Politikerne: Ja, vi kæmper til fordel for Bashar al-Assad!

danmark Peter Christensen forsvarsminister Peter Christensen V

Politikerne lever i deres helt egen lille verden

.

Med beslutningen om at bidrage militært til krigen mod Islamisk Stat vil Danmark gå det syriske regimes ærinde. Det mener flere eksperter. Partierne bag det nye krigsbidrag erkender ikke overraskende denne “risiko”.

Det politiske flertal, der nu har besluttet at sende danske soldater i krig i Syrien for at nedkæmpe Islamisk Stat, kan uforvarende ende med at styrke et andet onde, nemlig det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen.

Det fastslår en række sikkerhedspolitiske eksperter med indsigt i den uoverskuelige syriske slagmark. Deres advarsel er slet ikke ubegrundet, erkender både regeringen og flere af de partier, der støtter krigsbidraget, der helt klart er til fordel for netop præsident Bashar al-Assad.

»Der er ingen tvivl om, at Danmark – sammen med de andre koalitionspartnere – kommer til at spille præsident Assads spil. Målet med det danske bidrag er jo entydigt at bekæmpe Islamisk Stat, og det baner vejen for, at det syriske regime og dets russiske og iranske allierede kan rykke ind, hvis Islamisk Stat fortrænges fra områder, som bevægelsen i dag kontrollerer,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Helle Malmvig.

»Sagen er, at hovedfjenden for langt de fleste oprørere er Assad-regimet – ikke Islamisk Stat, og det kan gøre det svært for Danmark og de andre i USA-koalitionen at finde trofaste allierede. Desuden vil det være problematisk i forhold til Assad-regimet, Rusland og Iran, hvis Danmark offentliggør, hvem man vil støtte. For Assad, Rusland og Iran accepterer jo stiltiende, at USA-koalitionen bomber Islamisk Stat, så længe koalitionen ikke giver luftstøtte til de grupper, der ellers bekriger Assad.«

.

.

»Det her vil komme Assad til gavn. Punktum. Dels fordi han kan koncentrere sin kamp mod andre væbnede grupper end Islamisk Stat. Dels fordi Assads regime i øjeblikket med støtten fra Rusland og Iran står bedst til at overtage de områder, som Islamisk Stat må opgive,« siger Mikkel Vedby, der derfor også mener, at Danmark kan komme til at styrke regimets position, når krigen i Syrien en dag skal afsluttes med en forhandling.

»Det vil jo handle om, hvem der kontrollerer størstedelen af territoriet,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Som sine kolleger peger Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker ved DIIS med speciale i international sikkerhed, på en anden uheldig konsekvens ved så målrettet at gå efter Islamisk Stat: Danmarks krigs­bidrag kan ikke bare styrke Assad, men også de yderliggående islamistiske grupper, der bekriger regimet.

.

Dansk militær oprustning mod Islamisk Stat kan få alvorlige konsekvenser

.

Selv om krig i sagens natur er foruroligende, er det ikke uden grund med uro i kroppen, at danske soldater nu tager til Syrien og Irak for at deltage i den omfattende amerikansk-ledede koalition og i kampen mod Islamisk Stat. Der er nemlig flere uløste problemer med planen for det militære bidrag, som et flertal i Folketinget vedtog tirsdag, mener Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel – som er Forsvarets største fagforening. Det største problem er fangehåndtering.

Han fortæller videre, at soldaterne selvfølgelig løser opgaven med »fynd og klem,« når et impulsivt flertal i Folketinget stemmer for, men at man stiller soldaterne i en meget dårlig situation, fordi der stadig er så mange ubesvarede spørgsmål. Han frygter, at ansvaret for uheldig håndtering af fangesituationer vil ramme den enkelte soldat.

»Jeg tror, ansvaret falder nedad, og det vil i sidste ende ramme soldaterne. Det frygter jeg, for man kunne have forberedt sig bedre hjemmefra,« siger Jesper K. Hansen.

Danmark er som bekendt på vej i krig mod IS i både Irak og Syrien. Med det sker ikke i lyset af al-Assads ufattelige grusomheder, men de hellige krigeres til sammenligning ubetydelige grusomheder, hvorfor det ikke er overraskende, at et bredt flertal af halelogrende politiker endnu engang støtter op om USA’s selvskabte problemer i deres krig mod Islam.

.

Da sandheden er det første ofre, skal man forholde sig kritisk til det hele.

