Præsident Joe Biden praktiserer også “Greenwashing”

I runde tal importeres aktuelt omkring 50-55.000 containere om dagen fra Asien til havne i Europa, og al den last sejles igennem Suez-kanalen.

 

Dansk Industri: Amerikansk infrastrukturpakke gavner danske virksomheder.

Her nævnes klimakonsekvenserne stort set ikke..!

Følg Pengene p1

 

Joe Biden

USA’s præsident, Joe Biden, kan begynde tirsdagen med en stor politisk sejr.

Ikke for klimaet, men for kapitalisme!

Det er der nemlig stemmer i…!

.

Verdens største økonomi er kun lige begyndt på klimaomstillingen, og der er lang vej igen.

Lettelsens suk var hørbare, da præsident Joe Biden fredag den 19. februar dekreterede, at USA er genindtrådt i FN’s klimaaftale – godt 100 dage efter, at forgængeren Donald Trump havde trukket De Forenede Stater ud af aftalen og dens forpligtelser.

Genindtrædelsen markerer kun et første skridt på den lange vej, der skal betrædes, før verdens største økonomi vil have indfriet ambitionerne om at være klima-neutral.

USA er da heller ikke umiddelbart ved at tage afsked med fossile brændsler, men det kommer på et tidspunkt.

Præsident Bidens klimarådgivere gav mandag deres fulde opbakning til FN’s Klimapanel og lovede, at regeringen vil gøre sit for at leve op til de reduktionsmål, USA har sat for at leve op til sine forpligtelser under Parisaftalen.

»Denne rapport understreger, at vi sandsynligvis har brug for endnu flere indgreb fra de store økonomiers side for at afværge værre skader, end vi allerede oplever nu,« sagde Jane Lubchenco, vicedirektør for klima og miljø i Det Hvide Hus, i en briefing med den udenlandske presse.

Lubchenco understregede, at Biden-regeringen utvetydigt bakker op om videnskaben bag klimarapporten, og at USA anser klimaforskning for at være »en del af løsningen«.

.

Men der skal lige pustes liv i det amerikansk forbrug først, og det bliver med brug af sort energi.

.

Med 69 stemmer for og 30 stemmer imod har det amerikanske overhus, Senatet, vedtaget en kæmpe infrastrukturpakke, som står allerøverst på præsidentens to-do liste.

Senatet i USA har med en enkelt stemmes flertal stemt for en budgetpakke på 3500 milliarder dollar, der skal finansiere sociale tiltag og klimatiltag over ti år.

De svimlende 3500 milliarder dollar svarer til omkring 22.200 milliarder kroner.

Senatets godkendelse kommer, blot en dag efter at kammeret vedtog en infrastrukturpakke på over 1000 milliarder dollar.

Pakken har en prisseddel på omkring 1.000 milliarder dollar og indeholder investeringer i traditionel infrastruktur som veje, broer og tog, samt bredbånd og energi.

.

Samtlige partier og virksomheder er pludselige de mest “grønne”, man kan forstille sig!

.

Det er ikke kun Joe Biden, der kan hæve sin knyttede nævne i vejret over den nye store infrastrukturpakke, som han i dag fik stemt igennem i det amerikanske overhus.

Det åbner også muligheder for danske virksomheder i USA, mener Dansk Industri.

– Det er en kæmpe investering, som åbner nye markeder for danske virksomheder i USA, når opgaverne skal løses. Ikke mindst for rådgivere, arkitekter og ingeniører, siger Dansk Industris chef i USA, Louis Funder, til Ritzau.

Pakken indeholder investeringer i traditionel infrastruktur som veje, broer og tog, samt bredbånd og energi.

– Vi er glade for pakken, men vi håbede på flere af Joe Bidens grønne ambitioner. For eksempel energirenoveringer af bygninger og skatterabatter til vedvarende energi, siger Louis Funder.

.

.

Alarmerende klimarapport: Vi har brugt 80 procent af vores CO2-budget

Temperaturen på verdensplan de kommende år vil ifølge rapporten stige hurtigere end hidtil ventet.
Inden for de næste 20 år vil temperaturen i gennemsnit være steget mindst 1,5 grader sammenlignet med før 1900.

 

Én dansker udleder omtrent lige så meget CO2 som 17 indere. Men dansk professor mener ikke, at vi skal sætte økonomien i stå for klimaet.

Klimahandling kan ikke vente. Vi lever nemlig allerede i klimaforandringernes tid, og det er ”utvetydigt” vores egen skyld.

.

Alene det amerikanske militær CO2-forurener som hele Sverige.

.

Det blev slået fast i den over 3000 sider lange klimarapport, som FN’s internationale klimapanel, IPCC, udgav mandag, og i Danmark kom ministeren på banen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) gjorde det klart, at alle samfund skal forandres ”helt grundlæggende”. Desuden var han både bekymret og vred over, at ”der ikke er særlig mange lande i verden, der rent faktisk har meget ambitiøse klimalove”, som Danmark ifølge ministeren har det.

