Problematisk stigning i bestanden af mårhunde i Jylland

Mårhund (Nyctereutes procyonoides)

.

Mårhunden truer med sit eksplosive antal de danske arter

Mårhunden vil være i stand til at udkonkurrere andre hjemmehørende rovdyr, idet den er i stand til at udøve flere forskellige jagtformer og ikke få specifikke, her skal nævnes at mårhunden er en god svømmer og kan bevæge sig over store afstande til vands og derudover er den en glimrende klatre. Dette kan have en stor indflydelse på fuglelivet og mindre pattedyr, da vi i dag i Danmark ikke har et rovdyr, som mestre begge disse discipliner.

Mårhunden kan endvidere være bærer af en bestemt type bændelorm, som kan være farlig for mennesker. Denne type bændelorm kan i værste tilfælde overføres til mennesker via mårhundens ekskrementer på fx svampe, bær og lignende som plukkes i naturen.

.

.

I 2017 blev der registreret 1264 døde mårhunde. Det er flere end de ni foregående år tilsammen, og alt tyder på, det bliver meget svært at bekæmpe den voksende bestand.

Allerede for omkring 10 år siden var landmand, jæger og politiker Harry Jensen fra Stauning ved Ringkøbing Fjord stærkt bekymret over de første registrerede observationer af mårhunde i Danmark.

Det år blev der fundet to trafikdræbte mårhunde, der var meldt om to skudte mårhunde og flere observationer af levende mårhunde.

Harry Jensen forsøgte at råbe politikerne op. For at øge fokus på det, han så som et kommende stort problem, udloddede Harry Jensen sammen med Jørgen Axelsen fra Skjern endda skydepræmier på 1000 kroner for hver af de første 10 skudte mårhunde.

Der gik ikke lang tid, inden Jørgen Axelsen måtte aflevere de to første store pengesedler til jægere i Vedersø.

Kort efter blev der fanget levende mårhunde, og det blev så starten på Mårhundeprojektet, hvor man ved hjælp af judasmårhunde (genudsatte mårhunde udstyret med gps-halsbånd, så de kan spores) og mårhundereguleringsjægere forsøgte at fange og skyde den invasive dyreart.

Mårhundeprojektet er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, der i 2017 gav en bevilling på knap 2,5 mio. kr. til Naturstyrelsen. De penge blev brugt på lønninger, gps-halsbånd, vildtkameraer, fælder og meget andet udstyr til de omkring 50 frivillige mårhundereguleringsjægere.

Mårhund (Nyctereutes procyonoides)

1264 dødfundne bare i år

Trods den store målrettede indsats er bestanden af mårhunde stærkt stigende i Jylland. Mårhundeprojektet kunne i 2017 berette om 1264 døde mårhunde. Det tal var højere end tallet for de foregående ni år tilsammen og tre gange flere end tallet alene i 2016.

Måske kan en del af stigningen i antal døde mårhunde forklares med, at der i efteråret 2016 blev uddelt 100 nye fælder, der i april 2017 blev suppleret med 100 nye hvalpefælder, lige som der blev købt 100 ekstra vildtkameraer. Man er blevet klar over, at vildtkameraer er essentielle i effektiv bekæmpelse af mårhunde.

Og så er der i Mårhundeprojektet endda fornemmet en afmatning i folks villighed til at indberette trafikdræbte mårhunde samt mårhunde nedlagt ved privat jagt og regulering, fordi det ganske enkelt ikke længere er “noget særligt” at se eller nedlægge en mårhund.

Tallene viser tydeligt, at bestanden af mårhunde er stigende.

– Generelt er der tale om et stigende problem. Lokalt kan problemet være meget stort. På lokaliteter med jordrugende fugle kan få mårhunde udrydde æg og unger. På andre områder er der måske kun de sædvanlige trusler mod de jordrugende fugle, og der har fuglene kunnet tilpasse sig forholdene, fortæller biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart.

.

.

Hans Erik Svart mener ikke, slaget er tabt. Man kan godt formindske bestanden af mårhunde, selv om det ser ud til, det hele er ved at løbe løbsk. Men mårhunde er vanskelige at bekæmpe. De er nataktive og påpasselige, så man skal være grundig og fokuseret for at få succes.

– Det vil kræve en indsats af alle. Det her er ikke kun statens problem. Staten har givet penge i en årrække, og der vil også fremover være behov for penge til indsatsen mod mårhundene. Men vi skal prøve på at få flere til at gøre en indsats. Det her problem er et eller andet sted interessant for alle. Det er ikke kun jægere, der skal bidrage. Det er alle, der bruger og nyder naturen, som skal være med, hvis vi skal have succes med at bekæmpe mårhunden, siger Hans Erik Svart.

.

Det er tidkrævende bare det at få mårhunden på skudhold.

.

På Miljøstyrelsens hjemmeside er der en side, hvor man kan indberette observationer af mårhunde og andre invasive arter, invasive-arter.dk.

– Det kan være, der sidder en person og ser noget i sin have. Noget der kan være en mårhund. Det kan være en fra Dansk Ornitologisk Forening, der er ude at kigge på fugle. Få det meldt ind. Viden om, hvor der er mårhunde, er vigtig i det her projekt, understreger Hans Erik Svart.

I første omgang vil han opfordre alle jægere til at være med. Ikke kun de registrerede mårhundejægere og andre dedikerede mårhundejægere.

– Mange jægere sætter fugle ud. Men hvis de fugle skal have gode chancer for at overleve, skal der altså ikke være mårhunde i området. Jeg vil gerne, hvis det er sådan, at jægere vil sige til sig selv, “at der godt nok ikke skal være mårhunde, der hvor jeg går på jagt”, fortæller Hans Erik Svart.

Kilde: dagbladet-holstebro.dk – Kilde: jaegernesmagasin.dkKilde: nyheder.tv2.dk

.

Mårhund er en invasiv art i Danmark

Mårhunde myldrer frem i Jylland og eneste naturlige fjende er ulven

.

You may also like...