Har Vesten brug for et fjendebillede til at bortlede dets egne grusomheder?

.

Men det brede flertal – bestående af regeringen, de øvrige tre blå partier, Socialdemokratrene og De Radikale – har kastet Danmark ud i endnu en ulovlig angrebskrig, ved Folketinget har beslutte at sende danske F-16-fly og specialstyrker til Syrien. Sådan lyder vurderingen fra professor i international ret på Cambridge University i Storbritannien, Christine Gray.

– Den danske regering påstår, at den handler i selvforsvar på vegne af Irak. Den påstand kan der sættes spørgsmålstegn ved, siger hun til Arbejderen.

Den danske regering henviser i sit beslutningsforslag til, at Danmark hjælper Irak med at forsvare sig selv mod angreb fra IS, der blandt andet opererer fra Syrien. Derfor er det nødvendigt, at Danmark sender syv F-16 fly og yderligere 230 specialstyrke-soldater, teknikere og logistikrere til Syrien og Irak.

I forvejen har Danmark 170 mand i Irak og en radar, der overvåger luftrummet i Irak og det østlige Syrien.

Samme undskyldning brugte Danmark som forklaring for at følge USA i deres krig mod deres tidligere ven og støtte, Saddam Hussein.

.

.

Det har aldrig været planen at vælte, end sige straffe Bashar al-Assad.

Offentliggjort den 26. februar 2016

Det vil være en fejl at indsætte landtropper i Syrien for at vælte Bashar al-Assads regime i Syrien.

Sådan lyder ordene fra den amerikanske præsident Barack Obama på spørgsmålet om, hvorvidt USA, Storbritannien eller andre lande i den amerikansk-ledede koalition bør indsætte landtropper i det krigshærgede Syrien.

.

– Det grundlæggende problem er, at den danske regering hævder, at man har ret til at bruge magt mod Islamisk Stat i Syrien uden den syriske regerings samtykke. Dette vil krænke Syriens territoriale integritet og suverænitet og vil derfor være ulovlig brug af magt mod Syrien, påpeger Christine Gray.

Hun er en af verdens førende eksperter i folkeret, og har skrevet bogen “International Law and the Use of Force”, som bliver citeret i lærebogen “Introduktion til Folkeret”, som bliver brugt på danske universiteter.

Folkeretten regulerer forholdet mellem stater, og hvornår en stat lovligt kan bruge væbnet magt på en anden stats territorium. Folkeretten er nedskrevet i FN-pagten, der slår fast, at væbnet magt kun kan ske, hvis der er et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, hvis en regering beder om hjælp, eller der er tale om selvforsvar.

Den danske regering henviser til, at FN har vedtaget to resolutioner, 2249 og 2254, om at IS skal bekæmpes. Men disse resolutioner åbner ikke op for udenlandske staters brug af militær magt i Syrien udenom FN’s Sikkerhedsråd og den syriske regering. Tværtimod understreger begge resolutioner, at Syriens suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet skal respekteres.

.

syria bashar assad barack- obama

.

De to FN-resolutioner slår begge resolutioner fast, at “situationen fortsat vil forværres, hvis ikke der findes en politisk løsning“.

FN’s Sikkerhedsråd har ikke vedtaget et mandat, der åbner op for at udenlandske stater kan bruge væbnet magt i Syrien. Den syriske regering har ikke bedt Danmark – eller andre lande i den USA-ledede koalition – om at bombe i Syrien. Og Danmark er ikke blevet angrebet af Syrien.

Til gengæld har Irak bedt om hjælp til at forsvare sig mod Islamisk Stat, der blandt andet angriber fra Syrien. Derfor mener den USA-ledede koalition og et flertal af partierne i Danmark, at man med FN-pagten i hånden kan retfærdiggøre at angribe Syrien.

– USA har udviklet en doktrin, der retfærdiggør brug af militær magt på andre staters territorium, i dette tilfælde Syrien, der ifølge USA ikke er villige til eller ude af stand til at handle mod terroristerne. Men det er ikke klart, at denne fortolkning af international ret er korrekt, siger Christine Gray og fortsætter:

– USA’s synspunkt bliver modsagt af Syriens og Ruslands indsats i krigen. Selv hvis man accepterer USA’s doktrin, der åbner op for væbnede angreb, så forudsætter det, at Syrien ikke selv er villige til eller i stand til selv at bekæmpe Islamisk Stat.