Men hvad hvis alle i verden levede, som vi 5,8 millioner indbyggere gør i Danmark?

Hvis man lavede det tankeeksperiment, ville det globale klima ligge i ruiner. Det siger flere klimaeksperter til TV 2.

– Klimaet ville gå helt amok. Vi er et af de mest forbrugende lande i verden, siger Eigil Kaas, der er videnskabelig leder af Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI.

– Verdens samlede udledning ville være mange gange højere, end den er nu. Det ville være så ekstremt et klimascenarie, at det ikke engang er indregnet som et muligt scenarie i IPCC-rapporten, siger Kirsten Halsnæs, der er klimaforsker og økonom hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

17 ton per dansker

Det skyldes ifølge eksperterne, at danskerne er blandt de af verdens folkefærd, der udleder allermest CO2 per borger, når man medregner den udledning, som vores forbrug medfører uden for Danmarks grænser.

– Mange fokuserer på det nationale CO2-regnskab. Men det vigtige er, som jeg ser det, hvor meget CO2-udledning vi i alt gør os ansvarlige for, også når vi køber varer ude i verden, siger Eigil Kaas.

Derfor mener Eigil Kaas, at tankegangen er for snæver, når politikere og andre udråber Danmark som klimaduks.

– Men det er, fordi mange ikke ønsker at medregne vores samlede klimaaftryk inklusiv vores forbrug, siger han.

Klimatænketanken Concito har tidligere opgjort, at den gennemsnitlige dansker står for at udlede 17 tons CO2 årligt, når man medregner alt fra elpæren i hjemmet, til køb af nyt tøj og flyrejser ud i verden.

Til sammenligning er verdensgennemsnittet knap seks tons per borger. I Kina ligger udledningen ligeledes på seks ton per borger, mens en inder blot udleder ét ton CO2 årligt. Med til det regnestykke hører selvfølgelig, at de to lande har over en milliard indbyggere og derfor til sammen udleder mængder af CO2, der er langt, langt højere end Danmarks.

.

.

– Vi har en kæmpe udfordring

Programchef i Concito Michael Minter mener ligeledes, at det er vigtigt, at man medregner forbruget, når man forsøger at beskrive danskernes klimaaftryk.

– Vi taler om, at verden inden år 2050 skal have en nuludledning, hvor der skal være balance mellem udledning og optag af CO2, og der er langt ned for danskerne. Set i det perspektiv er vi overhovedet ikke et grønt foregangsland, siger Michael Minter.

Han tilføjer, at vi har været gode til at omstille vores energiforsyning og til at udvikle nye teknologier.

– Men vi har en kæmpe udfordring med vores forbrugsmønstre, siger han.

En af de store udfordringer er ifølge Michael Minter, at det i dag ikke koster forbrugerne noget at forurene.

– Hvis kød, flyrejser, tomater og tøj var dyrere, ville det komme klimaet til gode. I dag er vi stærkt udfordrede af, at det er for billigt at forurene, siger han.

Alle værktøjer i brug

De tre eksperter understreger alle, at Danmarks høje CO2-udledning per borger skyldes, at vi er et velhavende land. Rige lande forbruger ganske enkelt mere, hvilket fører til et højere CO2-udslip.

Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU, er mere skeptisk om, hvorvidt man bør medregne forbrug, når man taler om danskernes klimaaftryk.

– Det er meget svært at udregne den slags konsistent, siger Kirsten Halsnæs.

Desuden mener hun, at vil man i mål med verdens klimamål, skal Danmark til at fokusere mere på resten af verden og desuden vise, at økonomisk vækst og grøn omstilling kan gå hånd i hånd.

– Man skal ikke sætte økonomien i stå, for udfordringen er at få resten af verden med på kuren. Så hjælper det ikke så meget, at man køber et sæt sko mindre i Danmark, siger hun.

Hun tilføjer dog, at hvis man ønsker at holde den globale opvarmning under 1,5 grader i forhold til før år 1900, som det er målet i Paris-aftalen, bliver man nødt til at tage alle værktøjer i brug.

Inden for kommende årti

FN’s klimarapport konkluderer, at hvis man vil sætte en stopper for stigende vandstande og temperaturer, er det afgørende, at man på verdensplan begrænser udledningen af CO2 og andre drivhusgasser kraftigt og omgående.

På FN’s klimatopmøde i Paris i 2015 vedtog næsten 200 lande at arbejde for at bremse Jordens opvarmning til helst 1,5 og i hvert fald 2 grader i år 2100.

Ifølge den nye IPCC-rapport forventer forskerne, at temperaturstigningen på 1,5 grader allerede vil være nået inden for det kommende årti.

Kilde: nyheder.tv2.dk

.

Har klimaet krydset det frygtede: Tipping Points?

.