Referat fra Ulvedebatten mellem foreningerne Ulvetid og Ulvefrit Danmark i Nørre Nissum

Fra ulvetid møde i Nørre Nissum 25 april 2019

.

Ulvetids Næstformand Thomas Niels Thomsen Vs Steffen Troldtoft.

Debat d 25.4.2019 Nr. Nissum seniorhøjskolen.

.

Som omtalt igår var Ulvetids næstformand Thomas Niels Thomsen blevet inviteret til debat på Nørre Nissum Seniorhøjskole omkring spørgsmålet, om vi skal have ulv i Danmark. Inviteret var også Ulvefrit Danmarks formand Steffen Troldtoft.

Selve debatten var opdelt på følgende måder:
Fronter
Reflektioner
Initiativer.

Arrangementet var åbent for alle og ikke blot for medlemmer fra de to foreninger. Fra starten var det meget tydeligt, at her var fronterne kridtet meget skarpt op.

Efter ankomsten og en venlig modtagelse fra Seniorhøjskolens forstander Maria Kangas Christensen blev begge parters delegerede opfordret til at sætte sig spredt mellem tilhørerne ud fra ønsket om, at det kunne være bidragende til udveksling af synspunkter mellem tilhørerne, mellem skeptikere og ulve-modstandere på den ene side og tilhængere af ulvens eksistensberettigelse i Danmark på den anden side.

Steffen Troldtoft og Karl Nielsen er velkendte ulvehader – Men hvem er de tre andre?

Denne opfordring tog Ulvetids repræsentanter op og satte sig spredt mellem de andre tilhørere. Det samme kan på ingen måde siges om repræsentanterne fra Ulvefrit Danmark, som klumpede sig sammen som den lille flok på kun fem medlemmer, de var.

Der var flere interessante ting at observere i løbet af debatten, da den først gik i gang; nemlig de meget skræmmende visioner, som Steffen Troldtoft repræsenterer og argumenterede for. For Troldtoft har naturen INGEN værdi med mindre, han kan drage nytte og udbytte af den.

Kulturlandskabet skal ifølge hans holdninger vedblive at være, som det er. På spørgsmålet om, at det kunne være en idé at fjerne fårene fra hedearealerne og lade naturen få lov til at regulere sig selv, argumenterede Troldtoft, at der så kan være en risiko for, at hedearealerne udvikler sig til skov. Denne udvikling bryder han sig ikke om.

For Steffen Troldtoft og de personer, han repræsenterer, har mennesket ret til og krav på at regulere i alt, hvad der i deres optik er unødigt. For ham og hans ligesindede kommer mennesket før alle andre levende væsener.

Da han blev holdt op imod dette, fremsatte han udtalelsen om, at trafikkørsel og menneskets hang til at brede sig på bekostning af naturen IKKE er noget, der skal ændres ved, idet dette er naturligt og produktivt, og derfor ikke er noget, man behøver at frygte.

Han gav i samme åndedrag udtryk for, at der derimod er grund til at frygte ulven og sagde, at Danmark er alt for lille til ulve, og derfor IKKE skal give plads eller mulighed for, at ulvene kan genetablere sig i vores land.

Han ser dog intet problem i, at ulvene har etableret sig i Tyskland, Polen og andre lande. De skal bare IKKE være i Danmark.

Her blev så mytekortet om børn og ældre naturligvis også trukket og ligeså de trivielle argumenter om Dyrehaven ved København kontra Stråsø Plantage i Jylland.

En enkelt tilhører i salen refererede her til et vers fra Biblen; nemlig fra Johannes Evangeliets Kapitel 10, “Den gode hyrde”, om den grumme ulv, som går på rov iblandt fårene og jager dem fra hinanden, og om den gode hyrde, som ejer og forsvarer sine får, imedens daglejeren, der ikke ejer dem, lader dem i stikken og flygter ud i skoven.

Dette indslag bevirkede dog til en del dybe suk og hovedrysten hos størstedelen af forsamlingen.