Arbejderen har søgt aktindsigt i de vurderinger, som Udenrigsministeriets folkeretsjurister har gjort sig om det folkeretlige grundlag for krigen i Syrien. Men Udenrigsministeriet ønsker ikke at offentliggøre sine interne overvejelser.

Dokumenterne kunne ellers have givet et indblik i, om jurister eller embedsfolk i Udenrigsministeriet har rejst kritik af det folkeretlige grundlag og måske ikke er enige i regeringens udlægning af folkeretten.

.

danske soldater begravelse

Det er en børnehave, der sender soldaterne i krig

.

En klar lære af krigene i både Irak og Afghanistan var, at det er nødvendigt med en exit-strategi, men en sådan har man heller ikke denne gang. Uklart er det også til hvem, Danmark skal overlade eventuelt erobret territorium. Uklart er det også, om Danmark kan komme til at støtte andre islamistiske grupper. Og uklart er det, hvordan fanger skal behandles i alle tilfælde.

Sidstnævnte – behandlingen af fanger – har tidligere under udsendelse af danske soldater skabt stor ballade og frustration. Eksempelvis havde Danmark ikke før den første udsendelse af bataljonen til Basra i Irak i 2003 fået indgået en skriftlig aftale med deres lokale britiske samarbejdspartner om procedurer for overlevering af fanger til irakisk politi eller til internering i den britiske hovedlejr.

Syrisk fly skudt ned og pilot nu fange hos IS – Det kunne have været en dansk pilot!

»Hver gang vi ville overføre en fange, måtte vi derfor ringe hjem først,« forklarede Niels Bundsgaard, bataljonschefen for det første hold i Basra.

»Det gav os ekstra unødvendig administration. Tilmed mente man derhjemme, at i stedet for at vi selv afleverede fangerne til irakisk politi, så skulle vi køre helt ned til det britiske hovedkvarter et par timers kørsel fra vores lejr for at aflevere dem.«

Senere skule der opstå endnu større ballade med den såkaldte Hommel-sag. Afhøringsofficer Annemette Hommel blev under stor mediebevågenhed skandaliseret for sin kontante form under afhøring af fanger. Blandt andet havde hun råbt meget højt ad fanger og ladet dem sidde meget længe på hug.

I virkeligheden var hun syndebuk. Dels havde hun været på kursus i de kontante afhøringsmetoder, dels var der aldrig blevet udarbejdet skriftlige retningslinjer for afhøringerne. Hun blev frikendt, og forsvarsledelsen måtte senere rykke ud med en undskyldning.

Med den nye krigsdeltagelse i Irak og Syrien kalkulerer man som udgangspunkt ikke med at skulle tage fanger – hvilket lyder mere som ønsketænkning, end en realistisk tilgang til krig.

Når de danske soldater så alligevel havner i ekstreme situationer, hvor de tager fanger, der ikke kan sættes fri, fordi de udgør en sikkerhedsrisiko, så skal en særlig taskforce hjemme i Danmark kontaktes først. Som i 2003 skal udsendte soldater – midt i en tilspidset krigssituation – altså først ringe hjem for at få råd.

På den anden side kan dette fjerne ansvaret fra de udsendte soldater og i stedet placere det ved den hjemlige taskforce. Men der er også en fare for, at ansvaret vil blafre, hvis der på ny opstår en penibel situation, herunder anklager om tortur eller anden hårdhændet behandling af fanger.

Jesper K. Hansen, formand Centralforeningen for Stampersonel, tror, at ansvaret »falder nedad« og rammer soldaterne, hvis en ny problematisk situation opstår. Dette kan let ske.

Forsvarsminister Peter Christensen har forklaret, at Danmark kan blive »sat i en situation, hvor overdragelse af en frihedsberøvet person til Irak vil finde sted uden indgåelse af en aftale«. Altså uden en forudgående skriftlig forsikring fra de irakiske myndigheder om, at der ikke vil blive brugt tortur eller lignede mod fangen.

Faldlemme er der masser af, og Enhedslisten taler derfor også allerede om en »forfejlet krig«. For det politiske flertal, der står bag den nye krigsdeltagelse, er der bare ikke noget andet alternativ end at gå hårdt op mod terrororganisationen IS.

Kilde: b.dk Kilde: politiko.dk  Kilde: arbejderen.dk Kilde: dr.dk/nyheder

.

Aleppo Tøndebombet by i Syrien 3

Danmarks krig i Syrien er en hån mod den syriske befolkning

.