale, der giver yderligere 6.000 hektar urørt skov, så der er stadig langt til målet om 75.000 hektar.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil det koste to milliarder kroner at sikre de 15 naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov.

Men det går ifølge Pia Olsen Dyhr alt, alt for langtsomt. Da regeringen mandag fremlagde sin finanslov var der afsat 50 millioner kroner om året, der blandt andet kan bruges på naturparker og urørt skov. Men samtidig lød det, at de naturforhandlinger, der skal gøre planerne til virkelighed, er udsat et år.

– Jeg synes, de er hamrede useriøse i forhold til at løse de problemer, vi har på naturområdet. Vi ved, at biodiversiteten er i tilbagegang. Vi mister arter hver evig eneste år, og jeg må sige, at miljøministeren må komme i arbejdstøjet, siger Pia Olsen Dyhr.

For et år siden gik I til valg på et fælles udspil. Nu står du og kalder Socialdemokratiets indsats for hovedrystende, useriøs og uambitiøs. Hvad er der sket?

– Miljøministeren har ikke leveret på det, som vi har aftalt. Jeg forventer, at hun begynder at lytte, for vi har brug for det her. Ellers må SF søge flertal uden om regeringen.

Har vælgerne fået indfriet det, som I stillede i udsigt før valget?

– Nej, det har de bestemt ikke. Vi lovede 15 naturparker, og vi lovede mere urørt natur. Og det er noget af det, vi skal i gang med. Vi fik før sommeren to nationalparker, men det er langt fra to til 15, og derfor skal der lægges en plan nu og her.

Naturvejleder jubler: ‘Vild natur er bare en milliard gange federe’

Mener du, at Socialdemokraterne har stået ved det, som de sagde før valget på det her område?

– Jeg må sige, at miljøministeren er alt for langsom. Jeg må sige, at regeringen ikke har leveret på det løfte, som vi gav sammen med dem før valget, så de må til at komme i gang.

Hvornår kommer de 15 nye nationalparker?

– De skal komme i den her valgperiode, siger Pia Olsen Dyhr.

Corona bruges som undskyldning

Lea Wermelin understreger, at de planer, som Socialdemokratiet lagde frem før valget, stadig står ved magt. Men corona-pandamien er kommet på tværs og derfor har det været nødvendigt at udsætte planerne om vilde naturparker og skove.

– Vores prioritet som regering er at få os alle sammen klogt gennem coronakrisen, og det kræver nogle hårde prioriteringer, siger Lea Wermelin.

Men hvornår er de 15 parker og de 75.000 hektar urørt skov virkelighed?

– Det er noget af det, vi skal diskutere i natur- og biodiversitetspakken. Vi står ved vores ambitioner, og det vil lovede inden valget.

Det vil altså sige, at det er i den her valgperiode, at vi ser 15 nye naturnationalparker og 75.000 hektar urørt skov?

– Præcist, hvornår vi skal i mål med det, har vi ikke sat årstal på, heller ikke inden valget. Men det er noget af det, vi kommer til at diskutere med en natur og biodiversitetspakke. Vi sikrer, at vi år for år giver naturen bedre vilkår. Det gjorde vi med vores første finanslov, og det lægger vi også op til at gøre med det her finanslovsforsalg, siger Lea Wermelin.

.

.

Miljøministerens helt store svendeprøve bliver nu rykket et år.

Forhandlingerne om den helt centrale natur- og biodiversitetspakke skal nemlig først forhandles i efteråret 2021.

Det meddeler miljøminister Lea Wermelin (S).

”Igangsættelsen af de politiske drøftelser om en samlet natur- og biodiversitetspakke rykkes til efteråret 2021,” siger hun i en pressemeddelelse.

Hidtil har planen været, at naturpakken skulle forhandles på plads i dette efterår. Ifølge miljøministeren er det imidlertid nødvendigt at flytte forhandlingerne på grund af coronakrisen. Hun agter nemlig fortsat at afholde et naturtopmøde med en bred inddragelse af aktører, som blev aflyst i foråret, da Danmark var lukket ned.

Naturpakken skal blandt andet realisere det naturudspil, som Socialdemokratiet lavede med SF før valget. Her skal der blandt andet sikres 75.000 hektar urørt skov og 15 naturnationalparker. Og i forståelsespapiret med regeringens støttepartier lyder det, at en naturpakke også skal indeholde klare målsætninger for, hvor stor en del af Danmark, der skal være naturzone. Forventningerne fik yderligere et nøk opad i november sidste år, da statsminister Mette Frederiksen (S) på Marienborg skød arbejdet med naturpakken igang.

Kritiske støttepartier
Udskydelsen vækker da også hård kritik fra regeringens støttepartier.

”Det er et udtryk for, at regeringen ikke prioriterer det grønne område. Det er åbenbart vigtigere for regeringen at få mere politi ud i landet, end at få gjort noget for natur og klima,” siger miljøordfører for De Radikale, Zenia Stampe.

Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen er heller ikke tilfreds. Hun påpeger, som de andre støttepartier, at naturkrisen kalder på hurtig handling.

”Vi mister arter i Danmark år for år, så naturen kan ikke vente. Derfor er det sørgeligt, at vi igen skal sætte initiativer på hold,” siger hun og fortsætter:

”Jeg havde forventet, vi var kommet meget længere på naturområdet.”

SF’s Rasmus Nordqvist kalder miljøministerens melding for ”ærgerlig”, fordi dansk natur står i ”en akut situation”. Og så mener han, at Danmark har travlt med at få sin naturpolitik på plads, så man kan melde sig offensivt ind i næste års internationale FN-forhandlinger om natur.

”Det vil være ret brugbart, at vi kommer i gang herhjemme, hvis vi vil spille en rolle som grønt foregangsland,” siger Rasmus Nordqvist.

Finanslovudspil leverer for lidt
Meldingen kommer samme dag, som regeringen præsenterer sit forslag til finanslov. Og her er der faktisk sat 50 millioner kroner af til naturen i fire år, som blandt andet kan gå til urørt skov og naturnationalparker. Men det er slet ikke nok, mener støttepartierne.

”Der er sat lidt penge af, men det er slet ikke i den størrelsesorden, som vi forventer. Så det er nok i den erkendelse, at ministeren udskyder forhandlingerne om biodiversitet,” siger Zenia Stampe.

Enhedslistens Mai Villadsen er enig.

”Denne her finanslov vidner om, at regeringen sætter meget andet før klima og natur,” siger hun.

Miljøminister Lea Wermelin påpeger, at der er brug for hårdere prioriteringer i finansloven på grund af corona.

”Naturen er en af regeringens prioriteter på finansloven. Vi har allerede taget en række skridt for at passe bedre på vores fælles natur, og med finanslovsforslaget kan vi tage nye skridt mod at give naturen mere plads med f.eks. nye naturnationalparker og mere urørt skov. Der er brug for flere og vildere levesteder til vores insekter, dyr og planter,” siger ministeren i pressemeddelelsen.

Kilde: altinget.dk – Kilde: dr.dk

You may also like...