”Vi finder dødt vildt på marken med bid i struben og ribben, der er klippet over. Det fandt vi aldrig for 10 år siden, fortæller Karl Nielsen. Det er nok ikke sidste gang, at en ulv er blevet nedskudt i det vestjyske, forudser han.

Dertil kom historien om ulven, der skulle have taget et spædbarn, som sov i sin vugge, da det var på tur ude i vildnisset sammen med forældrene. Tilhøreren fortalte, at det sovende barn blev taget af en ulv, men at politiet var “nederdrægtige” nok til at hævde, at barnets mor stod bag barnets pludselige forsvinden.

Dette bizarre indslag blev dog hurtigt afbrudt af ordstyreren. Og så var der den ældre dame, som ikke længere turde gå i Klosterheden for at plukke svampe, som hun plejer, fordi hun var bange for at møde en ulv. Og for en ordens skyld henviste Steffen Troldtoft til ulveangrebet på en pige på en legeplads i Polen. Jo, man havde tydeligtvis grundigt studeret Wikipedia.

På spørgsmål fra publikum til Steffen Troldtoft, om det virkelig er dette natursyn, han repræsenterer, og om det er den form for verden/natur, han helst ser overleveret til fremtidige generationer, svarede han undvigende, at han ikke ser noget problem i, at man får tilladelse at regulere eller skyde problem-ulve, der kommer for tæt på dyrehold eller mennesker.

Han henviste til, at sådan er det med problem-dyr allevegne – også i Rusland, Canada og endda Afrika. Norge og Sverige blev da også nævnt i forbifarten.

Ulvefrit Danmark: Kæmpe fiasko for oprettelse af forening mod ulve i Østjylland

Ifølge Ulvefrit Danmarks formand har man alle steder problemer med ulve, og gentagne gange refererede han til de store problemer, fåre- og kvægavlere står overfor i forbindelse med ulvens tilstedeværelse og nævnede også almindelige skolebørns frygt for at møde ulven på deres færden.

Steffen Troldtoft mener, at det kun er et spørgsmål om tid, hvornår der vil ske et ulve-angreb på et menneske her i landet, når ulvene færdes så tæt på menneskets beboelser.

Disse ytringer blev højlydt kommenteret fra Ulvefrit Danmarks lille skare med tilråb som “Godt Steffen!”. De gik i gang som et lille heppekor.

Thomas Niels Thomsen foreningen Ulvetid, der efter interne konflikter i dag hedder Ulvetid Nu.

Under hele debatten var Ulvetids næstformand Thomas Niels Thomsen meget tydelig og klar i mælet om, hvilken form for natur og rolle, Ulvetid gerne ser ulvene repræsenterer nu og i fremtiden, og hvorfor vi mener, at der ikke er grund til at frygte dette genindvandrede rovdyr, men faktisk ser det som en stor, berigende gevinst for Danmarks natur.

Ligeledes blev flosklen om, at der ikke skulle være plads til ulvene fuldstændigt skudt ned og velbegrundet med, at hvis der ikke var plads, ville den aldrig være genindvandret, endsige etableret sig og endda ynglet. Her fortalte en af tilhørerne, at han havde vandret rundt i mange forskellige dele af verdenen, hvor der lever ulve, og at han aldrig på nogen måder havde følt grund til at nære frygt for rovdyret.

Derfor blev det også hilst mere end velkommen af flere af tilhørerne, da Thomas Niels Thomsen ytrede visioner og ønsker om, at tiden nu er inde til, at vi mennesker begynder at tilpasse os naturen i stedet for at indordne naturen efter os, det vil sige at give plads til ulvene og øvrige arter.

Derudover udtalte Thomas Niels Thomsen, at der ikke er nogen grund til frygt, men at vi mennesker i stedet skal respektere andre levende væsener end vores egen art og indrette os på en fredelig sameksistens med disse.

Næstformanden for Ulvetid kom også ind på, at ulve-sikre hegn faktisk er særdeles effektive, såfremt dyreholdere ellers sørger for at etablere og vedligeholde dem.

Jeg er allerede vant til tilsvining og trusler døgnet rundt, så det vil ikke være noget nyt for mig. Det, der kan gøres mod mig, er allerede gjort”, mener ham.

Nu kom Ulvefrit Danmarks repræsentanter igen på banen med højlydte mishagsytringer om, at dette ikke er korrekt. Postulaterne blev fremsat i en grovkornet tone, som resulterede i stor irritation fra tilhørerne i salen. Her stod det klart, at Ulvefrit Danmark absolut ikke havde medvind blandt publikum i salen.

Under debatten påpegede Steffen Troldtoft flere gange, at han til enhver tid vil være i stand til at skyde alle Ulvetids argumenter ned. Han gjorde det dog ikke, selv om Thomas Niels Thomsen helt klart inviterede ham til at gøre det.

Næstformanden for Ulvetid sagde, at Troldtoft endnu ikke har skudt nogle af Ulvetids argumenter ned, men han da er velkommen til at gøre forsøget.

Steffen Troldtoft kom nu ind på et indslag, som kan læses på Ulvefrit Danmarks hjemmeside, og som handler om, at han hellere vil placere sig selv i en container sammen med flåter og hugorme, som af mange anses for at være meget farlige, hvis Ulvetid på den anden side turde placere sig i en container sammen med en vild ulv.

Et bevidst hærværk (?) udløste en ny bølge had mod ulven – Det kan udvikle sig alvorligt!

Logikken i dette går ud på, at Troldtoft vil slippe helskindet fra dette eksperiment til trods for flåternes og hugormenes farlighed, mens Ulvetid ville gå en grum skæbne i møde. Her glemmer Troldtoft bare at nævne, at han på Ulvefrit Danmarks hjemmeside beskriver, hvordan han klasker insekterne, altså at slå dem ihjel. Han vælger også at se bort fra, at man blive alvorligt syg af Borrelia ved et flåtbid, ja endog blive invalideret eller dø af det.

Ved debattens udgang må vi fra Ulvetid konkludere, at det IKKE er alle ældre mennesker, som dæmoniserer ulvene, og at flere af dem hilser ulven velkommen som en del af Danmarks nye natur.

Ligesom de erkender vigtigheden af, at vi mennesker begynder at indrette os efter naturen og ikke omvendt, således at vi på sigt har noget at give videre til fremtiden.

Efter debatten blev der bedt om et fælles billede (dog igen skarpt opdelt). Bagefter hastede Ulvefrit hastigt hjemover til ulvezonen, mens Ulvetids repræsentanter blev i lang tid og hyggesnakkede.

Vi, der deltog i debatten, er klart enige om, at Ulvefrit Danmark står og giver udtryk for et særdeles skræmmende, grufuldt og snævert syn på naturen og verdenen som helhed.

.

.

Det er et synspunkt, som slet ikke levner Danmark nogen som helst muligheder for en ægte vild og urørt natur.

Dette er overhovedet ikke forligneligt med Foreningen Ulvetids syn på natur i vores land, hvor ulvene også skal være repræsenteret i biodiversiteten.
Vi er udmærket klar over, at modparten ser vores argumenter som romantisk natur ideologi og mener, at ser ulvene som nuttede krammedyr med en blød pels.

Heri tager de grueligt fejl, for vi betragter, respekterer og anerkender ulvene som de dyr, de nu engang er.
Ligesom vi respekterer deres tilstedeværelse og accepterer, at de også har ret til at være her og dermed berige vores ellers så forarmede kulturlandskab.

Vi ser flere og flere, som bakker op om dette synspunkt ud fra ordsproget “Hvor der er en vilje, er der også en vej”, en vilje og en vej til fredelig sameksistens og skabelse af ny-etablerede skove, enge samt vådområder på de intenst opdyrkede tidligere hedearealer.

Netop dette har gjort Danmark til et af Europas fattigste lande med hensyn til ægte og urørt natur. Dette er et punkt, som Foreningen Ulvetid i høj grad gerne vil være med til at ændre på til gavn for fremtidige generationer.

Ulvetids bestyrelse.

Kilde: ulvetid.nu

 

 

You may also like...